Inna Chen
Foto: Joachim Rode

Ny forskning skal forbedre den ringe overlevelse for patienter med kræft i bugspytkirtlen Patienter med kræft i bugspytkirtlen har en af de dårligste prognoser, og sidste år var pancreascancer den femte hyppigste årsag til kræftdød i Danmark. På Herlev Hospital arbejder afdelingslæge Inna Chen og hendes kolleger med en række forskningsprojekter, som alle sigter mod at forbedre og forlænge overlevelsen for patientgruppen.

Det begyndte med vedvarende mavesmerter i maj måned i år. I juli fik den 72-årige mand, der af personlige grunde ikke ønsker sit navn nævnt, stillet diagnosen pancreascancer på onkologisk afdeling på Herlev Hospital. Til trods for den barske besked var han hurtigt klar til at medvirke i et af de kliniske forsøg, som afdelingslæge Inna Chen arbejder med. I dag er han sammen med sin hustru til samtale med afdelingslæge Inna Chen og sygeplejerske Karen Clement Petersen, hvor han skal have svar på de blodprøver, som er taget samme morgen, inden han skal have næste runde med kemoterapi.Pancreascancer er i stigende grad årsag til kræftdød i Danmark. Den seneste årsrapport fra Dødsårsagsregistret viser, at der inden for store kræftformer som tarm-, lunge-, bryst og prostatakræft er enten en stagnerende eller faldende dødelighed, mens antallet af dødsfald på grund af pancreascancer fortsætter med at stige. I 2016 var pancreascancer den femte hyppigste årsag til kræftdød herhjemme. Det er baggrunden for, at Inna Chen står i spidsen for en række forskningsprojekter på onkologisk afdeling på Herlev Hospital, som fra forskellige angrebsvinkler forsøger at finde metoder til at standse eller stabilisere sygdomsudviklingen.»Antallet af patienter med diagnosen pancreascancer er i stigning, og kombineret med en faldende dødelighed ved en række af store kræftformer som bryst-, tarm- og prostatakræft viser internationale prognoser, at pancreascancer kan blive den næsthyppigste årsag til kræftdød allerede i 2030. Selvom – eller måske snarere netop fordi – en række afprøvninger af nye behandlingsmuligheder ikke har vist positiv effekt, er interessen for at finde nye behandlingsmetoder blevet stærkere,« siger Inna Chen.

Hun tilføjer, at det er afgørende at finde metoder til at forbedre pancreaspatienters overlevelse og livskvalitet. Der er gennem de seneste årtier gjort mange forsøg på at forbedre behandlingen af patienterne, men de fleste er faldet negativt ud.»Vi har brug for mere viden om og forståelse for biologien bag pancreascancer. Vi mangler biomarkører, som kan give os nye informationer om sygdommen, og som kan forbedre diagnostikken og patienternes prognose,« siger Inna Chen.Selvom der i en årrække ikke er sket store fremskridt i behandlingen af pancreascancer, er det hendes vurdering, at der både nationalt og internationalt er stigende interesse for forskning på området.

Behovet for forskning understreges yderligere af, at prognosen for pancreascancerpatienter hører til blandt de allerdårligste. Symptomerne er ofte diffuse, hvorfor diagnosen i mange tilfælde stilles på et tidspunkt, hvor sygdommen allerede har spredt sig, og patienten ikke kan tilbydes kirurgisk behandling. Således har 80 pct. af patienterne lokal avanceret eller metastaserende sygdom på diagnosetidspunktet. Ca. 20 pct. kan opereres, mens andelen af patienter, der kan helbredes, kun er seks pct. Kun ca. 20 pct. af de pancreascancerpatienter, der har spredning af sygdommen – og ikke kan tilbydes kirurgisk behandling – er i live et år efter diagnosen. I Danmark har femårsoverlevelsen blandt pancreascancerpatienter i en del år ligget uforandret lavt omkring 5-6 pct.

»Dette betyder, at pancreascancerpatienter er meget prægede af deres sygdom – også set i forhold til andre cancerpatienter,« siger Inna Chen.

IL-6-niveau som måleredskab

På onkologisk afdeling på Herlev Hospital forsker og arbejder Inna Chen tæt sammen med blandt andre Benny Vittrup Jensen, der er specialeansvarlig overlæge for afdelingens gastrointestinale team, afdelingens projektsygeplejersker samt overlæge Julia S. Johansen, der også er professor i translationel medicin ved Københavns Universitet.

