Mens en række andre europæiske lande har besluttet at genoptage brugen af AstraZenecas vaccine mod COVID-19, har de danske sundhedsmyndigheder brug for mere tid til at komme til bunds i, om der kan være en årsagssammenhæng mellem brugen af AstraZenecas COVID-19 vaccine og meget usædvanlige og alvorlige bivirkninger hos i øvrigt raske personer.

Derfor forlænges den periode, hvor vaccinen ikke må anvendes, med yderligere tre uger til og med uge 15, fortalte Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, på et pressemøde torsdag middag.

På pressemødet gjorde Søren Brostrøm det klart, at de danske sundhedsmyndigheder skal have, hvad han beskrev som ‘et tilfredsstillende vidensgrundlag’, før de kan tage stilling til, om vaccination med AstraZenecas COVID-19-vaccine kan genoptages, om bestemte befolkningsgrupper ikke bør have vaccinen, eller om AstraZeneca-vaccinen ikke længere skal anvendes i Danmark.

Det er 14 dage siden vaccinationer med AstraZenecas vaccine blev sat på midlertidig pause, og selv om Sundhedsstyrelsen sammen med et bredt spektrum af eksperter og forskere i det danske sundhedsvæsen har brugt tiden på at blive klogere på eventuelle årsagssammenhænge, er Sundhedsstyrelsen altså endnu ikke klar til med et ‘tilfredsstillende vidensgrundlag’.

»Danmark er det land i EU, hvor der er den højeste tillid til vacciner. Når COVID-19 vacciner ikke bare er et tilbud til danskere over 16 år, men derimod en klar anbefaling fra Sundhedsstyrelsen om at lade sig vaccinere, så skal vi være ekstra forsigtige,« sagde Søren Brostrøm.

Afventer EMA og egne undersøgelser

Enhedschef i Lægemiddelstyrelsen Tanja Erichsen fortalte på pressemødet, at styrelsen 23. marts havde modtaget i alt ca. 20.000 indberetninger af mulige bivirkninger på AstraZeneca-vaccinen. Langt de fleste har været milde, moderate og forbigående, men ud over det allerede kendte dødsfald har der ifølge Tanja Erichsen også været endnu et dødsfald, som måske kan forbindes tidsmæssigt med vaccinen, og et tredje, endnu uafklaret alvorligt sygdomstilfælde.

I alle tre tilfælde er der tale om det såkaldte HIT-syndrom, heparin induceret trombocytopeni, hvor symptomerne er en usædvanlig kombination af lave blodplader, blødninger og et større antal blodpropper.

»Vores konklusion er, at vi på nuværende tidspunkt ikke kan sige noget sikkert om en eventuel årsagssammenhæng mellem vaccinationerne med AstraZenecas vaccine, og de alvorlige bivirkninger. Vi afventer en udmelding fra det europæiske lægemiddelagentur EMA, og vores egne nationale undersøgelser,« sagde Tanja Erichsen.