PRO-data har mange ansigter – måske skal vi til at se på dem hver for sig Danmark har de senere år forfulgt en strategi for implementering af PRO, der bedst kan betegnes som ‘mål én gang – anvend til alle områder’. Det har vist sig at være en hæmsko for integration af PRO i de kliniske kvalitetsdatabaser.

Tak til Dagens Medicin for at sætte fokus på udvikling og anvendelse af PROM og PRO-spørgeskemaer. Der er, som bl.a. beskrevet af Niels-Bjørn Albinus i Dagens Medicin 16. april, mange faldgruber og udfordringer forbundet hermed.

RKKP’s strategi 2019-2023 har en ambition om at udvikle og inkludere PRO-data i halvdelen af de relevante databaser. Ambitionen har rod i ønsket om, at sundhedsvæsenet skaber værdi for patienterne, og at vi, når kvaliteten af indsatsen skal vurderes, også anvender resultatmål, som afspejler patienternes vurdering.

Vi ved i RKKP, at PRO allerede er en del af kvalitetsarbejdet i en række databaser, og at endnu flere ønsker at integrere PRO.

Hæmsko for integration af PRO

Danmark har de senere år forfulgt en strategi for implementering af PRO, der bedst kan betegnes som ‘mål én gang – anvend til alle områder’, der bl.a. er baseret på et ønske om at forstyrre patienterne mindst muligt med spørgeskemaer.

Spørgsmålet er, om tiden er kommet til at lave en selvstændig indsats for indsamlingen af data til disse formål

Ideen er således, at PROM kan anvendes til både fokusering af læge-patient-dialogen, visitering til ambulatorier, værdibaseret sundhed og kvalitetsudvikling, bare for at nævne nogle områder.

Ønsket om at forsørge mange formål med én måling virker intuitivt rigtigt og umiddelbart tillokkende. Det har dog vist sig at være en hæmsko for integration af PRO i de kliniske kvalitetsdatabaser.

Det har vist sig mere end vanskeligt at implementere PRO-skemaerne ensartet overalt, så de kan anvendes til alle formål på en og samme tid i et omfang, der bredt kan understøtte de kliniske kvalitetsdatabaser.

Samtidig må det erkendes, at data indsamlet til patientbehandling f.eks. til dialog- eller visitationsstøtte ikke nødvendigvis er de samme data, som er relevante for kvalitetsudvikling – i hvert fald ikke inden for alle behandlingsområder og til alle tider.

Et LUP-setup er en mulighed

På samme måde som PRO-skemaerne skal valideres til anvendelse i klinikken, skal vi overveje, om det faktisk er muligt at anvende samme PRO-skemaer til mange forskellige formål.

I RKKP interesserer vi os bl.a. for kvalitetsudvikling, monitorering og værdibaseret sundhed. Spørgsmålet er, om tiden er kommet til at lave en selvstændig indsats for indsamlingen af data til disse formål, f.eks. gennem udsendelse af spørgeskemaer organiseret, som vi kender det fra LUP’en.

Når spørgeskemaer udvælges til kvalitetsmål i kliniske kvalitetsdatabaser, er der behov for at vurdere både PROM-skemaer og relevante analysemetoder svarende til den tværfaglige tilgang, vi også praktiserer med alle andre data, indikatorer og analyser i RKKP.

Laver vi et LUP-setup, vil patienterne ikke kunne få tilbagemelding direkte på et spørgeskema. Til gengæld vil vi kunne anvende skemaer, der er validerede til denne type undersøgelser, og implementeringen vil ikke belaste de kliniske miljøer på samme måde.

Den opsamlede viden vil ikke kun være til rådighed for kvalitetsudvikling, og forskning til gavn for patientbehandlingen, men vil også kunne anvendes til udvikling af beslutningsstøtteværktøjer i klinikken og for patienterne.

Læs også:

Kvalitetsdatabaser skal løse basale problemer, før hospitaler kan sammenlignes

RKKP vil være fødselshjælper på tværs af fagligheder og sektorer

Skriv kommentar