Frederik Helgstrand, hvad er det første, du gør, når du møder på arbejde?

»Jeg møder ind omkring kl. 7, fordi der er en god ro. Så har jeg tid til at svare på nogle af de 50-60 mails, jeg får i løbet af dagen. Jeg laver en kop kaffe, gennemgår dagens planlagte operationer og ser, hvad der er sket i løbet af natten. Og så hilser på mine kolleger, når de møder ind og snakker med dem om dagens program. Det sociale aspekt af min morgen kan jeg rigtigt godt lide. Normalt cykler jeg på arbejde, men hvis det regner, tager jeg bilen.«

Hvad er det bedste ved dit arbejde?

»Det er alsidigheden. Min arbejdsdag er meget varieret: Kombinationen af detektivarbejdet i forhold til udredning og behandlingsstrategi for patienterne og håndarbejdet holder jeg meget af. Ingen patienter er ens, og samarbejdet i teamet og masser af kontakt til både patienter, pårørende og mit team er fedt.«

Kan du nævne en god oplevelse den seneste uge?

»Jeg har haft en kompliceret patient den seneste uge, hvis forløb jeg har måttet træffe nogle komplekse beslutninger om. Det ser ud til, at de beslutninger er ved at få patienten på rette kurs igen. Det er virkelig tilfredsstillende.«

Hvad er det værste ved dit arbejde?

»Når man har patienter, man ikke kan hjælpe, og deres tilstande går hen og bliver kroniske. Det oplever jeg desværre på månedlig basis. Indimellem kan jeg godt tage det med hjem. Men min hustru er også læge, så vi bruger hinanden til at snakke vores arbejde igennem. Jo ældre jeg bliver, desto bedre bliver jeg også til at bearbejde det.«

Min far er pensioneret speciallæge i karkirurgi, så da jeg gik i gymnasiet tog han mig nogle gange med ind og overvære operationer

Kan du nævne en dårlig oplevelse den seneste uge?

»Stort set al planlagt kirurgi er lukket ned, og mange ressourcer er flyttet over til behandling af coronapatienter. Det er derfor en stor udfordring at finde operationskapacitet til halvakutte patienter, og mange bliver udskudt på ubestemt tid. Mange af de operationer, jeg laver, kan ikke laves i privat regi, så patienterne har ikke noget sted at gå hen. At udskyde dem, når de har stået længe på venteliste, er frustrerende og ærgerligt. Patienterne har virkelig været forstående omkring situationen, men det er ikke sjovt at skulle kæmpe med det.«

Hvilke fordomme møder du ift. dit speciale?

»Den almene befolkning oplever jeg ikke så mange fordomme fra. De synes mere, at mit arbejde er meget prisværdigt. Mine kolleger fra andre specialer mener, at vi arbejder meget om natten. Det er korrekt, for kirurgien er et vagtbelastet erhverv, der kører døgnet rundt. Mine børn på 20, 17 og 12 år tror, at mit arbejde primært handler om blod og afføring og at kigge folk i endetarmen. Det er en sandhed med modifikationer.«

Hvorfor blev du læge?

»I starten ville jeg ikke være læge, for det var min far. Men i gymnasiet blev jeg glad for humanbiologi. Min far er pensioneret speciallæge i karkirurgi, så da jeg gik i gymnasiet, tog han mig nogle gange med ind og overvære operationer. Det var selvfølgelig overvældende, men også et adrenalinkick, der holdt mig oprejst. Det var virkelig fascinerende, og så var min sti lagt.«

Hvor meget arbejder du om ugen?

»Min personlighed er meget samvittighedsfuld, så jeg går sjældent hjem til det tidspunkt, jeg skal. Som overlæge har man ikke reelt overarbejde, men jeg er normeret til 37 timer. Inklusiv forskning og andet administrativt arbejde lander jeg nok på en 50-60 timer om ugen. Dog kan jeg i øjeblikket nå mails i arbejdstiden, fordi jeg ikke har planlagte operationer.«

LÆS ALLE LÆGESTAFETTERNE HER: Praktiserende læge, børnelæge eller anæstesiolog. Og 16 andre læger

Hvad ville du være, hvis du ikke skulle være læge?

