Portræt: »Når man træder ind på scenen som ­formand, skal man også kunne fylde den ud«
Foto: Joachim Rode

Portræt: »Når man træder ind på scenen som ­formand, skal man også kunne fylde den ud« #4 Fagpolitikken har fyldt meget i stort set hele Camilla Noelle Rathckes lægeliv, siden hun ved et tilfælde blev fællestillidsmand på Herlev Hospital. Nu er det hendes opgave at levere den fagpolitiske vare til mere end 30.000 lægekolleger og sikre, at Lægeforeningen står stærkt i det danske sundhedsvæsen. For der skal ske noget, mener den nye lægeformand, men bare ikke hjemme i ‘fusionskøkkenet’ i Allerød, hvor hun helst flader ud i sofaen, mens hun ser flow-tv og samtidig svarer på mails.

Det var tid til en quiz på nattevagten i akutmodtagelsen på Herlev Hospital. Camilla Noelle Rathcke var omkring de 30 år og i sin introduktionsstilling på endokrinologisk afdeling. Det var ikke en travl nattevagt, så der var tid til, at sygeplejerskerne nu skulle gætte forvagternes alder.
38 lød deres bud på Camilla Noelle Rathckes alder.

»Det var en basker lige i ansigtet. Jeg følte mig jo ung og sprød. Det kunne de da ikke mene, at jeg lignede en på 38 år,« siger Camilla Noelle Rathcke.

Sygeplejerskerne forklarede hende, at de gættede på 38, fordi de syntes, at hun havde overblik og virkede mere moden og erfaren sammenlignet med de andre forvagter på afdelingen.

»Den fik de hevet meget godt i land, kan jeg huske, at jeg tænkte. Så det var vel alligevel en eller anden form for credit,« siger hun.

I dag har Camilla Noelle Rathcke rundet de 45 år, og tjansen som forvagt er skiftet ud med formandskontoret i Lægeforeningen. Efter sin markante sejr ved formandsvalget i juni, står hun nu i front for landets omkring 30.000 læger.

Det er et tillidshverv, som kræver både det overblik og den menneskelige modenhed, som sygeplejerskerne fornemmede for godt 15 år siden. Hun skal nu finde sin nye plads i Domus Medica, hvor en mulig fusion mellem Yngre Læger og FAS/Overlægeforeningen er på bedding, og hvor den sundhedspolitiske dagsorden samtidig buldrer derudad med både sundhedsreform og psykiatriplan.Buldrer gør Camilla Noelle Rathcke i den grad også, når det kommer til Dagens Medicins Magtliste. Hun er strøget direkte ind på en fjerdeplads, hvilket er højst usædvanligt for en, der kun har været formand for Lægeforeningen i omkring tre måneder. Det er to pladser under hendes tidligere direktør Søren Brostrøm og fem placeringer foran landets sundheds- og ældreminister.

Camilla Noelle Rathcke var allerede et kendt ansigt i sundhedspolitikken, inden hun blev valgt til lægeformand. Under Svendborgsagen var hun en af de mest højlydte kritikere, og hun fik hurtigt en toppost efter endt speciallægeuddannelse, da hun blev chef i Sundhedsstyrelsen.
Selv beskriver hun sin karrierevej som en, der har været præget af tilfældigheder. Vejen er blevet lagt med de chancer, som Camilla Noelle Rathcke gennem årene har tænkt var for spændende at sige nej til.

Der er en grundighed over hende, og hun er god til at sætte sig ind i ting. Hun bluffer ikke, og det er aldrig med mentaliteten ‘går den, så går den’. Jeg har aldrig oplevet, at hun ikke har formået at levere sit budskab

Mads Skipper, overlæge og tidligere bestyrelsesmedlem i Yngre Læger

Og selvom hun i år har gjort comeback i fagpolitikken, er det ikke den formelle position som formand, der har kastet den høje placering på årets liste over de mest magtfulde i det danske sundhedsvæsen af sig. Ifølge de 14 medlemmer af Dagens Medicins Magtpanel får hun især karaktermæssig kadeau for sit personlige netværk og sin personlige gennemslagskraft.

