Behroz Firoozfard
Foto: Joachim Rode

Praksislæge kaster håndklædet i ringen Stigende arbejdspres har tvunget Behroz Firoozfard til at gå på kompromis med værdier, der tidligere var hans drivkraft som praksislæge. Han føler ikke længere, at han kan stå inde for sin faglighed, og har derfor valgt at opsige samarbejdet med Region Hovedstaden uden at have en afløser til at overtage klinikken i Kastrup.

»Grundet tiltagende dårligt arbejdsmiljø, manglende overenskomst og overarbejde fra blandt andet 1813 og sygehusene har jeg valgt at opsige mit samarbejde med Region Hovedstaden/Sygesikringen. Jeg har desværre ikke kunnet finde en afløser til at overtage klinikken. Klinikken vil fra 1. marts 2018 være 100 pct. privat og modtager kun betalende klienter.«

En seddel med denne ordlyd hang for nogle uger siden på hoveddøren i speciallæge i almen medicin Behroz Firoozfards klinik i Kastrup. Efter lang tids utilfredshed og som følge af en arbejdsbyrde, der, siden han overtog klinikken i 2012, er steget markant, har han kastet håndklædet i ringen. Han kan ikke længere stå inde for sin faglighed, og han vil ikke længere byde sine patienter forhastede konsultationer af få minutters varighed.

»Jeg ser i gennemsnit 60 patienter hver dag. Mange er henvist fra 1813, netop udskrevet fra sygehuset eller sendt hen til mig fra et plejehjem eller et kommunalt tilbud. Jeg har kun ti minutter med hver patient, inden den næste står i døren. Jeg har ikke en chance for at nå det, jeg gerne vil, og det forhindrer mig i at passe ordentligt på mine patienter. Det er respektløst over for dem, og jeg kan ikke forsvare det længere,« siger Behroz Firoozfard.

Jeg har kun ti minutter med hver patient, inden den næste står i døren. Jeg har ikke en chance for at nå det, jeg gerne vil, og det forhindrer mig i at passe ordentligt på mine patienter. Det er respektløst over for dem

Behroz Firoozfard, speciallæge i almen medicin

Frustrationerne over arbejdsvilkårene fik i september i år Behroz Firoozfard til at ‘trykke på knappen’ og opsige samarbejdet med Region Hovedstaden og Sygesikringen for fra marts næste år at overgå til at blive privatpraktiserende speciallæge. Det er endnu ikke afklaret, hvem der skal overtage hans to ydernumre og de ca. 2.600 patienter, han efterlader sig. Aktuelt har alle praktiserende læger i Tårnby Kommune lukket for tilgang af patienter.

En bristet drøm

Da Behroz Firoozfard overtog klinikken i Kastrup, var forventningerne nogle helt andre. Han ville være familielæge i ordets traditionelle forstand. Han ønskede at følge det unge kærestepar, der blev gravide, fik børn og blev ældre. Den drøm har de seneste to »uambitiøse« overenskomstaftaler mellem Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) imidlertid været en massiv stopklods for at realisere, siger Behroz Firoozfard.

»Jeg føler mig spærret inde i nogle forkerte rammer. PLO har etableret en symbiose med regionerne og har accepteret, at de praktiserende læger bliver pålagt stadig flere opgaver — selvom økonomien ikke er fulgt med. Som stand burde vi for længst have sagt fra og meldt ud, at vi ikke kan levere det produkt, regionerne efterspørger, til den pris, de tilbyder.«

Behroz Firoozfard fortsætter: »Jeg oplever, at PLO har opgivet at stille modkrav: PLO er blevet Danske Regioners — og ikke medlemmernes — organisation. Og derfor bevæger vi os længere og længere væk fra at værne om de kerneværdier, der engang karakteriserede familielægen.«

Sidste november viste en landsdækkende undersøgelse af praktiserende lægers psykiske arbejdsmiljø og jobtilfredshed foretaget af Forskningsenheden for Almen Praksis ved Aarhus Universitet for PLO, at mere end hver tredje praksislæge var udbrændt, og over ti pct. af de udbrændte læger havde overvejet selvmord.

»Det er et uholdbart arbejdsmiljø. Kigger vi få år ud i fremtiden, vil de praktiserende læger være ødelagte. Alt peger i den retning. Og ekstra penge uden ekstra varme hænder vil ikke løse problemet. Jeg tror, at hele standen skal græde snot, før politikerne vågner op,« siger Behroz Firoozfard.

