Forskningsoverlæge, dr.med. Kjeld Hermansen, medicinsk endokrinologisk afdeling C, Århus Sygehus, har modtaget to mio. kr. fra Velux Fonden. Pengene skal bruges til forskning i en ny behandling af type 2- diabetes. Forskningen skal dels afdække den effekt steviosid – et stof udvundet af den sydamerikansk plante Stevia Rebaudiana Berthoni – har på blodsukkerregulationen og blodtrykket ved type 2-diabetes og dels bidrage til at karakterisere stoffet steviosids virkningsmekanisme. sbn