Fjällräven og terrestrisk biologi var fejlskud

At Camilla Noelle Rathcke skulle ende i toppen af Lægeforeningen var slet ikke på nethinden, da hun i 2006 for første gang smagte på fagpolitikken, da hun under sin introduktionsstilling blev fællestillidsrepæsentant på Herlev Hospital. Dengang krævede det en tre timer lang telefonsamtale at overbevise hende om, at hun skulle gå ind i fagpolitik.

Den daværende fællestillidsmand på Herlev Hospital havde forhørt sig, om hun måske havde lyst til at tage tjansen. Han kom fra naboafdelingen og fortalte, at han havde observeret, at hun var konstruktiv. Når hun sagde noget, så lyttede folk til hende, sagde han.

Den karakteristik genkender Anders Krog Vistisen, næstformand i Yngre Læger, der fra 2016-2018 arbejdede sammen med Camilla Noelle Rathcke, indtil hun stoppede som foreningens formand.

»Hun er altid velforberedt og skarp i sin argumentation. Hvis man er uenig med hende i en debat, er der stor sandsynlighed for, at man får kamp til stregen. Hun har altid tænkt sine synspunkter igennem, så man skal virkelig være klar og have styr på sine argumenter, hvis man vil vinde en debat over hende,« siger Anders Krog Vistisen.

Tilbage i 2006 endte Camilla Noelle Rathcke med at sige ja til posten som fællestillidsrepræsentant på Herlev Hospital, fordi det var for spændende ikke at undersøge, hvad det nu var for en størrelse, husker hun i dag.

Og siden har hun stort set ikke sluppet fagpolitikken.

Men faktisk var det slet ikke hendes plan at blive læge. Hun ville være humanbiolog, en uddannelse, som på daværende tidspunkt var en ny kandidatoverbygning til en bachelor i f.eks. biologi eller medicin. Tanken var, at den skulle fungere som springbræt til en karriere som forsker.

På Nørre Gymnasium var Camilla Noelle Rathcke meget optaget af genetik og immunologi, og det ville hun dykke mere ned i med en uddannelse i humanbiologi. Det krævede som fortalt, at hun først tog en bachelor, og her var hendes snit lige præcis 0,1 for lavt til at komme ind på medicin på Københavns Universitet. Derfor begyndte hun i stedet på biologistudiet lige efter gymnasiet.

»Det var virkelig meget grønne gummistøvler, Fjällräven og hullahopringe ude i skovbunde, hvor man talte dyr og planter. Det var terrestrisk biologi og andre økosystemer, og det var slet ikke mig,« siger Camilla Noelle Rathcke.

Hun droppede ud og søgte igen ind på medicin, hvor hun fik en standbyplads. Da hun var halvvejs gennem studiet og havde fyldt hjernen med udenadslære, tænkte hun, at hun jo lige så godt kunne blive læge. Bøgerne var jo spændende og studiekammeraterne sjove. Så kunne hun altid bruge lægeuddannelsen til at forfølge drømmen om at forske.

Kirurgisk ventetid og medicinsk spænding

At Camilla Noelle Rathcke er blevet speciallæge i endokrinologi var heller ikke planlagt. Dog vidste hun, at hun ikke skulle være kirurg. Hun er født med en venstre hånd, der er lidt mindre end den højre, og hvor der mangler en muskel og nogle sener, så hun havde på forhånd afskrevet den vej, fordi finmotorikken var for grov.

Der skal ske noget, mener den nye lægeformand, men bare ikke hjemme i ‘fusionskøkkenet’ i Allerød, hvor hun helst flader ud i sofaen, mens hun ser flow-tv og samtidig svarer på mails.Foto: Joachim Rode

Et halvt år i turnus på Urologisk Afdeling på Herlev Hospital bekræftede hende i, at det ikke kun var finmotorikken, der manglede. Det samme gjorde tempoet.

