På dagen, da Danmark blev befriet fra besættelsen, udsendes en pille, der skal befrie overvægtige danskere for ekstra kilo på sidebenene. Slankepillen med det uskyldigt klingende navn, Alli, er fra i dag at finde på det danske håndkøbsmarked. Navnet vækker associationer til den ultratynde tv-karakter Ally McBeal, og Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade har da også meldt ud, at de ønsker, at produktet bliver receptpligtigt, for at det ikke skal være for let for spiseforstyrrede at ende i et misbrug...
