Et mindre computersimuleringsstudie af forholdet mellem sociale netværk og vaccinationsstatus hos godt 200 engelske medicinstuderende, offentliggjort i tidsskriftet Lancet, viser, at en god vaccinationsstrategi bør målrettes personer med tætte sociale relationer. Der er en stigende interesse i, hvilken effekt sociale relationer har på sygdomsdynamik. I dette studie ville forskerne simulere spredning af influenzavirus i en gruppe af medicinstuderende, hvor spredning blev relateret til de sociale netværksstrukturer og vaccinationsstatus hos hvert individ. I England vælger færre end halvdelen af alle under...