»Der er – af gode grunde – meget ventetid på en operationsstue. Først skal rengøringen til, så skal anæstesien blive klar, så skal man i vask, tage huen på, og så klør det under huen. Kirurgi er vigtigt, men det er bare ikke mig at stå og operere i flere timer. Så meget håndværker er jeg ikke,« siger Camilla Noelle Rathcke.

For der skal ske noget, og gerne flere ting på en gang. Hendes yndlingsfilm er altid en, hun allerede har set, for så kan hun samtidig svare på mails. For ikke at tale om golfspillet, som hendes mand en kort overgang prøvede at lokke hende med til. Det vil hun aldrig kunne finde ro til.

Første gang, hun var på endokrinologisk afdeling på Herlev Hospital, kedede hun sig da også. Det var et klinikforløb i studietiden, og at lægge tre venflon og skrive en journal var altså for lidt udbytte på en arbejdsdag på syv timer.

Så flere gange når hun mødte ind, iklædte Camilla Noelle Rathcke sig kitlen, tog til morgenkonference og krydsede sig af for direkte derefter at vende tilbage til omklædningen, tage hjem og finde studiebøgerne frem. Det fik hun mere ud af, mente hun. Da hun pudsigt nok vendte tilbage til den samme afdeling i sin turnus, var oplevelsen dog helt anderledes.

»Det var nogle enormt søde læger og overlæger, der var meget tændte af deres fag, og de involverede sig i de yngre læger. Det betød, at den medicinske turnus fik et bredere perspektiv. Selve faget blev spændende, og jeg tilkendegav for den ledende overlæge, at jeg gerne ville lave forskning,« siger Camilla Noelle Rathcke.

Det kom hun til, for hun fik efter flere henvendelser aftalt med den ledende overlæge, hvilke muligheder der var. Hun skulle komme tilbage i en introduktionsstilling på afdelingen, og allerede i sin turnus kom hun i gang med at indfri sin gymnasiedrøm om at forske.

Konfirmation i Forligsen

Camilla Noelle Rathcke kunne sagtens have set sig selv fortsætte med forskning og gjort en karriere ud af det. Hun blev færdig med sin ph.d. i 2010 og fortsatte i en postdoc, inden hun – efter en barsel undervejs – gik i gang med sin hoveduddannelse. I seks år vekslede arbejdstiden mellem klinisk arbejde, forskning og fagpolitik, hvor hun bare steg og steg i graderne, indtil hun i 2013 blev formand for Yngre Læger, og fagpolitikken mere tydeligt kom til at definere årene efter.

»Der var mange spekulationer, da jeg kom i Sundhedsstyrelsen (i 2018, red.), og om det var timet med, at jeg stoppede som formand for Yngre Læger. Og nej det var det ikke. Jeg havde egentlig fået en klinisk stilling, da jeg var færdig som speciallæge, men blev fanget af muligheden for at arbejde med sundhedsplanlægning på nationalt niveau. Havde jeg umiddelbart valgt den kliniske vej, eller var jeg blevet længere i Sundhedsstyrelsen, havde jeg potentielt set ikke stillet op til formandsvalget i Lægeforeningen. Men nu kunne jeg ikke lade være,« siger hun.

Det var hendes mand, der sagde, at hun skulle stille op som formand for Lægeforeningen, før hun selv havde tænkt det som en reel mulighed. De talte derhjemme om, at den daværende lægeformand, Andreas Rudkjøbing, stoppede før tid, og samtidig var folk begyndt at prikke til hende for at høre, om hun måske var kandidat.

»Jeg tænkte, at det, man siger, om at kvinder føder to gange, fordi de har glemt, hvor svært det er første gang, lige her passede rigtig godt på min mand. For jeg tror da, at han tænkte ‘fuck, hun arbejder meget’, da jeg var formand for Yngre Læger, hvor han ofte var tovholder på edderkoppespindet derhjemme,« siger Camilla Noelle Rathcke.

