Lungekræft er et af de store fokusområder på årets kongres for European Society for Medical Oncology (ESMO), hvor forskere har fremlagt en stribe forskningsresultater fra store fase 3-studier med nye behandlinger eller allerede eksisterende behandlinger i nye indikationer.
ESMO 2023:
Find alle vores artikler fra dækningen af årets ESMO her.
Summen af studierne peger på, at vi inden for de kommende år kan nå frem til en helt ny tilgang til behandling af patienter inden for sygdomsområdet.
Først og fremmest er der på ESMO blevet fremlagt resultater fra to fase 3-studier med behandling af fremskreden eller metastaserende ikke-småcellet lungekræft med EGFR-mutation med amivantamab.
Der er tale om de to studier MARIPOSA, hvor amivantamab er blevet kombineret med lazertinib og målt op imod osimertinib i første linje, og MARIPOSA-2, hvor amivantamab er blevet kombineret med kemoterapi og målt op imod kemoterapi plus placebo til patienter efter sygdomsprogression efter tidligere behandling.
I MARIPOSA, der inkluderede 1.074 patienter, reducerede behandling med amivantamab plus lazertinib risikoen for sygdomsprogression og død med 30 pct. sammenlignet med behandling med osimertinib efter mediant 22 mdr. opfølgning.
Den mediane progressionsfrie overlevelse ved behandling med amivantamab plus lazertinib var 23,7 mdr. mod 16,6 mdr. ved behandling med osimertinib.
I MARIPOSA-2, der inkluderede 657 patienter, som havde oplevet sygdomsprogression efter behandling med osimertinib, forbedrede behandling med amivantamab plus kemoterapi eller amivantamab plus lazertinib den progressionsfrie overlevelse sammenlignet med placebo fra 4,2 mdr. til hhv. 6,3 mdr. og 8,3 mdr.
Responsraterne ved behandling med de to amivantamab-behandlinger var også markant højere end responsraterne ved behandling med kemoterapi alene.
Svære mutationer mål for nye behandlinger
Forskningsresultater fra ESMO peger også i retning af, at mutationsmålrettede behandlinger til patienter med ikke-småcellet lungekræft kan reducere behovet for skadelig kemoterapi. Det gælder også til nogle grupper af patienter med mutationer, der ikke før nu har været gode behandlinger mod, herunder ALK-mutation, RET-mutation og Exon 20 insertion.
Som et resultat vil det være vigtigere end nogensinde, at lungekræft diagnosticeres og behandles af lungekræftspecialister med adgang til og forståelse for molekylær testning og fund
Alessandra Curioni -Fontecedro, professor, University of Fribourg
I ALINE-studiet havde forskere undersøgte effekten af adjuvant alectinib vs. Kemoterapi til 257 patienter med tidlig ALK-positiv småcellet lungekræft.
Efter medianopfølgning på 27,8 mdr. var behandling med alectinib forbundet med forbedret sygdomsfri overlevelse med en hazardratio på 0,24.
Forskerne bag studiet fortæller, at det gør alectinib til det første lægemiddel til at vise en signifikant forbedring i den sygdomsfrie overlevelse sammenlignet med kemoterapi hos denne patientgruppe.
I PAPILLON-studiet havde forskere igen testet effekten af amivantamab plus kemoterapi vs. kemoterapi til patienter med ikke-småcellet lungekræft med EGFR- og Exon 20 insertion-mutation.
308 patienter deltog i studiet, som viste en forbedring i den progressionsfrie overlevelse fra 6,7 mdr. ved behandling med kemoterapi til 11,4 mdr. ved tillæg af amivantamab.
Den progressionsfrie overlevelse efter 18 mdr. var hhv. tre pct. i kemoterapigruppen og 31 pct. i gruppen i behandling med amivantamab plus kemoterapi.
De indledende resultater peger også på en overlevelsesfordel ved behandling med amivantamab.
Ifølge forskerne bag studiet peger resultaterne i retning af, at kombinationsbehandlingen bør være den nye førstelinjebehandling i indikationen.
Nivolumab funkler som neoadjuvant behandling
Et sjette studie inden for behandling af ikke-småcellet lungekræft viser værdien i at behandle patienter med immunterapi og kemoterapi inden operation for kræft hos denne patientgruppe.
I CHECKMATE 77T-studiet havde forskere undersøgt effekten af neoadjuvant nivolumab plus kemoterapi vs. neoadjuvant placebo plus kemoterapi efterfulgt af kirurgi og adjuvant nivolumab eller placebo til ikke tidligere behandlede patienter med operérbar ikke-småceller lungekræft i stadie II-IIIB.
Behandling med nivolumab i denne setting viste sig i studiet at forbedre den eventfrie overlevelse og det patologiske komplette respons (25,3 pct. mod 4,7 pct.) sammenlignet med placebo.
Målrettet kemoterapi forlænger progressionsfrie overlevelse
Endelig viste et studie, at der også er håb for patienter med ikke-småcellet lungekræft, der kun kan modtage kemoterapi.
I studiet kunne forskere vise, at man ved at målrette kemoterapien mere præcist med antistoffer, der genkender proteiner på overfladen af kræftceller i lungerne, kan forbedre den progressionsfrie overlevelse.
Resultatet stammer fra ATTLAS-studiet med 228 patienter med aktiverende EGFR-mutation eller ALK-translokation, der blev randomiseret til behandling med atezolizumab plus bevacizumab/carboplatin efterfulgt af atezolizumab som vedligeholdelsesbehandling eller pemetrexed plus carboplatin eller cisplatin.
Resultatet af studiet viste en betydelig længere progressionsfri overlevelse ved behandling med atezolizumab plus bevacizumab/carboplatin (8,48 mdr. mod 5,62 mdr.).
Ifølge forskerne er studiet det første fase 3-studie til at vise en klinisk fordel ved behandling med et anti-PD-L1-antistof i kombination med bevacizumab og kemoterapi i EGFR eller ALK-muterede patienter med ikke-småcellet lungekræft, hvor patienterne har oplevet sygdomsprogression efter relevante målrettede behandlinger.
Samlet set peger resultaterne af de mange kliniske forsøg på et muligt helt nyt behandlingslandskab for patienter med ikke-småcellet lungekræft.
»Resultaterne er meget imponerende og betyder, at vi kan forvente store ændringer i førstelinjebehandlingen for patienter med ikke-småcellet lungekræft med disse målrettede behandlinger og i den måde, vi plejer patienter, hvis tidligere behandling er holdt op med at virke. Som et resultat vil det være vigtigere end nogensinde, at lungekræft diagnosticeres og behandles af lungekræftspecialister med adgang til og forståelse for molekylær testning og fund,« fortæller en forsker, som ESMO har fået til at kommentere resultaterne, professor Alessandra Curioni -Fontecedro, University of Fribourg, Schweiz, i en pressemeddelelse fra ESMO.
