Undgå at spise det, du ikke kan tåle. Og husk adrenalinpennen til de situationer, hvor det alligevel går galt. Det har i mange år været det basale indhold i rådgivningen af patienter med svære former for fødevareallergi. Effektiv behandling kniber det derimod fortsat med. Og det skal ændres, mener professor Carsten Bindslev-Jensen, der står i spidsen for eliteforskningscentret ORCA (Odense Research Center for Anaphylaxis) på Odense Universitetshospital. »Det kan ikke passe, at vi i 2019 ikke har noget at behandle...