Han fortsætter: »Jeg fornemmer desværre, at mange praktiserende læger tænker, at en dårlig overenskomst er bedre end ingen overenskomst. Økonomiloftet har tvunget lægerne til at devaluere deres værdi — nu handler det mere om at overleve.«

Gennem en årrække har praktiserende læger været underlagt et økonomiloft, der dikterer, at optjente ydelser over loftet betales tilbage. I udgangspunktet baserede denne forordning sig på en frivillig aftale mellem PLO og Danske Regioner, men fra 1. september i år vedtog Folketinget at videreføre økonomiloftet ved lov, indtil en ny overenskomstaftale mellem PLO og regionerne var faldet på plads. Økonomiloftet er ligeledes en del af den nye overenskomst.

»Lovindgrebet var en måde at tvinge os til at samarbejde og indgå en overenskomst. Den overhængende trussel om store økonomiske tab har betydet, at vi har måttet bide vores stolthed, faglighed og empati i os og takke ja til vilkår, der udvander kvaliteten af vores arbejde,« siger Behroz Firoozfard og tilføjer, at han eksempelvis har været nødsaget til at tage almindelige konsultationstakster for kronikerydelser, som eller takseres til den tredobbelte pris, for ikke at blive ramt af økonomiloftet.

»Jeg kan selvfølgelig vælge at prioritere at bruge mere tid på komplekse patienter og så indhente den tabte tid andetsteds. Men antallet af komplicerede patienter, der udskrives fra sygehusene til almen praksis, er stigende, og det gør det svært at ‘finde’ den tabte tid. Tidspresset slider på min relation til mine patienter. Og på trygheden og tilliden,« lyder det.

Intet rum til sololægen

I 2015 opsagde en læge i samme optageområde som Behroz Firoozfards sit samarbejde med Region Hovedstaden. Behroz Firoozfard overtog ydernummeret med en formodning om, at han hurtigt kunne få ansat en ny læge. Men sådan gik det ikke. I dag har han en vikar ansat 21 timer om ugen til 100.000 kr. om måneden — en fuldtidsansættelse ville have trukket samtlige af de ressourcer, Sygesikringen stiller til hans rådighed til at dække løn til  personale og andre driftsudgifter, fortæller han:

»Det er hårdt at udføre to mands arbejde over så lang en periode. Det er ikke for sjov, at det anbefales, at der højst knyttes 2.500 patienter til hvert ydernummer. Med 60 patienter ind og ud ad døren fra 8.00 til 16.00 kan mit skjold ikke længere nå hele vejen rundt. Det bliver upersonligt og uetisk, og relationen tabes på gulvet,« siger Behroz Firoozfard.

Han tilføjer, at værnet om patienterne yderligere udfordres af, at han ikke er uddannet til at tage sig af alle de patienter, der viderehenvises fra sygehusene. »Jeg er ikke onkolog af profession, men alligevel skal jeg varetage opfølgende kræftbehandling — og nu i endnu højere grad med den nye overenskomst. Det er ikke rimeligt,« siger Behroz Firoozfard.

Behroz Firoozfard
Om få år vil de praktiserende læger være helt ødelagte, forudser praktiserende læge Behroz Firoozfard. Hele standen skal græde snot, før politikerne vågner op, lyder hans dystre fremtidsprognose.Foto: Joachim Rode

Han mener, at de ekstraopgaver, der i den nye overenskomst pålægges almen praksis, er med til at ‘kvæle’ sololæger som ham selv. Han henviser til, at det i overenskomsten f.eks. beskrives, at praktiserende læger på sigt skal stå for hovedparten af behandlingen af patienter med KOL og type 2-diabetes, foretage kontrol af udvalgte kræftsygdomme og tage på flere sygebesøg hjemme hos borgerne. »Overenskomsten åbner rigtig nok op for, at lægens beføjelser kan udvides, og at der kan ansættes flere medarbejdere. Men til hvad nytte er det, når der er mangel på speciallæger i almen medicin de fleste steder i landet?,« siger Behroz Firoozfard.

