Personalet er flaskehalsen i behandlingen af corona: Sådan vil myndighederne løse udfordringen
Foto: Anders Ejbye-Ernst

Personalet er flaskehalsen i behandlingen af corona: Sådan vil myndighederne løse udfordringen Corona-smitten spreder sig, og nu bliver udfordringen at skaffe personale, der kan stå parat i sundhedsvæsenet, når epidemien topper. Dagens Medicin spurgte nøglepersonerne i sundhedsvæsenet, hvordan de vil løse det problem. 

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) indledte dagens pressemøde i Udenrigsministeriet med at understrege, at han tager corona-epidemien, der fortsætter sin udbredning i Danmark, meget alvorligt

»Det er en virus, der fleres steder har vist, at den kan lægge sundhedssystemer og hele lande ned. Det er derfor, vi gør alt for at beskytte danskernes sundhed,« sagde ministeren på pressemødet, der blev afholdt fredag den 13. marts om eftermiddagen.

Magnus Heunicke gjorde klart, at smittens alvorlighed er årsagen til, at en række indgribende beslutninger tages for at sikre, at sundhedsvæsenet er gearet til det forventede ryk-ind af corona-patienter.

En af de indgribende beslutninger, der træder i kraft fra på tirsdag, handler om behandlings- og udredningsgarantien:

»Gældende herfra vil vi suspendere patientrettigheder, der handler om at få behandling og udredning inden for 30 dage. Det sker, fordi man i Danmark forventer, at man vil få en stor gruppe corona-smittede, der har behov for behandling, herunder intensivbehandling.«

Det afgørende spørgsmål

Dermed satte ministeren fingeren ned på det afgørende spørgsmål: Er der mandskab nok til, når epidemien er på sit højeste?

Det spørgsmål forsøgte to af sundhedsvæsenet nøglepersoner, Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen, og Stephanie Lose (V), formand for Danske Regioner, at besvare.

Stephanie Lose indledte:

»Der vil allerede på nuværende tidspunkt være behov for at trække medarbejdere ud, som skal uddannes og opkvalificeres til at kunne bistå det forventede ret store antal patienter, som vil få brug for intensiv behandling, og som vil få brug for at komme i respirator.«

Smitte i det åbne samfund stiger

Hidtil er danskerne, der er blevet diagnosticeret med corona, kommet fra udlandet og båret smitten med hjem. Nu begynder man at se de første tilfælde af patienter, der er smittet i samfundet. Det lagde Søren Brostrøm ud med at fortælle:

»Vi har 801 bekræftede corona-smittede i Danmark. Det er altså en fortsat stigning. I starten af ugen var en stor del af de nye bekræftede tilfælde folk, der var smittede i udlandet. Vi ser nu en stigende andel af folk, der er smittede i Danmark.«

Denne samfundssmitte forventes at stige:

»Vi forventer at se en større og større smittespredning i det danske samfund,« sagde Søren Brostrøm.

Når samfundssmitten af de ældre og kronisk syge topper, vil presset på hospitalerne blive størst:

Der er vores vurdering, at det i virkeligheden ikke bliver respiratorer, der bliver den største udfordring. Der er personale og kompetencer.

Søren Brostrøm

»Det bliver på toppen af epidemien, vi får den største udfordring i forhold til intensiv kapacitet. Der er vores vurdering, at det i virkeligheden ikke bliver respiratorer, der bliver den største udfordring. Der er personale og kompetencer. Dem kan man ikke bare lige købe ind som en respirator. Normalvis på afdelingerne er der en specialuddannet sygeplejerske som passer patienten i en respirator. Der vil også være en speciallæge til stede. Det kan godt være, at vi må fortynde den kapacitet,« sagde Søren Brostrøm.

Dagens Medicin var til stede til pressemødet og fulgte op:

Vi har en umiddelbar tilgængelig respiratorkapacitet på 472 respiratorer (det viser svar fra ministeren, red.). Vi har omkring 400 intensivpladser. Ifølge de tal, jeg har set fra Sundhedsministeriet, har vi 1238 respiratorer, når vi tæller det, der er på lager med. Hvor mange sundhedspersoner skal der til at bemande den resterende respiratorer, og hvordan vil I konkret få personalet klar til, når epidemien topper?

»Jeg kan sig lidt om, hvordan vi bliver klar til den stigning, vi skal forberede os på. Det handler om, vi allerede nu skal begynde at uddanne nogle af de sygeplejersker, som ikke er intensivsygeplejersker i dag, men som vi godt kan klæde på til den opgave,« sagde  Stephanie Lose.

Hun fortsatte:

»Det handler også om at kunne trække pensionerede ind, der har arbejdet med det her. Det er den vej rundt, vi er nødt til at arbejde. Det er en af forklaringerne på, at vi er nødt til at aflyse planlagte operationer. Det skal både frigøre anæstesiapparater til respiratorkapacitet, men det skal også frigøre medarbejdere, så dene opgave kan løses.«

Uklart hvor meget personale der skal findes

Søren Brostrøm overtog herfra ordet for at svare på, hvor meget personale der skal findes, for at bemande de 766 respiratorer, der ikke umiddelbart indgår i intensivkapaciteten.

Han fortalte, at det det bliver »det muliges kunst« at finde personalet til de resterende respiratorer.

»Det kan være en anæstesisygeplejerske, som er vant til at bedøve en patient, og som sådan set godt kan varetage respiratorbehandling. Det kunne også være en speciallæge i lungemedicin. Hele den omstilling laver vi sammen med regionerne,« sagde Søren Brostrøm..

Spørgsmålet var, hvor meget personale I regner med at få brug for?

»Jeg kan ikke give dig det præcise tal, men jeg vil meget gerne give dig det i næste uge, når vi har det mere kvalificeret,« sagde Søren Brostrøm.

Skriv kommentar