Det har da også indimellem været svært at få familielivet og formandsposten til at hænge sammen for hende. Hun er dedikeret til det ansvar, hun har fået betroet af sine kolleger, men ved også, at hun er nødt til at gå på kompromis indimellem, når tiden er knap.

Der var mange spekulationer, da jeg kom i Sundhedsstyrelsen (i 2018, red.), og om det var timet med, at jeg stoppede som formand for Yngre Læger. Og nej det var det ikke.

Camilla Noelle Rathcke

Hun har prøvet at tude af stress og på den måde lært sine arbejdsmæssige grænser at kende. Det var særligt udfordrende, da hun som formand for Yngre Læger var med til forhandlingerne om OK18. Her beskriver hun de tre måneder med forhandlinger som en tid, hvor hun nærmest boede i Forligsinstitutionen.

»Jeg afsluttede mine tvillingers konfirmation med at tage i Forligsinstitutionen. De havde en god konfirmation, men jeg havde ikke været en lige så stor del af optakten, som jeg kunne ønske, og der var da ingen af os, der syntes, at det var særlig fedt, at jeg blev sat af ved Forligsinstitutionen ved midnat. Der følte jeg et klart svigt, men sådan er det, når man har sagt ja til en formandspost. Alt kommer med en pris. Sådan har jeg det også nu, for jeg skal levere til mere end 30.000 læger på det projekt, at Lægeforeningen skal stå stærkt og være indflydelsesrig i det danske sundhedsvæsen,« siger hun og slår fast:

»Derfor er det også en forudsætning, at min mand og familie bakker op – og det gør de.«

Ankenævn som arvesølv

Den første tid som formand for Lægeforeningen har været præget af hilse-på-møder i massevis. Det er også det, der er på programmet onsdag 26. august klokken lidt i 9, hvor Camilla Noelle Rathcke og en chefkonsulent fra Lægeforeningen netop er kommet igennem detektoren på Christiansborg. Her skal de til møde med dagens første sundhedsordfører, Peder Hvelplund fra Enhedslisten.

De taler om vejret på vej op ad trappen, og Peder Hvelplund fortæller, at sensommerens varmebølge gør kontorerne ulidelige at være i. Forud for dagens møder har Camilla Noelle Rathcke lagt en plan med rådgiverne i Lægeforeningen. Udover at opbygge relationer med de enkelte sundhedsordførere skal hun også have leveret de budskaber, som hun og Lægeforeningen mener, at ordførerne bør prioritere i udvalgsarbejdet i den kommende politiske sæson.

Kl. 10 følger Peder Hvelplund dem hen til de radikales sundhedsordfører, Stinus Lindgreen. Tilfældigvis kender de hinanden fra tidligere samarbejder, så Camilla Noelle Rathcke kaster sig derfor hurtigt ud i første emne. Hun taler hurtigt. Inden den halve time, der er til rådighed, er gået, skal hun nå en række punkter, og hun skal især nå at få bragt spørgsmålet om ankenævnet på banen. Læger skal kunne klage, hvis de er uenige eller oplever fejl i Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelser og tilsyn. Det budskab er meget vigtigt.

Hvis Camilla Noelle Rathcke skal kigge tilbage på sin politiske karrieres resultater, er hun stolt af OK15 og OK18. Men afskaffelsen af 4-5-6-års reglen er ifølge hende selv hendes største politiske sejr.

Halvanden uge før hun gik af som formand for Yngre Læger, fik hun at vide, at reglen ville blive sløjfet. Det var en fantastisk kulmination på hendes tid som formand og samtidig en 11 år lang kamp for Yngre Læger, der nu fik sin afslutning.

I sin nuværende formandspost kalder hun det sundhedsfaglige tilsyn for sit arvesølv – det kan hun under ingen omstændigheder sælge ud af.

