NSAID øger risikoen for hjertesvigt hos patienter med type 2-diabetes
Læge Anders Holt fra Hjertemedicinsk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital står bag et nyt studie, der viser, at forskellige NSAID-præparater øger risikoen for hjertesvigt hos patienter med type 2-diabetes.Foto: Privat

NSAID øger risikoen for hjertesvigt hos patienter med type 2-diabetes Kortvarig brug af NSAID er i et nyt studie associeret med øget risiko for at blive indlagt for hjertesvigt. Associationen er specielt stærk hos personer over 80 år og hos personer med dysreguleret diabetes.

Personer med type 2-diabetes, der indløser recepter på forskellige typer af NSAID, har forhøjet risiko for inden for kort tid at blive indlagt for hjertesvigt.

Det er konklusionen i et nyt dansk studie, hvori forskere har været dybt i de danske registre.

Studiet viser, at brug af NSAID-lægemidlerne ibuprofen og diclofenac er associeret med øget risiko for indlæggelse for hjertesvigt, og at denne sammenhæng særligt er udtalt blandt personer over 80 år med diabetes eller personer med dysreguleret diabetes.

Ifølge en af forskerne bag studiet bør læger overveje, om det er nødvendigt at udskrive recepter på NSAID til nogle grupper af patienter med type 2-diabetes, eller om der er mulighed for at vælge en anden type medicin, som ikke kommer med den samme risiko.

»Det bør man nok overveje kraftigt, og det er da også det, som jeg selv tænker på baggrund af resultaterne. Omvendt kan vi også se, at der ingen sammenhæng er mellem brug af NSAID og hjertesvigt hos personer under 65 år og personer med velreguleret diabetes. Det er alt andet lige betryggende,« fortæller læge Anders Holt fra Hjertemedicinsk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital.

Forskningen er for nylig blevet præsenteret på den årlige kongres for European Society of Cardiology.

Flere end 300.000 danskere med i studie

I studiet har Anders Holt gransket data på 331.189 patienter med diabetes. Data stammer blandt andet fra Lægemiddelregisteret og Landspatientregisteret. 16 pct. af personerne i studiet havde indløst mindst én recept på NSAID inden for ét år, og 3 pct. havde indløst flere end én recept inden for ét år.

Det skyldes ikke nødvendigvis kun væskeophobning. Sandheden er formentlig, at begge dele spiller en rolle

Anders Holt, læge, Herlev og Gentofte Hospital

Gennemsnitsalderen for personerne i studiet var 62 år, 44 pct. var kvinder, og i løbet af median opfølgningstid på 5,85 år blev 23.308 personer indlagt for hjertesvigt for første gang. Personerne i studiet måtte ikke forinden have erkendt hjertesvigt.

I studiet gjorde forskerne det, at de undersøgte sandsynligheden for at blive indlagt inden for 30 dage af indløsning af en recept på NSAID sammenlignet med den samme persons sandsynlighed for at blive indlagt efter indløst recept på NSAID i en referenceperiode.

Anders Holt fortæller, at det er interessant at undersøge sammenhængen mellem brugen af NSAID og hjertesvigt hos personer med type 2-diabetes, fordi NSAID i flere studier er koblet sammen med hjerteproblemer og derfor ikke må benyttes til personer med kendt hjertesygdom. Personer med type 2-diabetes kan dog ifølge flere studier have strukturelle hjerteforandringer, som de selv eller deres læge måske ikke er opmærksomme på.

»Tanken var derfor, om man også som person med type 2-diabetes skal være opmærksom på brugen af NSAID,« forklarer Anders Holt.

Øger risikoen for indlæggelse med hjertesvigt

Resultatet af undersøgelsen viser, at over en bred kam øger brugen af NSAID oddsene for at blive indlagt med hjertesvigt med 43 pct.

En subgruppeanalyse af data viste desuden, at personer over 80 år og personer med dysreguleret type 2-diabetes og forhøjet langtidsblodsukker har særligt høj risiko for at blive indlagt med hjertesvigt.

Ydermere var risikoen også markant forhøjet hos personer, som ikke havde modtaget NSAID før, ligesom den var det hos personer, som både havde været i behandling med NSAID, en RAS-hæmmer og et vanddrivende middel, hvilket man i det hele taget ikke bør være, da kombinationsbehandlingen praktisk talt lukker ned for nyrerne.

Til gengæld havde personer under 65 år og personer med velreguleret type 2-diabetes ikke forhøjet risiko for at blive indlagt med hjertesvigt, hvis de havde indløst en recept på NSAID inden for de seneste 30 dage.

NSAID ødelægger hjertet

Anders Holt fortæller, at der kan være flere forklaringer på, at NSAID øger risikoen for indlæggelse for hjertesvigt.

For det første kan det være gennem direkte påvirkning af hjertet. Her er det ikke utænkeligt, at NSAID påvirker endotelet og hjertemuskulaturen og på den måde kan inducere hjertearytmi, hjertefibrose og mild, men alligevel kronisk, betændelsestilstand i hjertet. Alt sammen kan skubbe hjertet i retning af hjertesvigt.

En anden mulighed er, at sammenhængen skyldes nyrepåvirkning.

Her skal man forestille sig, at nyrerne hos personer med type 2-diabetes i forvejen er under pres, og at nyrepåvirkningen af NSAID skubber yderligere til en sårbar nyre, hvilket kan lede til væskeophobning i kroppen med en subklinisk effekt på hjertet.

Har man meget dårligt reguleret diabetes, dårlige nyretal eller er gammel, bør man overveje kraftigt, om det er nødvendigt med behandling med NSAID

Anders Holt, læge, Herlev og Gentofte Hospital

Anders Holt hælder dog mest til, at effekten af NSAID på risikoen for hjertesvigt skyldes en direkte påvirkning af hjertet. Det skyldes blandt andet, at associationen mellem brug af NSAID, en RAS-hæmmer og et vanddrivende middel ikke havde så stor en effekt, som man ellers skulle tro, hvis hjertepåvirkningen skete gennem nyrepåvirkning.

»Så ville effekten nok hvad været større, og det taler for, at mekanismen rent faktisk er, at NSAID ødelægger hjertet en smule. Det skyldes ikke nødvendigvis kun væskeophobning. Sandheden er formentlig, at begge dele spiller en rolle,« siger Anders Holt.

Forskeren erkender, at det er svært at lave anbefalinger på baggrund af et registerstudie, og at det ydermere er svært at lave store kliniske forsøg, hvor man giver personer med type 2-diabetes en behandling, som man mistænker for at øge deres risiko for udvikling af hjertesvigt.

Derfor kan studiet også først og fremmest bidrage til større opmærksomhed omkring brugen af NSAID til personer med diabetes.

»Har man meget dårligt reguleret diabetes, dårlige nyretal eller er gammel, bør man overveje kraftigt, om det er nødvendigt med behandling med NSAID. Derudover gælder det selvfølgelig, at hvis det er nødvendigt med NSAID, eksempelvis til personer med gigt, skal man som altid sigte imod at behandle med mindst mulig dosis i så kort tid som muligt. Men det gælder jo altid i alle sammenhænge,« siger Anders Holt.

Skriv kommentar