Efter under et år som overlæge på Anæstesiologisk Afdeling på Vejle Sygehus har Jacob Raben Greisen indtaget chefkontoret og har siden 1. februar været cheflæge. Han er glad for den nye titel og jobområdet, der udover afdelingen i Vejle også gør ham til chef for anæstesien på sygehuset i Middelfart, herunder smertecentret. »Jeg er glad for at have fået stillingen. Jeg kender allerede det daglige arbejde, medarbejderne på afdelingen, og de kollegaer, vi samarbejder med. Og det tiltalte mig i...
