Stadig flere børn og unge indlægges blandt voksne Børn helt ned til 12-års alderen indlægges sammen med psykotiske og voldelige voksne psykiatriske patienter trods kraftigt øget indsats

Kun hvert tredje af de børn og unge, som indlægges på grund af alvorlige psykiske problemer, får plads på en de 14 afdelinger i landet, der er beregnet til at tage sig af dem. I stedet havner stadig flere børn og unge blandt voksne psykiatriske patienter, på medicinske eller pædiatriske afdelinger. Det sker, selv om lægerne, psykologerne, sygeplejerskerne og de øvrige ansatte på de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger har øget aktiviteten kraftigt siden sidste halvdel af 1990?erne, viser en status over udviklingen, som Sundhedsstyrelsen har udarbejdet.

Daværende sundhedsminister Birte Weiss (S) kaldte det »en skamplet på velfærdssamfundet«, da det i 1997 kom frem, at mange psykisk syge unge indlægges side om side med voldelige og psykotiske patienter på de psykiatriske voksenafdelinger. Den efterfølgende debat førte til en kulegravning af området og til et løfte fra Amtsrådsforeningen om, at problemet skulle være løst senest i 2001.

Men sådan er det ikke gået. Godt nok har de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger øget antallet af behandlingsforløb med 77 pct. fra 1996 til 2001, skriver Sundhedsstyrelsen i statusnotatet, der er en opfølgning på kulegravningsarbejdet fra 1999. Men i samme periode er der sket en stigning af både børn og unge, der indlægges på de voksenpsykiatriske afdelingen.

Bedre normering tiltrængt

I 1996 blev 17 børn og 391 unge indlagt side om side med psykisk syge voksne. I 2001 skete det samme for 41 børn og 550 unge, svarende til en stigning på 21 pct. Det er børn med f.eks. depression, der skal indlægges akut, og som en del børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger ikke kan tage, fordi de ikke har akutmodtagelser til børn. Blandt de unge er det især urolige, aggressive og selvdestruktive patienter, som afdelingerne ikke kan rumme, fordi de ikke har såkaldt skærmede pladser.

Nogle amter har fortsat ikke plads til de mest syge og urolige børn og unge, og det kritiseres skarpt af formanden for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, ledende overlæge Jens Buchhave. Amterne bruger ofte manglen på speciallæger som forklaring, men den accepterer han ikke:

»Det er rigtigt, at det er ressourcekrævende at opbygge afdelinger, der kan tage akut syge børn, og som kan rumme urolige og svært syge unge, og der er formentlig amter, der ikke behøver at have deres eget tilbud. Men det er åbenlyst, at amterne heller ikke har sat sig sammen og undersøgt, hvordan de i fællesskab kan oprette det nødvendige antal lukkede pladser. Hvis man drev en lukket afdeling for børn og unge i fællesskab, behøvede amterne ikke nødvendigvis at ansætte flere speciallæger. Det er fortrinsvis normeringerne inden for de andre faggrupper, der skal øges,« siger Jens Buchhave.

Hvorfor stiger behovet

Formanden for Amtsrådsforeningens social- og psykiatriudvalg, amtsborgmester Orla Hav (S), mener dog, at det er vigtigt at få undersøgt, hvorfor presset på de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger bliver ved med at stige.

»Vi har bedt psykiaterne om at komme med noget evidens om årsagerne til den tilsyneladende stigning på området for at se, om der er nogle objektive årsager, som vi skal gøre noget ved. Når ressourcerne er knappe, må vi sikre, at de kommer de mest syge til gode,« siger Orla Hav.

Han fastslog også for et år siden, at amterne mangler viden om, hvorfor presset vokser, og hvad der skal til for at bedre indsatsen for de psykisk syge børn og unge.

Ole Felsby

Skriv kommentar