Inna Chen har stor respekt for det engagement i forskningsprojekter, som den 72-årige mand og mange andre pancreaspatienter har, til trods for alvoren af deres sygdom.»De ved, at deres bidrag ikke vil komme dem selv til gavn. De drives af ønsket om at være med til at gøre en forskel. ‘Mine dage er talte, men jeg vil gerne bidrage til at forbedre behandlingen for andre patienter’, er en bemærkning, jeg har hørt fra flere. Patienterne er glade for, at der forskes i deres sygdom, og uanset om sandsynligheden for at komme gennem forløbet som rask er nok så lille, er der altid et håb,« siger Inna Chen, hvis erfaring er, at mange patienter er meget dedikerede og gerne møder op til undersøgelser og behandlinger flere dage i træk for at kunne deltage i kliniske studier.Et af de felter, Inna Chen forsker inden for, er i sammenhængen mellem inflammation og sygdomsprognose. Inflammation er problematisk i forhold til pancreascancer, hvilket især gælder for inflammationsmarkøren IL-6. Hvis patienterne har forhøjet C-reaktivt protein (CRP) i blodet, lever de kortere, forklarer hun.»Undersøgelser peger på, at flere end 60 pct. af patienter med fremskreden pancreascancer har høje IL-6-niveauer i blodet, og høje IL-6-niveauer korrelerer med dårligere overlevelse. IL-6 er ikke den eneste, men den vigtigste regulator af CRP,« forklarer Inna Chen.Netop dette forhold fik Inna Chen, Julia S. Johansen, Benny Vittrup Jensen og Dorte Nielsen (leder af den kliniske forskningsenhed på onkologisk afdeling og professor ved Københavns Universitet) til at interessere sig for lægemidler, som virker hæmmende på IL-6. Julia S. Johansen arbejder både inden for onkologi og reumatologi og har derfor erfaring med leddegigtmidlet RoActemra (tocilizumab). Tocilizumab er godkendt til behandling af leddegigt og er en såkaldt IL-6-hæmmer. Høje niveauer af IL-6 i blodet hos patienter med pancreascancer bidrager til systemisk inflammation og cachexia, som er et komplekst syndrom, der hos kræftpatienter indebærer tab af kropsfedt og muskelmasse, forringet livskvalitet, træthed, blodmangel, feber, smerter og depression.

I prækliniske forsøg har tocilizumab i kombination med kemoterapi reduceret tumorvækst, metastasering og lokalt tilbagefald. Det har dannet grundlag for fase 2-studiet PACTO, hvor patienter med fremskreden eller metastaserende pancreascancer randomiseres til behandling med de gængse typer kemoterapi til behandling af pancreascancer nab-paclitaxel og gemcitabin alene, eller kombineret med tocilizumab. Behandlingen fortsætter, så længe der er effekt, og patienten kan tåle behandlingen.»Vi bruger inflammation som en surrogatmarkør for sygdomsaktivitet til at udvælge patienter med høj CRP. Princippet er, at tocilizumab blokerer for IL-6 og gør tumorerne mere følsomme for behandling med kemoterapi,« siger Inna Chen.

International interesse

Studiets primære endepunkt er at se på den overordnede overlevelse efter seks måneder. PACTO blev påbegyndt i januar i år og ventes afsluttet omkring årsskiftet 2018-2019. I alt 146 patienter på onkologisk afdeling i Herlev skal inkluderes, og indtil videre er erfaringerne meget positive, fortæller Inna Chen.

»Vi har indtil videre inkluderet 26 patienter, og de foreløbige resultater ser meget lovende ud. En større andel af patienterne har sygdomskontrol end i gruppen, der får den gængse behandling. Mange af patienterne er for dårlige til at kunne tåle kemoterapi, hvilket gør det vanskeligere end forudset at rekruttere deltagere til studiet. Vi følger patienterne på tre parametre: Ved at måle på biomarkører for sygdomsaktivitet og bivirkninger til behandlingen, ved at følge tumorudviklingen med regelmæssige CT-scanninger og ved løbende at måle deltagernes livskvalitet. Det er vigtigt, at patienterne har det bedst muligt under forløbet, og at de er i stand til at have et liv ved siden af deres kræftsygdom,« siger Inna Chen.

Internationalt har PACTO-studiet også vakt interesse, og teamet bag studiet har bl.a. indledt et samarbejde med professor Margaret Tempero, professor ved University of California San Francisco og  tidligere præsident for ASCO, der regnes for en førende international kapacitet inden for behandling af pancreascancer. Margaret Tempero ser kontinuerligt på bivirkningsprofiler, sammenligner med standardbehandlinger og har fået fuldmagt til at skride ind, hvis uforudsete problemer skulle opstå. De onkologiske afdelinger på hospitalerne i bl.a. Hillerød, Næstved og Roskilde henviser mulige patienter til studiet i Herlev.

