Overlæger arbejder i snit 44,2 timer om ugen, og knap hver femte arbejder mere end 50 timer om ugen . Det viser en ny rapport fra Overlægeforeningen. Tallet placerer overlægerne som en af de mest arbejdende professioner i Danmark. 

Samtidig er en ny lovændring netop vedtaget i Folketinget, der sætter et loft på 48 timer som maksimal ugentlig arbejdstid for alle lønmodtagere.

Lovændringen indebærer også muligheden – en såkaldt opt-out aftale – for at arbejde over loftet i visse samfundskritiske stillinger, som f.eks. læge. Og derfor er lovændringen ikke ensbetydende med, at flere overlæger vil arbejde mindre, lyder det fra formanden for Overlægeforeningen Susanne Wammen. 

Det bliver nemmere at sikre, at arbejdsmiljøloven bliver overholdt. Jeg er ikke bekymret for synliggørelsen af tallene, for så ved vi, hvad vi har at gøre med

Susanne Wammen, formand, Overlægeforeningen

Hun håber, at lovændringen vil medføre et større fokus på overlægernes balance mellem privatliv og arbejdsliv. 

»Det er ikke nødvendigvis negativt at arbejde meget. Og det er svært at svare på, hvornår timetallet bliver for højt, for det er individuelt. Det vigtige er, at der er den rette balance mellem arbejds- og privatlivet. Og det håber jeg, at lovændringen kan være med til at sætte fokus på,« siger Susanne Wammen.

Betydning i praksis

Lovændringen er en tilføjelse til et allerede eksisterende EU-direktiv. Direktivet siger, at gennemsnittet af en lønmodtagers ugentlige arbejdstid over fire måneder ikke må overstige 48 timer. Det nye ved ændringen er et krav om, at arbejdsgiveren registrerer lønmodtagernes timetal for at sikre, at direktivet bliver overholdt. Lovændringen indebærer også opt-out aftaler, som betyder, at visse stillinger frivilligt kan arbejde mere end de 48 timer. 

I praksis vil lovændringen betyde, at en stor del af overlægerne, der arbejder mere end 50 timer, kommer til at benytte sig af opt-out aftaler, vurderer Overlægeforeningens formand. Her er især én ting vigtigt.  

»Vi understreger kraftigt, at det er frivilligt at indgå opt-out aftaler. Man skal ikke køres ud på en sidelinje, hvis ens arbejdsgiver er interesseret i ordningen, men man ikke selv er,« siger Susanne Wammen, som understreger at en opt-out aftale kan give god mening i situationer, hvor overlæger har et bijob f.eks. i uddannelsessystemet eller akutlægebil. 

Det er særligt tillidsrepræsentanter og HR-afdelinger, der skal sikre, at aftalerne bliver indgået på frivillig basis, understreger Susanne Wammen. Fra Overlægeforeningens side vil man sørge for, at holde sig skarpt orienteret med de parter. 

Den rette balance 

På nuværende tidspunkt bliver overlægernes timetal mange steder registreret ud fra et vagtskema, som mest er af hensyn til lønsystemer og vagtdækning. 

Og det betyder ifølge formand Susanne Wammen, at mange arbejdstimer bliver usynlige, fordi de ikke er skemalagte. Derfor tror hun, at den nye måde at registrere timer på, kommer til at give meget præcise tal for overlægers arbejdstimer – også mere præcise tal, end de tal fra Overlægeforeningens rapport, som medlemmerne selv har rapporteret. 

De tal kan ifølge hende synliggøre, om der bliver taget nok hensyn til overlægers privatliv ved f.eks. vagtplanlægning, fridøgn og hviletidsbestemmelser.  

»Det bliver nemmere at sikre, at arbejdsmiljøloven bliver overholdt. Jeg er ikke bekymret for synliggørelsen af tallene, for så ved vi, hvad vi har at gøre med. Men jeg tror bestemt ikke, det bliver færre timer end i vores rapport,« siger Susanne Wammen.