Lægestafetten: I denne tid er jeg ekstra stolt af mine kolleger
Lungemediciner Poul Henning Madsen har haft meget lange arbejdsdage som følge af coronavirussen, men situation er også bekræftende, siger han. Han er stolt over at se, hvad han kolleger udretter for tiden.Foto: Privat

Lægestafetten: I denne tid er jeg ekstra stolt af mine kolleger Lungemediciner Poul Henning Madsen glæder sig over, hvordan en hård tid med coronavirus viser sammenhold og vilje blandt hans kolleger på sygehuset. De dage, hvor han formår at komme hjem i ordentlig tid, spiller han ‘Pandemic’ med sine to døtre.

Poul Henning Madsen, hvad er det første, du gør, når du møder på arbejde?

»Jeg møder kl. 7.15. Der er få andre kollegaer, der er kommet, som jeg siger godmorgen til og hører, om der er sket noget siden sidst. Jeg bor i Vejle, så jeg kører på arbejde. Det er lidt en kunst – hvis man kører i det rigtige tidsrum, er der ingen problemer med trafikken, men da jeg som nybegynder kørte senere, endte jeg altid med at sidde i kø. Når jeg kommer frem, skal jeg have kaffe. Jeg har lige købt mig en ny Nespresso-maskine, det er den brummen i baggrunden, du kan høre.«

Hvad er det bedste ved dit arbejde?

»De bedste dage er dem, hvor jeg ikke laver noget. Det betyder, at alt spiller, og det er skruet rigtigt sammen, så jeg kan bruge dagen på at få det til at være endnu bedre end i går. Det bedste ved lungespecialet er diversiteten. Patienterne er en bred kombination unge og gamle, akutte og kroniske, og der er alvorlige og lette lidelser. Der er en blanding af instrumentale håndgreb og diagnostiske processer.«

Kan du nævne en god oplevelse den seneste uge?

»Selvom vi står i en hård situation med COVID-19, glæder det mig at se, hvordan folk i stor grad har stået sammen om opgaven. Det har været en helt usandsynligt god oplevelse, og det giver noget ro, for det viser, at når det virkelig gælder, så kan vi godt. Som læge og chef er jeg virkelig stolt over mine kolleger. Nu er næste skridt at se på, hvad det er, vi i nattens mulm og mørke har fundet på at gøre, og hvad vi ikke skal stoppe med at gøre igen.«

Hvad er det værste ved dit arbejde?

»Den er todelt. Rent lægefagligt er der gange, hvor jeg føler mig magtesløs, fordi jeg er oppe imod noget, der er uretfærdigt og forfærdeligt for patienter og pårørende. Det er svært. Og som ledende overlæge er det værste helt sikkert, når jeg bliver nødt til at sige farvel til medarbejdere mod deres ønske. Det sker heldigvis sjældent.«

Du bliver ikke ligefrem festens midtpunkt, hvis du sidder og snakker om pulmonal lymfangioleiomyomatose. Dog synes de fleste lige for tiden, at vi er mega seje

Kan du nævne en dårlig oplevelse den seneste uge?

»For tiden savner jeg det sociale. Der er færre møder, hvor vi mødes om morgenen, og jeg mærker stemningen i afdelingen. Jeg kan mærke, at jeg kommer væk fra den daglige nerve i afdelingen, og det har jeg det ikke godt med.«

Hvilke fordomme møder du ift. dit speciale?

»Hvis vi spoler 5-10 år tilbage, blev vi lungemedicinere set som gamle, støvede ambulatorielæger. Vi tager os af avancerede områder og bruger ikke udelukkende tiden på at behandle KOL, astma og tuberkulose, som den generelle befolkning ofte antager. Men det snakker jeg ikke så meget om, når jeg er sammen med andre i min fritid. Du bliver ikke ligefrem festens midtpunkt, hvis du sidder og snakker om pulmonal lymfangioleiomyomatose. Dog synes de fleste lige for tiden, at vi er mega seje.«

Hvorfor blev du læge?

