I sundhedsvæsenet producerer vi rigtig mange data, og hele fundamentet for personalets arbejde er kommunikation og sprog.
Af den årsag er der hjælp at hente fra AI-sprog-modeller som ChatGPT’s chatbot eller BioGPT’s forsknings-og artikelskrivnings-bot. Den nyeste version af ChatGPT er betydeligt bedre end sin forgænger, og den kan pludselig bestå en medicinsk og en juridisk eksamen med bravur, generere kode hurtigt og effektivt og meget mere.
Allerede nu burde vi bruge værktøjet til at tage noter, svare på kliniske spørgsmål, skrive indlæggelsesjournaler og epikriser og meget mere. Selv den forrige version (3.5) af ChatGPT viste sig at svare bedre og mere empatisk på kliniske spørgsmål end læger.
Gennem de seneste dekader bruger læger desværre mindre og mindre tid foran patienterne og mere og mere tid på at dokumentere og copy-paste journalnotater. AI-modeller som netop ChatGPT kan hjælpe med lige nøjagtig den opgave. Praktiserende læger bruger ca. 30-60 minutter dagligt på e-mail-konsultationer.
Hvis AI kan besvare halvdelen af disse tilfredsstillende, kan en praktiserende læge spare ca. 110 timer om året til denne ene opgave, hvilket svarer til ca. 440 årlige fysiske konsultationer per læge, hvilket igen svarer til mange årsværk, hvis man ekstrapolerer til alle 3.300 praktiserende læger.
Eller – sagt lidt provokerende – kun den andel i almen praksis, der tager den nye teknologi i brug. Modellen er også oplagt at bruge til meget administrativt arbejde, som f.eks. udfyldelse af de forhadte attester.
Kræver træning at stille de rigtige spørgsmål
Enhver værdifuld søgning kræver, at man leder efter det rigtige og stiller de rigtige spørgsmål.
Ligesom det kræver erfaring at lave en god videnskabelig litteratursøgning eller Google-søgning, kræver AI-modellerne også, at man stiller de rigtige spørgsmål (prompts).
Læger skal trænes i at stille de rigtige spørgsmål, både til almindelige informationssøgninger på Bing, men også til Bing Chatbot, som Microsoft har investeret 10 mia. dollars i.
Læger bliver prompt-eksperter i fremtiden. Men det bliver de ikke af sig selv. Det kræver træning. Og den træning burde starte allerede på medicinstudiet.
I TV2-programmet ‘Er der en læge til stede’ dystede lægmænd mod læger i at diagnosticere sygdomme. Lægerne havde deres erfaring og lægmændene havde deres erfaring og Google, og det var ganske underholdende.
Det ville være interessant at se læger med Google dyste mod læger uden Google. Og ditto for ChatGPT.
Diagnoser i dialog med patienten
Patienternes sundhedssøgninger bliver med dette værktøj mere kvalificerede, og det er en kæmpe hjælp i sundhedspersonalets hverdag. Eller burde være det.
Patienter kan selv foreslå f.eks. oversete differentialdiagnoser, og lægerne bør samarbejde med patienternes ‘hjemmearbejde’, da der kan ligge en stor kommunikativ og videnskabelig gevinst for begge parter.
Jeg håber, at sundhedsvæsenet ser potentialet frem for de etiske udfordringer (som der også er mange af) i denne teknologi, der har vist overraskende hurtigt penetrans til samfundet.
Jeg spørger dog også mig selv, hvordan det vil gå med paradigmet om evidensbaseret medicin, hvis al forskning i feltet baserer sig på den forrige version af AI-modellen og konstant er år eller dekader bagud.
