Nyheder

Udvidet konsultationstid til patienter med svær psykisk sygdom bliver stort set ikke brugt Danske forskere har i flere år undersøgt, om det kan gavne patienter med svær psykisk sygdom at få længerevarende konsultationer hos en praktiserende læge. Forskningsprojektet blev dog overhalet indenom, da længere konsultationstider blev en mulighed i 2022, inden forskerne var færdige med deres undersøgelser. Alligevel bliver muligheden slet ikke brugt i det omfang, som den var tiltænkt, siger forsker.

Læge tiltalt for uagtsomt manddrab En læge er tiltalt for uagtsomt at have dræbt en 79-årig kvinde efter en fejl ved rygmarvsbedøvelse. Sagen kører i Retten i Lyngby.

Ulrik Tarp takker af Siden 1980 har Ulrik Tarp været tilknyttet Led- og Bindevævssygdomme ved Aarhus Universitetshospital og flere år som cheflæge. Nu går han på pension.

60 gange om året fyrer han den af som Freddie Mercury KULTURKANYLEN: Bjarke Godske Baisner, læge, ph.d.-studerende og forsanger i coverbandet Queen Machine, har skabt en levevej af begge sine passioner. I den første del af ugen forsker og skriver han på sin ph.d., mens han i weekenden tænder op under publikum med sit band.

Kunstig intelligens skal identificere patienter med lungekræft på Sygehus Lillebælt Læger fra Sygehus Lillebælt skal afprøve en Roche-distribueret kunstig intelligens-algoritme på patienter med KOL eller mistanke om KOL for at finde ud af, om patienterne også har lungekræft eller høj risiko for at udvikle lungekræft inden for 12 mdr. Tanken er den, at vi kan bruge algoritmen fremadrettet til at identificere en gruppe patienter med høj risiko for lungekræft, så vi selektivt kan screene dem, fortæller forsker.

Mens vi venter på nye retningslinjer: Sådan bør almen praksis tage hånd om osteoporose LÆGEDAGE: På Lægedage står Bente Langdahl for 7. gang i træk for et kursus om tilgangen til patienter med osteoporose i almen praksis. Området er underprioriteret, og mange er underdiagnosticeret, men almen praksis er i en ideel position til at gøre noget ved det, siger overlægen.

Optakt: Lægedage i en opbrudstid LÆGEDAGE: Mere end 2.500 kursister indtager årets Lægedage, som er den suverænt største begivenhed for praktiserende læger. Samtidig er det også lægernes vindue udadtil, og i en tid, hvor de tektoniske plader er begyndt at røre på sig i almen praksis, er der meget på spil.

Deltidsstillinger til yngre læger vinder frem Jo større rekrutteringsudfordringer, desto større villighed er der på hospitalerne til at imødekomme særlige ønsker til deltid blandt yngre læger. Nogle steder ser man sygehusafdelinger med op til 25 pct. uddannelseslæger på deltidskontrakt.
