Reumatologernes begejstring var stor i de første år af det nye årtusinde, hvor flere nye og meget effektive midler kom på markedet.
De nye biologiske såkaldte TNF-hæmmere brugt i kombination med methotrexat kunne nu tilbydes bl.a. de leddegigtpatienter, der ikke havde effekt af behandling med methotraxat og andre sygdomsdæmpende midler.
Selv om midlerne har haft markant god effekt til mange leddegigtpatienter, har cirka hver tredje af de patienter, som sættes i behandling med de biologiske gigtmidler, ikke effekt af behandlingen, og en del patienter må skiftes over til en anden TNF-hæmmer på grund af manglende effekt eller bivirkninger.
Derfor har der været betydelige forventninger til en ny generation af midler til tabletbehandling af leddegigt, de såkaldte JAK-kinasehæmmere. Det er immunundertrykkende lægemidler, som virker ved at blokere virkningen af enzymer af typen Januskinaser. Enzymerne spiller en vigtig rolle i betændelsesprocessen og i den beskadigelse af leddene, som finder sted ved leddegigt. Fordi JAK-kinasehæmmerne blokerer disse enzymer, er det forventningen, at de kan mindske inflammation og øvrige symptomer på sygdommen.
To midler godkendt i USA
Indtil videre er to JAK-kinasehæmmere godkendt i USA. På det europæiske marked har midlet Xel-janz (tofacitinib) tidligere fået afslag på at blive godkendt til behandling af leddegigt. De europæiske lægemiddelmyndigheder er især bekymrede for uafklarede problemer i form af risiko for alvorlige infektioner, som hænger sammen med lægemidlets immunundertrykkende virkning. Yderligere en JAK-kinasehæmmer, baricitinib, er aktuelt i et fase 3-studie, som vurderer midlets effekt til brug på patienter med moderat til svær leddegigt.
De relativt kostbare TNF-alfahæmmeres store globale udbredelse, som har placeret dem i gruppen af lægemidler med størst global omsætning, har ikke overraskende gjort dem interessante for firmaer, som arbejder med udvikling af de såkaldte biosimilære lægemidler. Indtil videre er biosimilære versioner af to af de bedst sælgende TNF-alfahæmmere kommet på markedet. Det drejer sig om Remsima og Inflectra, som er biosimilære versioner af Remicade (infliximab), samt Benepali, som er den biosimilære version af Enbrel (etanercept).
Yderligere versioner af de to midler ventes på markedet inden for de kommende år, og i 2018 ventes en biosimilær version af den bedst sælgende TNF-alfahæmmer Humira (adalimumab) at komme på markedet.
For reumatologerne betyder det, at de nu kan tilbyde leddegigtpatienter behandling med biosimilære og markant billigere versioner af en injektionspen (etanercept) og et middel til infusionsbehandling (infliximab).
