BARCELONA (Dagens Medicin) – Personer med type 2-diabetes har lavere niveauer af søvnhormonet melatonin, og deraf følgende søvnforstyrrelser. Derfor behandles patienter med type 2-diabetes til tider med melatonin. Men en dansk undersøgelse, som afdelingslæge, ph.d. Ulla Kampmann Opstrup fra Steno Diabetes Center Aarhus har præsenteret på EASD peger på, at melatonin kan have en negativ effekt på insulinfølsomheden, og dermed i sidste ende risikerer at øge risikoen for type 2-diabetes. Tidligere undersøgelser har peget på, at melatonin kan have både...