Overlæge Allan Vaag fra Steno Diabetes Center Copenhagen skal stå i spidsen for et stort forskningsprojekt, som involverer alle de fem danske Steno Diabetes Centre. I forskningsprojektet, som er støttet med 25 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden, skal forskerne dykke dybere ned i det faktum, at type 2-diabetes ikke er én og samme sygdom, men i højere grad skal betragtes som en heterogen sygdom, hvor forløbet er forskelligt fra patient til patient. De forskellige sygdomsforløb betyder, at læger i...