Torben Jung Laursen har stor erfaring fra den farmaceutiske industri fra ansættelser i Novo Nordisk, Roche og Alpharma hvor han har arbejdet med finansiering, marketing og forretningsudvikling. Torben Jung Laursen kommer fra en stilling som Vice President New Products and Technologies i Alpharma. I Action Pharma får han til opgave at kommercialisere selskabets kliniske og prækliniske portefølje af lægemiddelkandidater. Action Pharma har i øjeblikket et lægemiddel i klinisk fase-II forsøg i USA for beskyttelse af nyreskade i forbindelse med hjerteoperationer.