
Typer


Det sønderjyske åndehul Sundhedsminister Ellen Trane Nørby adskiller håndfast det offentlige liv fra det private. Det kommer ikke nogen ved, om der er nullermænd derhjemme i stuen. Vi fik lirket en sprække i princippet og besøgte hende i to ellers lukkede rum – bagsædet af ministerbilen og kolonihavehuset i Sønderborg. På sporet af Ellen uden filter. Med håndsprit, mod hundelorte og afhængig af frihed.

Sir Fix-a-lot Jakob Kjellberg har hænderne godt skruet på og sætter en ære i at få tingene til at fungere. Om det er på ødegården i Skåne eller i et sundhedsøkonomisk projekt, som skal løses inden for givne rammer. Han rummer en vis portion anarkisme og orker ikke de lange, seje processer. Han vil hellere ud og formidle.

Magtens spil er noget gøgl Henrik Villadsen er ved at bygge Sjællands Universitetshospital op fysisk og organisatorisk, og opgaven trigger legobarnet og entreprenøren i ham. Han er en smule mere læge end økonom, og han hader middelmådighed. Villadsen ansætter gerne fandenivoldske personer, som kan hjælpe med at skabe en ny kultur og et tillokkende fagligt miljø. Selv vil han helst være den usynlige hånd, for han gider ikke magtens klassiske spil.
#42 Sexchikane i klinikken Ovenpå et år præget af #metoo har Stetopskopet valgt at kigge nærmere på sexchikane i sundhedssektoren.

»Kræft er på mange måder den røde tråd i min karriere« Som formand i Kræftens Bekæmpelse kommer Helen Bernt Andersen ikke anstigende med nye mærkesager. Årene som sygeplejerske har dog lært hende vigtigheden af hele kræftforløbet. Derfor skal fokus på rehabilitering, sektorovergange og den palliative indsats øges.

»Man skal samle alt sit krudt, og det skal være tørt« I to årtier er Bent Hansen (S) mødt op til økonomiforhandlinger med syv forskellige finansministre. I år følger han den rituelle armlægning med stor interesse – på afstand. Han giver her sit bud på de vigtigste emner i år og giver et indblik i forhandlingens anatomi.

Yemen tur/retur med tillid Det var ikke bomberne og de kliniske opgaver, som gjorde størst indtryk på speciallæge Josephine Obel, da hun tilbragte tre måneder i Yemen. Det var derimod den tillid, som hun oplevede på hospitalet i Yemen, trods landets mange udfordringer
#41 En tur i stalden Stetoskopet besøger i denne podcast grise, frøer og mus i dyrestalden under panuminstituttet.
