Grethe Olivia Nielsson husker fra sin egen tid som ansat i en stråmandsklinik, at ansvaret, der blev lagt på hendes skuldre, oversteg hendes faglige formåen.Foto: Karina Tengberg

Patienter betaler en høj pris i lægeklinikker, der bliver drevet af store virksomheder DEBAT: Først da jeg kom i turnus og fik mulighed for at arbejde i en tryg og superviseret lægepraksis, indså jeg, hvor farligt det havde været for patienterne, skriver regionsrådsmedlem og læge Grethe Olivia Nielsson (EL), som har arbejdet i en stråmandsklinik.

Private virksomheder infiltrerer danske lægepraksisser og sætter profit over patienternes helbred. Det viser DR’s program ‘Kontant’, som har sat fokus på stråmandsvirksomheder i danske lægepraksisser.

Med liberaliseringen af de praktiserende lægers erhverv op gennem 2010’erne er det nu mere og mere almindeligt, at store virksomheder driver lægeklinikker.

I stedet for den velkendte familielæges navn på døren mødes patienterne af navne som Alles Lægehus eller Nordic Medicare.

Det er sundt at have en læge, man kender

Virksomhederne, der driver stråmandsklinikkerne, har ikke fokus på patienternes behov. Ved at ansætte vikarlæger i kortere perioder sikrer de, at der (som oftest) er en læge til stede, men kontinuiteten og trygheden ved at have en kendt læge går tabt.

Forskning indikerer, at høj personaleudskiftning ofte forekommer i afdelinger på sygehuse, hvor en stor andel af patienterne har lavere socioøkonomisk status. Desværre har liberaliseringen af almen praksis gjort det muligt for dette fænomen at brede sig til de praktiserende læger. For stråmandspraksisserne ligger også i de områder, hvor der mangler praktiserende læger – og det er typisk i de områder, hvor patienterne har en lav socioøkonomisk status.

Og hvorfor betyder det noget, hvem der er din praktiserende læge, og om det er den samme, hver gang du går til lægen? Fordi forskningen viser, at det har en direkte indvirkning på sundheden.

Forskning dokumenterer, at en vedvarende relation mellem læge og patient fører til færre indlæggelser, færre kontakter til lægevagten og endda en 25 pct. lavere dødelighed. Det er ikke kun et spørgsmål om bekvemmelighed, men om patienternes liv og sundhed.

Er der en læge til stede?

Jeg har selv arbejdet for en af disse private stråmandsvirksomheder som medicinstuderende. I årevis sad jeg og tog telefoner og visiterede patienter. Ansvaret, der blev lagt på mine skuldre, oversteg langt min faglige formåen.

Jeg skulle læse prøvesvar på komplekse og svært syge patienter, og jeg var vidne til, at alvorlige resultater blev glemt i dage eller uger på grund af manglende læger.

Opkaldene væltede ind som en tsunami kl. 8 om morgenen. Mennesker, der desperat forsøgte at få en tid hos lægen. Opgaven var at holde dem ude, for der var ikke nok tider til rådighed. Aflysninger af folks tider blev en rutine, selv når patienterne havde akut behov for hjælp. Sygdomme, der kræver behandling, blev ignoreret og patienter, der havde brug for øjeblikkelig opmærksomhed, blev holdt hen.

Det er skamfuldt at erkende, at jeg fortsatte med at arbejde under disse forhold. Først da jeg kom i turnus og fik mulighed for at arbejde i en tryg og superviseret lægepraksis, indså jeg, hvor farligt det havde været for patienterne. Jeg måtte aflære de forkerte arbejdsgange, jeg havde tillært mig. En almen praksis styret af en familielæge var en øjenåbner for mig.

Vi skal styrke vores sundhedsvæsen

På samme måde bør DR’s program ‘Kontant’ ikke kun være en øjenåbner for offentligheden, men også for politikerne, der har ansvaret for lovgivningen.

Diskussionen om, hvorvidt det skal være lovligt for en læge at eje flere ydernumre, må genåbnes. Den nuværende lov har åbnet sluserne for profitkonger uden at løse det underliggende problem med mangel på læger.

Det kan ikke passe, at private virksomheder får lov til at hærge og udhule den offentlige sundhed. Vi skal vælge en anden vej: hvor vi investerer massivt i sundhedsvæsenet og sikrer reel adgang til privatpraktiserende læger i hele landet.

Skriv kommentar