Hvis personalet på landets sygehuse skal lave færre fejl og samtidig trives på deres arbejdsplads, er det nødvendigt, at regionerne lever op til deres ansvar og sørger for god ledelse af hospitalerne. Sådan lød det fra sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) på et samråd tirsdag eftermiddag i Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg.

»Et godt arbejdsmiljø på hospitalerne handler i høj grad om god ledelse og arbejdstilrettelæggelse i regionerne på alle niveauer, både i sygehusledelsen og også i de enkelte afdelinger. Og det er vigtigt at understrege, at det er regionerne, både som arbejdsgiver for personalet og som driftsherrer for vores samlede sundhedsvæsen, der har det overordnede ledelsesmæssige ansvar, også i forhold til at medarbejdernes arbejdsforhold skal være ordentlige,« lød det fra ministeren.

Samrådets omdrejningspunkt var spørgsmål stillet af sundhedsordfører fra SF, Kirsten Normann Andersen. Hun ville høre ministerens overvejelser om, hvorvidt der er en sammenhæng mellem godt arbejdsmiljø på sygehusene og god patientbehandling.

Ellen Trane Nørby pegede på, at der er fremgang i sundhedssektoren, når man måler på de otte nationale kvalitetsmål, regeringen sammen med Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner lancerede sidste år. Bl.a. overlever flere kræft, og færre får infektioner på sygehusene. Også Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) viser ifølge ministeren, at danske patienter i høj grad er tilfredse med deres oplevelser med sygehuspersonalet.

Kritiske tilsynsrapporter

Men de tal giver ikke et fyldestgørende billede af trivslen på landets hospitaler, mener Kirsten Normann Andersen. Hun henviste med sine samrådsspørgsmål til en række tilsynsrapporter fra Arbejdstilsynet, der er blevet lavet på hospitaler rundt om i landet. Flere steder tegner der sig et dystert billede af trivslen hos personalet, bl.a. på ortopædkirurgisk sengeafdeling på Regionshospitalet Horsens. Her vurderer Arbejdstilsynet, at situationen er så kritisk, at det kan gå ud over de ansattes sundhed, og de ansatte selv fortæller, at dagligdagen er så presset, at det går ud over patienterne.

Og det er problematisk, mener SF’eren. Hun er bekymret, hvis medarbejdernes udsagn ikke bliver taget alvorligt.

»Jeg synes selv, at det er et rigtig godt pejlemærke for, hvordan sundhedssektoren har det. For jeg tror ikke, der er nogle ansatte, der har lyst til at tale deres egen arbejdsplads ned, tværtimod,« sagde hun.

Placer ansvaret

Udover de konkrete tilsynsrapporter pegede sundhedsordføreren på, at der er behov for at tale om, hvor ansvaret skal placeres, når der begås fejl pga. det store tidspres på landets hospitaler.

»Jeg synes også, ministeren burde have med i overvejelserne, hvordan man eventuelt kan placere ansvaret for de fejl, der er forårsaget af det her store tidspres. Måske på skulderen af os, der har ansvaret for de økonomiske rammer, eller måske på skuldrene af nogle andre. Men jeg bekymrer mig over, at de ansatte meget ofte ender med at være dem, der også står med ‘Sorte Per’, når der sker fejl. Og gør man også det, så øger man i hvert fald arbejdspresset betydeligt,« sagde Kirsten Normann Andersen.

Det er som bekendt et spørgsmål, der i særdeleshed er blevet relevant med Svendborg-sagen, hvor en yngre læge er blevet dømt for forsømmelse, bl.a. pga. manglende journalføring. En stor gruppe kolleger har siden meldt sig på banen med støtte. De mener, at den dømte læges handlinger er langt fra usædvanlige i en klinisk hverdag, hvor mange er for pressede til eksempelvis at følge kravene til dokumentation til punkt og prikke.

Men sundhedsministeren mener ikke, at man kan tegne en lige linie fra travlhed til flere fejl på hospitalerne:

»Den der opfattelse af, at der kun kan ske fejl i et sundhedsvæsen, hvis der arbejdes hurtigt, den deler jeg ikke. Der kan ske fejl i vores sundhedsvæsen punktum,« sagde hun og fortsatte:

»Og det skal vi selvfølgelig hele tiden arbejde på at reducere. Vi skal have øje for, om det er dårlig arbejdstilrettelæggelse og ledelse, der gør, at man får organiseret tingene på en måde, hvor man sådan set ikke har en hensigtsmæssig organisering,« lød det fra Ellen Trane Nørby.

Hun pegede desuden på, at regeringen sammen med Danske Regioner vil gennemgå landets fælles akutmodtagelser. Det skal ske for at slå fast, hvor der er rum for forbedring i forhold til organisering og bemanding.