»Læger skal ikke være bekymrede for, om de begår fejl, for det vil de gøre. Den dagsorden har fyldt ekstremt meget siden Svendborgsagen, der blev et symbol på et tilsyn, der ikke er i samklang med sundhedsvæsenets virkelighed. Tilsynet fungerer ikke optimalt og sikrer ikke større patientsikkerhed, hvis lægerne begynder at udøve defensiv medicin eller ikke er åbne omkring fejl af frygt for konsekvenserne. At lægerne har mistet tilliden til tilsynsmyndigheden er gift for hele sundhedsvæsenet,« siger hun.

Overdoseret ansvar

Camilla Noelle Rathcke voksede op i Gladsaxe med en knap syv år yngre bror og en enlig mor, der arbejdede i DR. Hun beskriver det som et kærligt og støttende hjem. Men det var også et hjem, hvor skabelonen ikke var til at blive læge.

I brorens år i børnehaven troede pædagogerne, at han var udviklingshæmmet, indtil det blev klart, at han stort set ikke kunne høre. Det betød en lang række af trommehindeoperationer, inden han nåede skolealderen.

»Min mor har brugt meget energi på at kæmpe en kamp for ham, mens jeg bare kørte derudad. Jeg havde ingen problemer i skolen og havde det fint med venner. Gennem hans skoleår, var det mig, der var matematikstøtten og lektiehjælpen. Jeg syntes, at det var sjovt at gå i skole, men jeg har ikke været en flittig-Lise. Jeg har haft evnerne, og det har jeg udnyttet,« siger hun.

Barndommen har utvivlsomt præget Camilla Noelle Rathcke. Det har hun tænkt meget over.

»Jeg er vokset op med at skulle tage et vist ansvar, og det betyder meget for mig i dag at udvise og tage et ansvar. Hvis man kan, skal man tage det. Men man skal ikke have et for stort ansvar, det skal doseres efter alder og evner. Det har nok være overdoseret i perioder i min barndom, men det er der jo heldigvis ikke kommet noget skidt ud af,« siger hun.

Det er netop denne lyst til at tage et ansvar, der gør det interessant at være formand, siger hun. Det handler ikke om at skulle levere til chefen, men om at sætte en retning. Når Camilla Noelle Rathcke møder ind på arbejde, skal hun levere til et bagland, der sætter viden og fakta højere end noget andet. Det ser hun ikke som et pres. Nej, for det ansvar er jo spændende.

Fagligt frieri

Tilbage på Christiansborg er det efter mødet med Stinus Lindgreen fra de radikale tid til en tidlig frokost. Camilla Noelle Rathcke ringer tilbage til en journalist fra Ugeskrift for Læger, der vil interviewe hende om vejledningen til ikke-medicinsk drengeomskæring. Debatten kører i medierne, efter af narkoselægerne har meldt sig ud af en arbejdsgruppe, og det er egentligt ikke en debat, hun rigtig skal tage del i.

Men nu er flere faglige selskaber involveret i arbejdet med at lave en ny vejledning. Camilla Noelle Rathcke kan godt forstå udmeldingen fra anæstesiologerne, men hun har stadig medlemmer tilbage i arbejdsgruppen, forklarer hun journalisten. I telefonen henviser hun til Lægeforeningens holdningspapir om, at ikke-medicinsk omskæring ikke bør ske, før en dreng er fyldt 18 og selv kan tage stilling til indgrebet.

Kort efter ringer mobilen igen, denne gang er det fra Lægeforeningens egen kommunikationsafdeling. De vil have fotos fra hendes ordførerrundtur på Christiansborg, som de kan lægge på sociale medier. Der har været fuld fokus på den politiske dagsorden, og kommunikationsafdelingens fotoønsker er blevet glemt.

Efter frokost venter et møde med Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen. På vej op ad de få trin ind til selve Christiansborg vender hun sig om, og så er ét snapshot i hvert fald klar til de sociale medier.

