Benalmádena
‘Mirakler på Montebello’ kaldte DR-TV for en halv snes år siden en dokumentar om det danske genoptrænings- og rehabiliteringshospital, der den 3. april fejrede sine første 50 år i idylliske Benalmádena Pueblo på den spanske Solkyst.
Og det kan være svært at modsige ordet mirakel, når man med egne øjne har set mennesker ankomme med SAS-flyet til Málaga i kørestol, med krykkestokke eller i bedste fald en hjælpende arm at støtte sig til.
For præcis tre uger senere i Pablo Ruiz Picasso-lufthavnen at være øjenvidne til at selvsamme kvinde eller mand stiger ombord og ved egen hjælp finder sit sæde et godt stykke henne ad midtergangen og ovenikøbet rækker deres før så smertende arme i vejret og stuver posen med de toldfrie indkøb ind på hattehylden.
Men et mirakel ligefrem?
Mon ikke snarere et eksempel på det danske sundhedsvæsens høje niveau, dvs. lægerne, sygeplejerskerne, ergo-og fysioterapeuterne og sågar køkkenpersonalets, og de tungtvejende helbredsmæssigt resultater, de er med til at skabe, og som mangt en Montebello-patient hjertens gerne havde betalt overvægt for ved hjemrejsen.
På den anden side må patienterne ikke glemme egen evne til at bide tænderne sammen og 21 dage i træk, som er længden på et typisk Montebello-ophold, i selskab med et hold af lige så forpinte lidelsesfæller i timevis kæmpe for den førlighed, de er på nippet til at miste.
Det arbejde foregår i træningssalene, på de stedse grønklædte græsplæner og i den udendørs swimmingpool, som man påtænker at overdække, så den kan anvendes i alt slags vejr.
Balsam for sjælen
Det var en række visionære og forudseende mennesker, som for godt 50 år siden fostrede ideen til Montebello. Og som ikke sjældent stødte på modstand mod projektet, bl.a. fra politisk hold.
Men også menigmand klagede over, at patienter blev sendt til udlandet, og det i dyre domme, når de ligeså godt kunne genoptrænes i hjemlandet. Men begge argumenter kunne – og kan – afvises.
Det er det eneste tilbud af den art, vi har i Danmark
Tine Lundbak, daglig leder, Montebello
»I dag koster tre uger på Montebello 37.250 kroner pr. patient. Var de blevet i Danmark, ville regnestykket nærmere være det dobbelte,« indskyder Montebellos daglige leder Tine Lundbak.
Bare klimaet og de smukke omgivelser hernede – det azurblå Middelhav og sneen på toppen af Sierra Nevadas højeste tinder – er balsam for sjælen.
»Og får den det bedre – ja, så får resten af mennesket det også,« lyder det fra Tine Lundbak.
Hun følger patienterne, så at sige fra de kommer, til de går.
»Og ikke én, men mange gange er det sket, at patienter er kommet hen til mig og med tårer i øjnene har sagt: ‘Tine, du og jer alle sammen har givet mig førligheden, livsmodet og humøret igen. Måske ikke 100 procent. Det er nok umuligt, men så 70 procent. Det var aldrig sket, hvis ikke jeg var kommet herned’,« fortæller hun.
Bygget under general Franco
Men lad os sende tankerne tilbage til 1974, da de første danske patienter landede i et Spanien, der var meget forskelligt fra nutidens.
Det var et diktatur, hvor general Franco stadigvæk sad enerådende på magten, men hvortil også danske rejsegiganter som Simon Spies og pastor Krogager (Tjæreborg-præsten) hver uge med stopfyldte charterfly sendte tusindvis af solhungrede turister, og hvor mondæne modebutikker i Torremolinos – Benalmádenas nabo-pueblo – mageligt kunne konkurrere med selv de billigste danske lavprisvarehuse.
I dag er prisniveauet i Spanien stadigvæk på et leje, hvor de fleste patienter på Montebello kan være med og lade en enkelt indkøbsfridag afløse træningen.
Der er både mulighed for en kortere smuttur til storbyen Málaga 25 km mod nord, eller en dagsudflugt til Gibraltar, det skattefrie britiske eldorado på Europas sydspids ca. 125 km væk i sydvestlig retning.
