Sådan kårer vi sundhedssektorens mest magtfulde 2020

Sådan kårer vi sundhedssektorens mest magtfulde 2020

Dagens Medicins Magtpanel har i år vurderet 386 af de mest indflydelsesrige personer i sundhedssektoren, og vi bringer her listen med de 100, som opnåede den højeste magtscore.

Aktørerne er vurderet i den stilling, de beklæder netop nu (panelet har svaret pr. 1. august 2020), og paneldeltagerne har ikke kunnet give sig selv point – eller personer tæt på, hvor de har følt sig inhabile.
Sundhedspersonerne er vurderet på en skala fra et til fem (hvor fem er bedst) på i alt seks områder eller parametre.

Magtpanelet har vurderet vigtigheden af hvert enkelt parameter, som er omregnet til en samlet vægtning af områdernes vigtighed for at kunne kåre sundhedssektorens mest magtfulde. I toppen ligger personen med den højeste gennemsnitlige vurdering fra de 14 personer i Magtpanelet.

Dagens Medicin har bearbejdet Magtpanelets stemmer, og i de tilfælde, hvor en persons placering – positiv såvel som negativ – har skilt sig opsigtsvækkende ud, har Magtpanelet fået mulighed for at genbedømme personen. Magtpanelet er i år blevet bedt om at vurdere 5 personer endnu en gang og vurdere 4, som paneldeltagere mente burde være på bruttolisten, eller som havde fået ny titel.

Dagens Medicin har skrevet og redigeret alt uden at involvere magtpanelet.

 

Skriv kommentar