Årets ESCMID bød for ledende overlæge Anne Line Engsbro på flere interessante studier om infektionshygiejne og forebyggelse af hospitalserhvervede infektioner.Foto: Privat

Studie: Potentiale for at reducere antallet af hospitalserhvervede infektioner med op til 35 pct. ESCMID: Australsk studie var et af højdepunkterne for ledende overlæge Anne Line Engsbro på ESCMID Global. Studiet viser, at det er muligt at reducere antallet af hospitalserhvervede infektioner med en tredjedel. Det kan og skal vi gøre noget ved, mener hun.

Den årlige European Congress of Clinical Microbiology & Infectious Diseases (ESCMID Global) er slut, og det er tid til at kaste et blik på noget af det, der vakte allermest opsigt på kongressen.

Dagens Medicin har talt med ledende overlæge Anne Line Engsbro fra Infektionshygiejnisk Enhed, Klinisk Mikrobiologisk afdeling på Sjællands Universitetshospital, og i hendes øjne har der været flere interessante studier inden for det, som hun interesserer sig for, nemlig infektionshygiejne og forebyggelse af hospitalserhvervede infektioner.

Der bliver helt generelt ikke lavet mange store randomiserede forsøg inden for området, men på ESCMID Global blev der i år præsenteret data fra et australsk studie af slagsen, og det var ifølge Anne Line Engsbro ret opsigtsvækkende.

»Studiet viste, at det ved målrettet rengøring er muligt at reducere forekomsten af hospitalserhvervede infektioner med op til 35 pct. Det er et meget højt tal, som rummer et kæmpe forebyggelsespotentiale og er noget, som vi også skal se ind i på Region Sjællands hospitaler, når vi kommer hjem,« siger hun.

Grundig rengøring reducerer antallet af infektioner

I det australske studie havde forskere undersøgt effekten af at have fokus på rengøring af medicinsk udstyr, som går på tværs af patienter. 

Det er interessant, at vi ser, at det faktisk er muligt at reducere en meget stor del af de infektioner, som patienter erhverver sig på hospitalet

Anne Line Engsbro, overlæge, SUH

Det kunne i studiet dreje sig om f.eks. infusionspumper, blodtryksapparater, blærescannere, gangudstyr eller computere på rulleborde, som ofte bliver benyttet til eller hos patienterne.

5.000 patienter deltog i studiet, hvor rengøring enten blev gjort af plejepersonalet, der gjorde, som de plejede, eller af særligt rengøringspersonale, der havde et særligt fokus på at rengøre alt medicinsk udstyr på afdelingen.

Der var i studiet sat tre timer af dagligt til rengøring.

Herefter undersøgte forskerne antallet af erhvervede infektioner mellem de to grupper og fandt, at grundig rengøring reducerede antallet af infektioner med 35 pct.

Anne Line Engsbro fortæller, at forskrifterne faktisk lyder på, at medicinsk udstyr skal rengøres mellem hver patient, men at det i praksis ikke altid sker.

»Hospitalserhvervede infektioner er et stort problem, og det er dyrt for sundhedsvæsenet. Får man som eksempel en lungebetændelse eller en blodforgiftning under indlæggelse, vil det alt andet lige forlænge indlæggelsen, ligesom nogle patienter vil dø. Derfor er det interessant, at vi her ser, at det faktisk er muligt at reducere en meget stor del af de infektioner, som patienter erhverver sig på hospitalet,« siger hun.

Anne Line Engsbro uddyber, at selvom der er forskelle på hospitaler på tværs af landegrænser, kan man formentlig godt sammenligne forholdene på et australsk hospital med forholdene på et dansk hospital. 

»Uden for et forskningsprojekt vil vi ikke kunne nå så højt som en tredjedel, men selv mindre vil kunne gøre en stor forskel, fordi så mange patienter pådrager sig en hospitalserhvervet infektion. Studiet taler ind i, at rengøring er af stor betydning for patientsikkerheden,« siger hun.

Syv pct. af patienter har en infektion

Et andet studie på ESCMID Global skar problemets størrelse ud i pap.

I studiet havde forskere undersøgt forekomsten af infektioner blandt indlagte patienter på hospitaler i 28 europæiske lande.

Hele syv pct. af patienterne havde en infektion.

Vi er nødt til at finde ud af, hvor de multiresistente tarmbakterier findes i miljøet, hvordan de spreder sig, og hvordan vi kan komme af med dem

Anne Line Engsbro, overlæge, SUH

»Det viser, at der er et stort forebyggelsespotentiale. Faktisk er det sådan, at vi lige nu har gang i et masterprojekt, der handler om at se på, hvor gode vi er på et af hospitalerne i Region Sjælland til at gøre medicinsk udstyr rent. Med studiet kan vi identificere muligheder for forbedringer,« siger Anne Line Engsbro.

Særligt fokus på resistente tarmbakterier

Fagligt har Anne Line Engsbro en særlig interesse i hospitalserhvervede infektioner med tarmbakterier, herunder multiresistente tarmbakterier.

Multiresistente tarmbakterier er et stort problem på mange hospitaler rundt om i verden, og ingen har endnu fundet en løsning på problemet.

Alle steder vasker og spritter læger og sygeplejersker hænder, gør rent og tager alle mulige forbehold, men det er mange gange ikke nok til at standse udbrud med smitte med tarmbakterier.

»Vi er nødt til at finde ud af, hvor de multiresistente tarmbakterier findes i miljøet, hvordan de spreder sig, og hvordan vi kan komme af med dem. På det område, mener jeg, at vi selv har meget at bidrage med, da det er kernen i vores forskning,« siger Anne Line Engsbro.

Med til ESCMID Global havde Anne Line Engsbro selv et studie, hvor forskerne havde kortlagt to danske hospitalsudbrud med resistente tarmbakterier.

Dette forskningsresultat pegede blandt andet på toiletterne som et sted, hvor smitte kan blive overført.

»Der er en hel del fokus på, hvordan resistensmekanismer spreder sig mellem bakterier via plasmider, og det skal vi have mere viden om, så det kan indgå i vores overvågning af de multiresistente bakterier og mulige udbrud på vores hospitaler. Det er også noget af det, som disse store kongresser kan. Her kan vi få et indblik i, hvad der kommer til at være fokusområder i forskningen fremadrettet,« siger Anne Line Engsbro.

Læs alle artikler fra ESCMID 2024 her.

Skriv kommentar