Flere projekter i gang

Ud over PACTO er Inna Chen også engageret i en række andre forskningsprojekter. Det drejer sig bl.a. om CheckPAC, som er et fase 2-studie, hvor 80 patienter med metastaserende pancreascancer, der tidligere har fået behandling med kemoterapi, randomiseres til behandling med de immunaktiverende antistoffer nivolumab (Opdivo) med eller uden ipilimumab (Yervoy). Formålet er at undersøge, om nivolumab med eller uden ipilimumab i kombination med strålebehandling kan føre til stabilisering eller skrumpning af tumorvævet.

Inna Chen er også engageret i ChiPAC, som er et randomiseret, dobbeltblindet og placebokontrolleret fase 2-studie, der skal inkludere 180 patienter, der er opereret for pancreascancer. Ud over adjuverende standardbehandling med gemcitabin og capecitabin i seks måneder får deltagerne desuden behandling med enten placebo eller T-ChOS i op til fem år. T-ChOS er et kosttilskud udvundet af skaldyr. Årsagen til valget af dette kosttilskud er, at det har vist sig at hæmme inflammation. Formålet med undersøgelsen er at sammenligne sygdomsfri overlevelse i de to patientgrupper.

Individuel behandling

Endelig er Inna Chen involveret i BIOPAC, som er et stort og længerevarende projekt, som gennemføres i samarbejde med Hillerød Hospital, Rigshospitalet, Odense Universitetshospital, Aalborg Universitetshospital, Næstved Sygehus, Vejle Sygehus og Roskilde Universitetshospital. Projektet har allerede været i gang i ni år, og ca. 1.900 patienter er inkluderet. Inklusion af patienter fortsætter, indtil målet på 5.000 patienter er nået.

Formålet med projektet er at finde biomarkører hos pancreascancerpatienter, som kan give nye informationer om sygdommen, forbedre diagnostik, monitorering og prognose hos patienterne. Det kan f.eks. være variationer i DNA, genetiske og mikroRNA-profiler, proteiner og metabolitter, som i kombination med blodprøver og CT-scanninger kan bidrage til tidligere diagnostik, så flere patienter kan blive radikalt opereret, identificere aggressiv sygdom og individualisere behandling med kemoterapi, bedre forudsige den enkelte patients respons på behandling og dermed også prognose. Forskerne bag projektet har bl.a identificeret mikroRNA-biomarkører, som kan bruges til at skelne patienter med pancreascancer fra raske yngre kontrolpersoner. Blodprøver fra BIOPAC er også brugt af den svenske professor Carl Borrebäck, Lund Universitet, og firmaet Immunovia til at finde proteiner i serum, som kan bruges til at diagnosticere pancreascancer i tidlige stadier af sygdommen (se denne artikel).

Inna Chen mener, at forskning i forstadier til pancreascancer på sigt vil kunne bidrage til at forbedre overlevelsen. I bl.a. USA diagnosticeres et stigende antal patienter med IPMN,

(intraductal papillary mucinous neoplasm), som er en form for cyster i pancreas.

»IPMN er vigtig at interessere sig for, fordi det er en form for præmalign cancer, vi kan behandle, inden det udvikler sig til en aggressiv tumor i pancreas. IPMN går i nogle tilfælde fra at være en godartet til en ondartet tumor, hvis tilstanden ikke behandles – på samme måde som polypper i tyktarmen kan udvikle sig til tyktarmskræft, hvis de ikke behandles,« forklarer Inna Chen.

Herlev Hospital samarbejder med Johns Hopkins Hospital i USA om flere forskningsprojekter inden for pancreascancer. Johns Hopkins Hospital har i en nylig undersøgelse CT-scannet 2.832 personer uden symptomer fra pancreas og fandt, at IPMN forekom relativt hyppigt: 2,6 pct. havde en cyste i pancreas, hvoraf hovedparten var IPMN. Der var en klar sammenhæng mellem alder og sandsynligheden for at have en cyste i pancreas. Ingen patienter under 40 år havde cyster, mens 8,7 pct. af de 80-89 årige havde cyster i pancreas.

Ud over støtte fra Herlev Hospital samarbejder forskerne på Herlev Hospital med medicinalfirmaerne Celgene, Bristol-Myers Squibb og Genis.

Skriv kommentar