Styrelsen for Patientklager har ansat Niels Holmark Andersen som ny lægefaglig kontorchef. Der skriver Styrelsen for Patientklager (STPK) på LinkedIn.
Som kontorchef får Niels Holmark Andersen ansvaret for kontoret Sundhedsfaglige og Sagkyndige.
Niels Holmark Andersen kommer fra et job som cheflæge på hjerteafdelingen på Aalborg Universitetshospital, og kommer med hele 26 års lægefaglig erfaring, heraf 14 år som speciallæge i kardiologi. Han ser frem til at kunne bringe sin lægefaglige erfaring med sig ind i jobbet som kontorchef:
»Det har længe været en drøm at komme indenfor murene i STPK. STPK har en særdeles professionel holdning til tingene, hvilket altid har imponeret mig. Håndteringen af en patientklage betyder meget for alle involverede parter, og derfor vil jeg gerne bidrage med den indsigt, jeg har fra mit kliniske arbejde,« siger Niels Holmark Andersen.
Siden 2015 har han arbejdet som sagkyndig for Styrelsen for Patientklager og kender derfor et godt kendskab til styrelsens arbejde.
Som kontorchef skal Niels Holmark Andersen blandt andet sikre et ordentligt og godt samarbejde med cirka 550 eksterne sagkyndige, som er tilknyttet Styrelsen for Patientklager, der arbejder i det danske sundhedsvæsen.