Det kan være afgørende for syge børns behandling, at deres familie og sociale netværk er ressourcestærke nok til at støtte og hjælpe børnene. Det viser en ny rapport fra Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut. »Barnets sociale netværk, herunder især forældrene, kan i mange tilfælde være afgørende for, om behandlingen lykkes. Når personer i barnets netværk mangler ressourcer til at understøtte behandlingen, kan det få stor betydning for barnet både på kort og på lang sigt,« siger Mogens Vestergaard, der er professor i almen...
