Kære Sophie Løhde 

Tillykke med, at du er tilbage som sundhedsminister. 

I regeringsgrundlaget ‘Ansvar for Danmark’ annoncerer regeringen ‘den mest omfattende frisættelse af den offentlige sektor i velfærdssamfundets historie’, idet borgeren skal ‘sættes før systemet’. Samtidig inviterer regeringen til bred offentlig debat. 

Vi vil gerne lægge ud med at pege på behovet for at styrke sikkerhedskulturen i det danske sundhedssystem.

20 års effektiviseringer har presset sundhedspersonalet i en sådan grad, at rekrutteringsproblemer truer med at udvikle et egentligt systemkollaps, hvis politikerne ikke formår at træffe de rigtige politiske beslutninger nu. 

Her bør patientsikkerheden være den centrale prioritet. For patienternes skyld, men også for personalets. 

Sikkerheden skal være i top

Der er ikke noget, der er så ubærligt og nedslidende som ikke at kunne udføre sit arbejde sikkert, at skulle skære hjørner og tage chancer på patienternes vegne.

Til sammenligning er fly- og atomkraftindustrien eksempler på high reliability-organisationer, hvor sikkerhed er i alles bevidsthed og på alles læber, og hvor sikkerheden sættes over alle andre hensyn. Ledelsen sikrer, at alle tager del i at påpege og udbedre svagheder, så katastrofen ikke sker. 

Sådan er sundhedspersonale også skolet. Man følger retningslinjer, træner akutte situationer, indrapporterer utilsigtede hændelser, auditerer alvorlige komplikationer og indskærper samarbejde med fladt hierarki, så alle kan handle og tage ansvar. Hvis man ikke agerer sikkert, bliver det påtalt, og den, der ikke retter ind, må ud.

Sundhedsvæsenet har befolkningens liv og helbred i hænderne og bør om noget være en high reliability-organisation. Men det er ikke tilfældet. 

Bekymringer afvises

Sikkerhedskulturen er svag, ofte usynlig. Når personale og patienter rejser bekymring om sikkerhed, bliver det oftere mødt med tavshed og afvisning end med anerkendelse og handling. Dette illustreres af følgende eksempler:

På Danmarks største psykiatriske afdeling i Glostrup blev patienter fra 2007 til 2012 svært overmedicineret med alvorlige komplikationer til følge, og afdelingen anvendte tvang uden indikation. Speciallæger råbte op, men længe forgæves, før regionen til sidst suspenderede klinikchefen, og Sundhedsstyrelsen efterfølgende rejste kritik.

I årene 2013-2017 blev kvinder, der var mistænkt for brystkræft, udredt ufuldstændigt på Ringsted Sygehus. Først da Styrelsen for Patientsikkerhed og pressen tog sagen op på foranledning af en afdelingslæge, blev praksis ændret. 

Politiet rejste sag mod sygehusdirektøren og koncerndirektøren i Region Sjælland, og i 42 pct. af de færdigbehandlede klagesager er der givet kritik, og der er udbetalt erstatning på indtil videre 12,6 mio. kr.

Sundhedsplatformen blev indført som journalsystem i Østdanmark i 2016. Det medførte en veldokumenteret markant nedgang i produktionen og øgede ventetider, store huller i indrapportering af data til sundhedsstatistikker, der bruges til at monitorere sikkerhed, fejl i medicinordinationer og stor frustration blandt medarbejdere. 

Politikere og beslutningstagere har trods hård kritik fastholdt systemet som en succes. I Region Hovedstaden blev alle partier, der udtalte sig kritisk om Sundhedsplatformen, udelukket fra budgetforhandlinger.

Fødeafdeling kollapsede

En af kronikkens forfattere oplevede på gynækologisk-obstetrisk afdeling i Roskilde, hvordan sygehusledelsen i flere år sad alle opråb fra medarbejdere overhørig, indtil afdelingen kollapsede, og sikkerheden var så gennemhullet, at opsigelse var eneste mulighed.

I 2018 var der i Region Sjælland store budgetoverskridelser blandt andet pga. Sundhedsplatformen. Der skulle spares hårdt – igen. Det blev foreslået at lukke fødeafdelingen, hvilket ikke skete, men rammerne var efterfølgende så pressede, at man under spidsbelastninger ikke kunne leve op til god faglig standard. 