Fra maj til august i år var Behroz Firoozfard sygemeldt for at forebygge en stressreaktion. Hans krop og sind reagerede på det stigende arbejdspres, men efter de tre måneder væk fra klinikken følte han sig forpligtet til at vende retur. »Jeg kom tilbage af den simple grund, at jeg følte, jeg havde et ansvar over for mine patienter. Som praktiserende læge ser jeg mig selv som en stærk lokal figur. En slags tovholder, som patienterne kan komme til, når de er syge, men også når de har behov for at drøfte de ting, som er svære: sorg over en afdød, en skilsmisse, religion eller økonomiske udfordringer,« siger Behroz Firoozfard.

Han mener, at det i særlig grad er de psykisk sårbare patienter, som bliver ramt, når lægen har for travlt. »Patienten, der kommer en gang om året med influenza eller ondt i halsen, mærker ikke travlheden og forringelserne på samme måde som den kroniske patient, hvis liv på mange parametre er svært, og som har brug for lægens hjælp ofte. Men i sidste ende kommer vi alle til at mistrives under den fremmedgjorthed og den afstandtagen til de nære relationer, som kendetegner sundhedsvæsenet,« siger Behroz Firoozfard.

Det eneste rigtige valg

Omend det var en rigtig svær beslutning at træffe, kunne Behroz Firoozfard mærke, at det ikke var rigtigt for ham at fortsatte samarbejdet med Region Hovedstaden. Og umiddelbart efter sin raskmelding brød han forholdet.

 

»Det gør ondt at vide, at mange af mine patienter fra 1. marts næste år står uden læge. Omvendt var det en stor lettelse at sige stop: For at kunne tage sig af og passe på andre mennesker er du nødt til selv at have overskud til at forvalte din faglighed ordentligt. Jeg er ikke blevet en dårligere læge, jeg er blevet tvunget til at prioritere forkert,« lyder det.

Blandt patienterne er Behroz Firoozfards beslutning langt hen ad vejen blevet mødt med forståelse, og flere har tilkendegivet, at de vil fortsætte hos ham, når klinikken i det nye år overgår til privat drift. Blandt kollegerne fornemmer Behroz Firoozfard, at beslutningen er blevet mødt med en anden skepsis. »Jeg tror, at mange ser mig som én, der støjer bare for at støje. Men det er ikke min agenda. Slet ikke. Andre praktiserende læger må tænke og gøre, hvad de finder rigtigt, men min grænse er nået nu,« siger han.

Behroz Firoozfard håber, at han som privatpraktiserende speciallæge får tid og overskud til igen at praktisere de værdier, han sætter højt.

»Jeg ønsker at være en ekspert og en støtte i dagligdagen — især for de mest sårbare patienter. Jeg vil ikke sælge mit arbejde til en pris, der ikke er til at betale. Det er ikke pengene, der driver mig. Det er værdierne. Jeg ser det som en stor frihed, at jeg — nu hvor jeg ikke længere skal stå til ansvar over for Sygesikringen — kan vælge at tilbyde alle de gratis ydelser, jeg har lyst til,« siger han.

Efter 1. marts 2018 står det desuden højt på Behroz Firoozfards mentale ‘ønskeliste’ at læse en ph.d. i mindfulness-baseret stressreduktion (MBSR). MBSR er en evidensbaseret metode, der har vist sig at være virksom til forebyggelse af symptomer på stress, angst og depression. Behroz Firoozfard er overbevist om, at implementering af metoder som MBSR i sundhedsvæsenet vil kunne nedbringe forbruget af f.eks. antidepressiv medicin markant.

Dagens Medicin har forsøgt at få oplysninger om, hvor mange praktiserende læger i Region Hovedstaden der har afleveret deres ydernummer, men regionen kan ikke trække disse oplysninger elektronisk. Regionen ligger heller ikke inde med oplysninger om, hvor mange læger der efter at have afleveret deres ydernummer er fortsat med at praktisere i privat regi.

Kommentarer

  1. Kære kollega

    Stor respekt til dig for din beslutning – jeg deler dine bekymringer/værdier og overvejelser!

    Du ønskes alt vel fremover!

    Mvh

    Allan Leifelt.

  2. Kære Kollega

    Velkommen i klubben!
    Og tak for dit vigtige indlæg – jeg er fuldstændig enig.
    Vi har solgt vores sjæl og vores faglige hjerteblod for ussel mammon…
    Respekt til dig!
    God vind 😊

Skriv kommentar