»Så ville jeg være ingeniør. Der er lidt af det samme med beregninger og en form for nørderi, som jeg synes, er fedt. Men jeg ville savne patientkontakten.«

Hvis du var sundhedsminister, hvad ville du så gøre?

»Inden coronavirussen er det mit indtryk, at hospitalerne kørte til maksimum af, hvad de kunne rumme. Det betyder, at der nu er ophobet en kæmpe pukkel af patienter, der venter på behandling, som bliver vanskelig at rumme, når vi åbner op igen. Det er en udfordring, der ikke bliver håndteret. Så som sundhedsminister ville jeg lave en plan for, hvordan vi hurtigst muligt får behandlet de mange patienter, der venter på operation. Umiddelbart tror jeg kun, at det kan løses ved at lave aftaler om længere arbejdsdage og overarbejde. Hvis vi ikke får rykket på den pukkel, frygter jeg, at mange patienters tilstande bliver forværrede eller akutte.«

Hvad savner du i sundhedsvæsenet lige nu?

»Helt overordnet så kunne jeg godt ønske mig, at der var større overskud i specialerne til at samarbejde omkring patienter. Jeg oplever tit, at patienter bliver kastebolde. Jeg kan have en patient, der har brug for hjælp i et andet speciale, men de har ikke den fornødne kapacitet, og de kan ikke tage imod patienten, så vedkommende ligger i dødvande. Det er ikke et udtryk for, at lægerne ikke vil hjælpe og samarbejde, men at systemet kører på maks.«

Hvad er din faglige kæphest?

»Rigtig operation til den rigtige patient af den rigtige kirurg på det rigtige tidspunkt. Og så har jeg en dagligdagskæphest, der handler om, at man altid skal lægge en plan for, hvad der skal ske, hvis man laver journalnotat. Og at man, når man bestiller undersøgelser, har en plan for, hvad der skal ske afhængigt af undersøgelsesresultatet, så man altid er et skridt foran.«

Hvad er det bedste råd, du har fået af en kollega?

»Man skal gøre tingene færdige. Man skal ikke skubbe det videre til alle mulige andre. Jeg vil gerne følge patienten igennem et helt forløb. Hvis patienten skal sendes videre til en anden speciallæge, bør vi som hospitalslæger henvise videre, frem for at det skal gå via egen læge. Patienterne bliver utrygge, når tingene bliver skudt til hjørne, og det kræver flere ressourcer fra patientens side. Man skal forsøge altid at følge patienten til dørs.«

Færdiggør sætningen: Efter en hård arbejdsdag kan jeg godt lide at…

»Cykle med en god podcast i ørene ned til min gamle træbåd. Enten tager jeg ud og sejler i Køge Bugt og tager en dukkert med familien, eller også går jeg og fikser på båden.«

Hvem giver du stafetten videre til?

»Det kunne være interessant at snakke med en lungemediciner. Det er oplagt i denne tid og med de udfordringer, vi står med lige nu.«

Hvad vil du gerne spørge den anden læge om?

»Når vi skal genoptage planlagt godartet kirurgi, bør det så indgå i vores prioritering, om patienterne er risikopatienter i forhold øget dødelighed pga. coronavirussen? For eksempel er der lige nu en stor debat om, at overvægtige har højere risiko for at dø, hvis de har COVID-19. Så hvis der er øget smitterisiko på hospitalerne for risikopatienter, skal vi så diskriminere? Hvis man er overvægtig eller over 65 år, skal man så ikke have sin operation nu? For så er der måske nogle, der først kan blive opereret om lang tid.«