Indenfor kommer socialdemokraternes tidligere sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen forbi venteområdet, hvor Lægeforeningens direktør, Bente Hyldahl Fogh, nu også er til stede. Socialdemokraten slår ud med armene, da han ser Camilla Noelle Rathcke. Hvis det ikke havde været for coronavirus, ville han have givet hende et knus, siger han, for han er glad for, at hun er blevet lægeformand. Der bliver taget endnu et foto.

Martin Geertsen lykønsker hende straks med valget, inden de går mod hans kontor. Efter mødet giver hun ham sit visitkort og skynder sig ud til et interview med Tv2 MidtVest om alternativ behandling.

Her skruer hun ned for talestrømmen og taler tydeligt, når hun siger, at Lægeforeningen gerne vil afskaffe RAB-ordningen (Registerordning for alternative behandlere, red.) For det er at vildlede danskerne, at de kan finde en liste over registrerede alternative behandlere på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside, uden at der stilles krav til behandlernes uddannelse, pointerer hun.

At Camilla Noelle Rathcke har talegaverne i orden, kan Mads Skipper, overlæge og sekretariatschef i Videreuddannelsessekretariatet Region Nord, bekræfte. Det oplevede han mange gange, da han sad med i Yngre Lægers bestyrelse, mens Camilla Noelle Rathcke var formand.

»Der er en grundighed over hende, og hun er god til at sætte sig ind i ting. Hun bluffer ikke, og det er aldrig med mentaliteten ‘går den, så går den’. Jeg har aldrig oplevet, at hun ikke har formået at levere sit budskab,« siger han.

Man skal ikke have et for stort ansvar, det skal doseres efter alder og evner. Det har nok være overdoseret i perioder i min barndom, men det er der jo heldigvis ikke kommet noget skidt ud af

Som eksempel nævner Mads Skipper dengang, da Camilla Noelle Rathcke som formand for Yngre Læger skulle forklare repræsentanter for de pensionerede læger, at de ikke ville blive indstillet af Lægeforeningens bestyrelse til en af de fire lægelige pladser i pensionskassen. Mads Skipper sad med til mødet, og her blev han så imponeret over hendes retoriske evner i forhold til at viderebringe en for de pensionerede læge temmelig dårlig nyhed på en så sober og ordentlig måde, at han med sine egne ord blev så fagligt forelsket i hende, at han bagefter spurgte: ‘Vil du gifte dig med mig?’

»Og så sagde jeg: ‘Det er godt nok første gang, en mand har friet til mig’,« siger Camilla Noelle Rathcke.

»Nu kender jeg jo Mads, og han mente det jo ikke bogstaveligt, og i virkeligheden er vi meget forskellige. Han er udtalt diplomat, hvor jeg godt kan være passioneret, hvis jeg virkelig brænder for en sag. Hans faglige frieri til mig tog jeg som en stor anerkendelse af, hvor diplomatisk jeg kan favne uden at flytte mig fra mit eget standpunkt.«

Fusionskøkkenet i Allerød

Privatadressen ligger i Allerød, hvor hun bor med sin mand og deres fælles barn og delebørn i det, hun kalder for et fusionskøkken. De har netop haft 10-års bryllupsdag.

Ægteskabet med Jakob Sick Nielsen, som er direktør i sit eget kommunikationsbureau, er hendes andet, og Camilla Noelle Rathcke forklarer, at datoen blev valgt ud fra at 1+9 giver 10, for på den måde kan de begge huske, at de blev gift 1. september 2010. Det er nok meget praktisk, og hun ser sig ikke som specielt romantisk anlagt, så det passede hende fint at blive gift en onsdag på rådhuset, mens fejringen foregik i Tivoli med rutsjebaner og en god middag sammen med deres børn og forældre.

I fusionskøkkenet indgår deres fælles datter Carmen på ni, Camilla Noelle Rathckes tvillinger Noah og Viktoria på 17, som bor der hver anden uge, mens ægtefællens to sønner Gustav på 22 og Marius på 24 sporadisk kommer forbi.