Opkaldt efter plejehjem i Helsingør
Clinica Montebello, som det officielle spanske navn lyder, er for øvrigt opkaldt efter en tidligere kuranstalt, neurose-hospital og nuværende plejehjem i Helsingør. Indtil 2006 var det ejet af Københavns Amt og Hovedstadens Sygehusfællesskab (HS), hvorefter det overgik til Region Hovedstaden, og dermed organisatorisk kom til at høre under Nordsjællands Hospital i Hillerød.
Takket være det frie sygehusvalg kan der i dag høres dialekter fra hele kongeriget på Montebello. Men mens rejse og ophold er kvit og frit for beboere i Region Hovedstaden, må rekonvalescenter fra andre egne af landet selv punge ud for fly tur-retur og transport til og fra Københavns Lufthavn.
Montebello var for øvrigt i sit første tiår hjemsted for psykisk syge, en tid derefter til rekreation for bl.a. psoriasis-patienter, men har siden 1984 tilbudt genoptræning som kerneydelsen, hvortil enten hospitalslæge, speciallæge eller egen læge i første omgang henviser, hvorefter visitationen på Montebello træffer endelig afgørelse.
Her skal det så vise sig, om de udvalgte er folk med den rette indstilling til at passe den hårde, intensive træning. Derfor er alkohol totalforbudt i et land, hvor promillerne ellers er til at få for en rimelig penge.
Som at lære at køre bil igen
Heldigvis skaber det ingen problemer. Ikke længere, skulle vi måske tilføje. For der var vist engang – tilbage i tiden – hvor rygtet beretter om et par tørstige gutter, som efter at have skulket fra træningen og ude i byen fået lidt mere end lille én, kom tilbage til en pakket kuffert, en taxa til lufthavnen og næste fly hjem. På egen regning.
»Ingen berusede på Montebellos grund er og vil altid være et ufravigeligt krav. Og så at folk skal tage hensyn til hinanden, ligesom at det er nødvendigt, at alle er fyldt 18 år, når de som voksne mennesker dagligt i 3 uger er så tæt på hinanden. Samt at der skal være ro på hele området kl. 23.00,« påpeger Tine Lundbak og understreger vigtigheden af, at alle er selvhjulpne i dagtimerne.
Nu er alle planer om lukning taget af bordet
Bente Ourø Rørth, hospitalsdirektør, Nordsjællands Hospital
Og det gælder selvsagt i endnu højere grad efter hjemkomsten. Derfor er tiden hernede timet, så patienterne lidt efter lidt bliver bedre udrustet til at tage vare på sig selv. Eller som fysioterapeut Eva Prieto-Lei så malerisk udtrykker det
»Et ophold på Montebello er som at lære at køre i bil igen. Første uge sidder du på bagsædet. Ugen efter rykker du op ved siden af føreren, og i tredje uge overtager du selv styringen.«
Skønt overtrædelse af spiritusforbuddet altså fortoner sig i den fjerne fortids tåger, kan problemer alligevel opstå som for eksempel nedlukningen under COVID-19-pandemien. 17 måneder uden én eneste patient, hvad man ikke skulle tro ville gavne en presset venteliste.
»Men da ingen i Danmark blev opereret i samme periode, kom der heller ikke nye patienter med i køen. Og mange, som allerede var skrevet op, kom aldrig af sted. Det nyttede jo ikke noget, at de startede genoptræningen over et år efter operationen,« forklarer Tine Lundbak.
Hospitalsdirektør: Økonomien er reddet
Men både før og efter har nu-og-da-smalhans i vor hjemlige økonomi truet med lukning af Montebello. Bl.a. nødbudgetter har dog hidtil reddet rekreationshospitalet under sydens sol.
»Men nu er alle planer om lukning taget af bordet,« kunne Bente Ourø Rørth, hospitalsdirektør på Nordsjællands Hospital, til klapsalver fra de fremmødte gæster proklamere fra jubilæumsfestens talerstol.
»Og heldigvis. Det er det eneste tilbud af den art, vi har i Danmark. Ellers må patienterne nøjes med almindelig genoptræning, som for mange med behov for yderligere specialtræning ofte vil være ensbetydende med et farvel til arbejdsmarkedet. Ja, sikkert til deres fulde førlighed,« siger Tine Lundbak.
Så drømmen forbliver intakt. Drømmen om, at 33 patienter fortsat ankommer hver eneste lørdag for at afløse det samme antal afrejsende, og forhåbentlig vil gøre det i de kommende 50 år.
I så fald må det siges at være det virkelige mirakel!