Læger: Ventetidsgarantier er forkert prioritering
Thue Ørsnes er fungerende ledende overlæge på ortopædkirurgisk afdeling på Hvidovre Hospital. Og klart modstander af ventetidsgarantien.Foto: Bjarke Ørsted

Læger: Ventetidsgarantier er forkert prioritering Ventetidsgarantierne begrænser den lægefaglige prioritering på hospitalerne, viser en ny rundspørge. Sundhedsministeren er uenig.

Ventetidsgarantierne stjæler en stor del af de ledende overlægers tid, når de skal få listerne til at gå op. Det viser en ny rundspørge blandt 181 ledende overlæger på landets offentlige sygehuse, der er lavet af Lægeforeningen.

I undersøgelsen svarer to ud af tre lægelige ledere, at udrednings- og behandlingsretten indskrænker deres ledelsesrum ud over, hvad der er lægefagligt begrundet.

Lige så mange svarer, at de daglige ledelsesopgaver tager så meget af deres opmærksomhed, at de strategiske langsigtede ledelsesopgaver må nedprioriteres.

Formand for Lægeforeningen Andreas Rudkjøbing mener, at det klinger hult, når politikere taler om, at de ’sætter patienten først’ i forbindelse med behandlingsretten på 30 dage.

»Patienter inden for knæ- og hoftekirurgi med private behandlingsalternativer bliver sat først med disse rettigheder, mens garantien ikke har nogen reel effekt, hvis man har en psykisk sygdom eller en medicinsk problemstilling,« siger han.

Andreas Rudkjøbing mener, ligesom de ledende overlæger, at ventetidsgarantierne ikke giver nogen mening.
»Ventetidsgarantierne sætter en begrænsning i forhold til at prioritere lægefagligt ude på hospitalerne. En lille gruppe patienter får en fordel, men en stor gruppe vil også opleve en ulempe. Det er en forkert måde at bruge ressourcerne på,« siger lægeformand Andreas Rudkjøbing.

Han mener, at ventetidsgarantierne går ud over de patienter, som fagligt set burde behandles først. Derfor er det helt nødvendigt med en differentieret behandlingsgaranti på 60 dage, så læger kan prioritere behandling efter faglighed og ikke efter en politisk bestemt frist, understreger han.

Minister: nej til A- og B-hold

Men den idé møder kritik hos sundhedsministeren.

»Vi ønsker ikke et A- og et B-hold i sundhedsvæsenet, som man risikerer med den differentierede behandlingsret på f.eks. 30 og 60 dage, som vi havde, sidst der var en socialdemokratisk ledet regering,« siger hun.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) oplyser i et skriftligt svar til Dagens Medicin, at en sikring af danskernes ret til hurtig udredning og behandling er en investering i patienterne, som regeringen er – og har været – villig til at prioritere.

»I regeringen mener vi, at patientrettigheder er det rette redskab til at skabe et sundhedsvæsen, der tager udgangspunkt i patienterne, og derfor ønsker vi også med Sundhedsreformen at styrke rettighederne yderligere,« skriver Ellen Trane Nørby i en mail.

Hun fortæller, at hun ønsker at tage patientens parti, da det giver tryghed til den enkelte, at man har en ret til hurtig og ensartet behandling, uanset hvad man fejler, og hvor stor en pengepung man har.

»Jeg står derfor på mål for patientrettighederne, og jeg står på vagt for dem. Vi skal ikke pille ved den succes, at patienterne i dag venter meget kortere tid, før de får den behandling, de har brug for,« skriver hun.

Skriv kommentar