Den dag Camilla Noelle Rathcke vandt formandsvalget, var der godt gang i hjemmet i Allerød. Tvillingerne havde inviteret til gymnasiefest, og Gustav og Marius var der også.

Da hun kom hjem fra Lægemødet med sin mand og yngste datter, syntes de alle, at det var sejt, at hun var blevet valgt, og især at hun var den første kvindelige formand for Lægeforeningen. Efter sejren lavede Camilla Noelle Rathcke et opslag på Facebook, hvor hun delte et billede af sin datters Instagramopslag. Viktoria havde delt et billede af en artikel med overskriften ‘Camilla Rathcke er ny formand for Lægeforeningen’, hvor hun selv havde tilføjet ‘Stolt datter’.

»De var da tydeligt stolte og lagde nok mere i, at jeg blev den første kvindelige formand, end jeg selv gjorde. Man skal vælges for sine evner og ikke på grund af sit køn. Men når jeg er den første kvinde på posten, og jeg står på gangen i Lægeforeningen med 32 portrætter af mandlige lægeformænd, kan jeg da også godt selv synes, at det er lidt sejt,« siger hun.

Da hun var formand for Yngre Læger havde hun en aftale med sine tvillinger om, hvor mange dage om ugen, hun skulle nå hjem til aftensmad. Det gjaldt især i de uger, hvor de var hos hende. Gennem årene har hun løbende fulgt op på, hvordan familien har haft det med, at hun lagde så meget energi i sit arbejde. Derfor var beslutningen om at stille op som lægeformand da også afstemt i hendes eget bagland.

Camilla Noelle Rathcke har ikke rigtig nogle faste fritidsaktiviteter. Hele hendes arbejdsliv er bygget op med struktur og planer, så det gider hun ikke i den smule fritid, der er.

Når hun er hjemme handler det om at slappe af og have gode oplevelser med familien, at have blik for, at alle føler sig set og hørt, at tjekke skoleintra, sørge for, at gymnastiktøjet er pakket til den lille og høre, hvordan gymnasiedagen har været for de store. Hverdagsliv som i alle andre børnefamilier. Og når de to teenagere kryber op på deres værelser, elsker hun at kunne dratte ned i sofaen med sin mand. Her står den på flow-tv.

»Hvis jeg skal se tv, kan jeg ligeså godt bare se det, der er, for det interesserer mig ikke mere end det. Jeg elsker at se nyheder, det er den bedste serie, der nogensinde er blevet opfundet. Jeg tager gerne alle de nyhedsprogrammer, jeg kan få – bare ikke der, hvor nyhederne kører i ring,« siger hun.

Hvilket fag børnene kommer til at beskæftige sig med i fremtiden, er hun fløjtende ligeglad med. Det vigtigste er, at de gør sig umage og lægger en indsats i det, de brænder for. Det har hun lagt vægt på i sin opdragelse, og derudover skal de gerne leve efter, at det er okay at fejle, og at de altid må spørge om hjælp. På den måde ligner hun de fleste forældre.

Det er på sin vis det samme, hun mener er vigtigt i lægestanden. Som hun selv siger det, så får Lægeforeningen hendes person i en opskaleret udgave, når hun er formand. En formand, der har talegaverne i orden, som ikke gider spilde tiden, og som føler ansvar for sin rolle, hvor hun skal levere – både for de 30.000 lægekolleger, men også på hjemmefronten.

»Jeg har da haft en oplevelse af at have svigtet min familie indimellem, da jeg var Yngre Læger-formand. Men jeg har også haft en betroet opgave på vegne af mange medlemmer, som jeg ikke kunne svigte. Når man træder ind på scenen som formand, skal man også kunne fylde den ud.

Det er jo spændende at stå på den scene med det mandat, man er betroet, men ansvaret følger med. Og det skal der ikke herske tvivl om, at jeg vil løfte, for jeg er da glad for at være formand og stolt over at repræsentere landets læger. Vi skal jo have lavet noget, ikk’.«

Kommentarer

Skriv kommentar