En dramatisering af sagen om den dømte sygeplejerske Christina Aistrup Hansen fra Nykøbing Falster Sygehus bliver på torsdag tilgængelig på streamingtjenesten Netflix i form af serien ‘Sygeplejersken’. Dramatiseringen er baseret på bogen af samme navn, som Politiken-journalisten Kristian Corfixen udgav i foråret 2019. En henvendelse i marts 2015 til politiet fra Niels Lundén, der dengang var overlæge på akutmodtagelsen på Nykøbing Falster Sygehus, mundede i juni 2016 ud i, at at sygeplejersken Christina Aistrup Hansen blev idømt fængsel på livstid...