Læger i hoveduddannelse er ikke ubekendt med at skifte arbejdsplads, men onsdag 4. oktober var nu alligevel noget helt særligt for Daniel Skovgaards, der egentlig er i hoveduddannelse på Bispebjerg Hospital.
Man kan mærke, at de arbejder meget målrettet. Der er ikke så mange udenomsting
Daniel Skovgaards, HU-læge i kirurgi
For den dag troppede han op på privathospitalet Adeas, som ligger i Parken i København, for at indlede et forløb, hvor han skal lære at kikkertoperere lyskebrok.
Det kan han nemlig ikke lære på Bispebjerg, fordi hospitalet stort set ikke længere foretager den slags operationer. De er flyttet ud i den private sektor, og i Region Hovedstadens seneste udbud af brok- og galdeoperationer findes der en option om, at der kan følge en uddannelsesforpligtelse med.
Det er den option, som nu er blevet aktiveret.
For Daniel Skovgaards var skiftet til det private ikke anderledes end at skifte afdeling eller hospital i det offentlige system, som læger nu engang gør i løbet af deres videreuddannelse. Man møder altid op et nyt sted med en lille smule kriller i maven.
»På Bispebjerg er jeg meget tryg ved at operere. Der har jeg alle mine kolleger omkring mig, men når man ikke kender så mange, kan man godt blive lidt nervøs,« siger han.
Oplæres af kendt ansigt
Det var der nu ikke nogen grund til, skulle det vise sig. For Daniel Skovgaards’ supervisor på Adeas er Jakob von Halling Regeur, som han tidligere har mødt, nemlig da han var i KBU på Nordsjællands Hospital – Hillerød.
Jakob von Halling Regeur har i dag orlov fra det offentlige og arbejder fast som overlæge på Adeas.
»Jeg kender heldigvis Jakob fra KBU, så han var et velkendt ansigt, og jeg ved, at han er god til at supervisere. Det gjorde situationen meget nemmere,« fortæller Daniel Skovgaards.
»Men alle var enormt flinke. Jeg blev vist rundt om morgenen og blev sat grundigt ind i tingene. Det er generelt søde mennesker, og der var ingen, som var i tvivl om, hvad jeg skulle. Det var en rigtig god oplevelse.«
I alt 25 operationer
Aftalen mellem privathospitalet og regionen indebærer, at Daniel Skovgaards skal oplæres i 25 kikkertoperationer af lyskebrok, og den første gennemførte han på sin allerførste dag – under supervision, naturligvis.
De næste følger i løbet af de kommende to måneder fordelt på seks dage på Adeas, hvor der er planlagt fire operationer hver af de seks dage. De to måneder er vigtige at overholde, for til december skal Daniel Skovgaards nemlig efter planen flytte uddannelsessted til Gentofte Hospital for at lære brystkirurgi.
Men lige nu handler det om kikkertoperationerne af lyskebrok, som udgør det største hul i hans hoveduddannelse. Det er han ikke ene om. Flere andre HU-læger står med samme eller lignende huller, men fordi han er den, som snarest skal rykke videre – som nævnt til Gentofte – er det ham, der får æren af at være prøvekanin på det nye setup med at få en del af sin hoveduddannelse på et privathospital.
Bedre kaffe
Det er nu ikke, fordi Daniel Skovgaards har opdaget kæmpestore forskelle på de to sektorer. I det mindste ikke hvad angår selve operationerne.
Jeg synes, som det ser ud nu, at det er en nødløsning. For selvfølgelig skal det offentlige kunne levere kirurgisk uddannelse
Daniel Skovgaards, HU-læge i kirurgi
»Som jeg ser det, minder deres operationsgang meget om vores elektive,« siger han.
»Hele den måde, det fungerer på. Det er de samme remedier, materialer, optik og søjler osv. Jeg kan ikke komme på noget, der er så anderledes.«
Er der forskelle, ligger de snarere i arbejdsrytmen.
»Man kan mærke, at de arbejder meget målrettet. Der er ikke så mange udenomsting. På Bispebjerg bliver man for eksempel ringet til rigtig meget fra sengeafsnittet, og man skal gå stuegang. Her er det meget fokuseret,« siger han.
Og så har han også bidt mærke i, at kaffen på Adeas er bedre end den, han er vant til.
Blandede følelser
Selv om Daniel Skovgaards anerkender, at den private uddannelsesblok løser et problem for ham og hans kolleger i en lignende situation, er han ikke ubetinget fan af selve ideen.
»Jeg synes, som det ser ud nu, at det er en nødløsning. For selvfølgelig skal det offentlige kunne levere kirurgisk uddannelse. Jeg er selv uddannelsesansvarlig yngre læge på afdelingen (på Bispebjerg Hospital, red.), og det går mig meget på at se, hvordan uddannelsen så at sige smuldrer mellem fingrene på os,« siger han.
»Der er ikke noget galt med dem, der arbejder i den private sektor, men vi har et velfærdssamfund, som fungerer blandt andet på baggrund af vores offentlige sundhedssystem.«
Han henviser til det debatindlæg, som styregruppen for Dansk Herniedatabase for nylig havde i Dagens Medicin, hvor baggrunden for problemet med den kirurgiske videreuddannelse blev ridset op.
Større fokus på rekruttering og fastholdelse
Indlægget beskriver en spiral, hvor det offentlige afgiver flere og flere opgaver til det private.
Det skyldes både behandlingsgarantien og den grasserende mangel på sygeplejersker, som medfører, at operationskapaciteten i det offentlige reduceres, for uden sygeplejersker kan der ikke gennemføres nogen indgreb. De kan så udbydes til privathospitaler med kapacitet til at tage opgaven, som det netop er sket med brok- og galdeoperationer i Region Hovedstaden.
Daniel Skovgaards mener, at spiralen kan vendes ved at sætte ind over for sygeplejerskemanglen.
»Hvis man ignorerer det problem, vi har med rekruttering og fastholdelse, så vil den private sektor automatisk blive større. Jeg ville ønske, at man havde større fokus på fastholdelse og rekruttering,« siger han.
»Men det kan tage årevis, og derfor er jeg glad for, at der som en midlertidig løsning er mulighed for et samarbejde med det private.«
Læs også:
Sundhedsstyrelsen om privat speciallægeuddannelse: Aftaler er vejen frem
Katastrofe eller logisk konsekvens?
Debat: Vi visiterer kirurgiske patienter til privathospitalerne, men glemmer uddannelsen