»Jeg ved faktisk ikke, hvorfor jeg blev læge. Jeg fik det ikke hjemmefra – min mor er frisør, og min far er købmand. Jeg spurgte mine forældre, og de kan ikke huske, at jeg nogensinde har snakket om andet, end at jeg ville være læge. Det er heller ikke for at redde verden, men jeg synes, at lægefaget er virkelig spændende. Den diagnostiske proces og at hjælpe folk er sindssygt tilfredsstillende.«

Hvor meget arbejder du om ugen?

»Det varierer meget. Nogle uger er det 37 timer. Den sidste halvanden måned er der dage, hvor jeg ikke er nået hjem. Men det er fordi, situationen kræver det. En standard-uge er godt og vel 45 timer.«

Hvad ville du være, hvis du ikke skulle være læge?

»Det aner jeg ikke. Jeg vil bare gerne være læge. Jeg tænker sjældent, at jeg ville være foruden og tager sjældent på arbejde uden at glæde mig.«

Hvis du var sundhedsminister, hvad ville du så gøre?

»Helt konkret lige nu ville jeg være meget varsom med at forvente, at sundhedssystemet er tilbage ved, hvor det var før krisen. Vi har et sundhedsvæsen, der skal restituere nu. Man må anerkende, at det kommer til at tage lang tid for at komme tilbage til den service, der var før.«

Jeg ved faktisk ikke, hvorfor jeg blev læge. Jeg fik det ikke hjemmefra – min mor er frisør, og min far er købmand

Hvad savner du i sundhedsvæsenet lige nu og hvorfor?

»At der begynder at være lidt mere tid til at kigge på de ting, der er afledt af coronavirussen. Vi har været i beredskabssituation, men det er vi ikke længere, så vi skal give plads til en mere struktureret organisering nu.«

Hvad er din faglige kæphest?

»Det er helt ubetinget, at jeg forventer, at alle opfører sig ordentligt og gør sig umage. Jeg har det meget svært med, når vi har kolleger, der ikke opfører sig ordentligt både over for patienter og generelt. Det smitter af på os andre. Man kan altid komme i en situation, hvor man er usikker, men man kan altid opføre sig ordentligt.«

Hvad er det bedste råd, du har fået af en kollega?

»Der er to. Da jeg var i turnus på en urologisk afdeling, havde jeg en mentor, hvis råd var, at jeg ikke skulle være kirurg. Det var et godt råd, for jeg var usandsynligt dårlig til at binde knuder. Det andet råd var fra en ledende overlæge i Vejle. Jeg ville gerne have indført en ny undersøgelsesmetode, og jeg havde beregnet, hvor hurtigt vi kunne tjene apparatet ind. Min chef kiggede på mig og rev papiret med mine beregninger itu og spurgte, hvor patienterne havde glæde af det. Det havde jeg ikke skrevet. Det går ikke kun ud på, om det kan svare sig pengemæssigt – det skal også være godt for patienterne.«

LÆS ALLE LÆGESTAFETTERNE HER: Praktiserende læge, børnelæge eller anæstesiolog. Og 17 andre læger

Færdiggør sætningen: Efter en hård arbejdsdag kan jeg godt lide at…

»Komme hjem til mine piger på 7 og 12 år og min søde kone. Hvis det er godt vejr, er vi i haven og hygger os og ellers inde og spiller et spil. For tiden har vi selvfølgelig spillet Pandemic (spil, hvor man spiller sammen for at bekæmpe fire truende sygdomme, red.). Vi har endnu ikke vundet, mens jeg har været med til at spille. Det er lidt skræmmende.«

Hvem giver du stafetten videre til og hvorfor?

»Givet den situation, vi er i, kunne det være spændende at snakke med en infektionsmediciner.«

Hvad vil du gerne spørge den anden læge om?

»I forbindelse med coronavirussen er der på forskningsområdet blevet stablet tværfaglige forskningshold på benene. Ting, der normalt tager et halvt år, tager nu to dage. Så hvordan sørger vi for at holde forskningsmomentum?«

Skriv kommentar