De yngre læger skrev i en bekymringsskrivelse, at de var voldsomt påvirkede af de alt for pressede arbejdssituationer, hvor de følte, det var mere ‘held end forstand’, når det gik godt. Flere blev sygemeldt med belastningsreaktioner. 

På møder med sygehusledelsen blev bekymringerne bastant afvist, og det blev gjort klart, at det var afdelingens eget ansvar at få det til at hænge sammen. Læger, der tog problemerne op, kom til ‘samtale’ og opfordret til ‘ikke at piske en stemning op’.

Bekymringsskrivelser afvist

I løbet af de næste år sendte jordemødrene fire bekymringsskrivelser om sikkerhed og arbejdsforhold. Mange gik ned med stress, og adskillige sagde op. På et tidspunkt blev fødeafdelingen pålagt at have patienter indlagt fra medicinsk afdeling, der manglede personale. 

Sygehusledelsen afviste endnu en bekymringsskrivelse fra et presset og utrygt personale på gynækologisk afdeling. 

Ved begyndelsen af 2022 var halvdelen af jordemoderstillingerne og to tredjedele af speciallægestillingerne ubesat som følge af forholdene. En fjerdedel af afdelingens fødsler blev flyttet til andre fødesteder. 

Overlægeforeningen og Yngre Læger i regionen sendte en bekymringsskrivelse, men først da pressen tog sagen op, og afdelingen blev meldt til Styrelsen for Patientsikkerhed, blev der lovet bedre rammer.

På Roskilde Sygehus mødes man af slagordene ‘patienten er alt’. 

Situationen på fødeafdelingen er ikke den eneste, der får det til at lyde som et hult postulat: Brystkræftscreeningen har været lagt ned over sommeren, børneafdelingens beredskab for de nyfødte har været kritisabelt, psykiatrien er hårdt presset, og de mange benamputationer er ved at blive undersøgt.

Hvor er ledelsen?

Hvorfor virker det i de her situationer, som om ledelsen har låst sig inde i cockpittet, mens personalet desperat hamrer på døren for at få den til at rette op og undgå katastrofen?

Er det, fordi ledelsen ikke står i den daglige patientkontakt og oplever de voldsomme hændelser, der burde have været undgået? Ledelsens handlemuligheder er begrænsede, idet de økonomiske rammer er fastsat af regeringen. Bliver ledelsen mon hørt, hvis den råber op? Formentlig er den ansat med det overordnede hensyn, at budgettet skal holdes.

Det er dyrt ikke at prioritere sikkerhed. Deepwater Horizon-olieudslippet i den Mexicanske Golf i 2010 kunne have være undgået, hvis man havde reageret på et af de 39 ‘red flags’, der havde været rejst. Miljøkatastrofen kostede olieselskabet BP 65 mia. dollars i erstatning. 

Hvis ledelsen i Roskilde havde lyttet til de mange bekymringsopråb og handlet ansvarligt, havde man undgået, at et anseeligt antal patienter blev udsat for komplikationer og mareridtsagtige behandlingsforløb, og at mange ansatte var blevet syge af at passe deres job. 

Havde ledelsen lyttet, ville man ikke i dag stå med massive udgifter til vikarer, erstatninger og betaling for patienter, der må sendes ud af regionen eller til privathospitaler. For slet ikke at tale om tabt arbejdsfortjeneste for borgerne.

Sikkerhed før budget

Sikkerhedskultur skal være den centrale akse gennem sundhedssystemet. Det skal påskønnes at tale om sikkerhed. Omvendt skal de, der ignorerer sikkerhed, korrigeres. Også, og måske især, på ledelsesniveau. Incitamenter som resultatløn og sanktioner skal dreje sig om sikkerhed før budget. 

Der er masser af inspiration at hente i high reliability-organisationer til, hvordan man skaber og styrker sikkerhedskultur, kortlægger nøgleparametre, skaber effektiv kommunikation og får ansat de rigtige mennesker med de rigtige kompetencer. Også på ledelsesniveau.

Vi opfordrer sundhedsministeren til at holde sig dette for øje, når strukturen for fremtidens sundhedsvæsen skal udformes. Med borgeren – og borgerens sikkerhed – i centrum.