Kristian Egersgård
Kristian Egersgård har fået væsentligt mere plads, ny teknologi og nært samarbejde med andre faggrupper.Foto: Peter Palle Skov

»Jeg var ved at gå i stå som sololæge« Kristian Egersgård har genfundet glæden som praktiserende læge ved at flytte ind i Fredericias nye sundhedshus, indrettet i byens gamle hospital. Her får han bedre faciliteter og kollegialt fællesskab. Det er dyrere for ham, men han har ikke været i tvivl.

Som et monument over fordums storhed ligger Fredericia Sygehus få meter fra Kattegat med en strålende udsigt til Lillebæltsbroen. Bygningerne har stået tomme siden 2008, men siden 1. december 2016 har der atter været liv i de forladte gange. Sundhedspersonalet er for en stund skiftet ud med håndværkere, der arbejder på det nye læge- og sundhedshus i Fredericia, som om få år skal stå som et moderne sundhedspalads med alt fra speciallæger over jordemødre til socialpsykiatri.

Det er blevet mere behageligt og sjovt at gå på arbejde og være i en klinik, som man kan udvikle. Det havde jeg ingen mulighed for før

Kristian Egersgård, praktiserende læge, Fredericia

I en fløj af sundhedshuset står Kristian Egersgård, 55, og svajer tilfreds frem og tilbage i døråbningen til sin praksis. Han har lige hilst på sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), der denne mandag er på besøg. Huset er nemlig allerede taget i brug, og i oktober sidste år flyttede Kristian Egersgård ind som den første praktiserende læge. Det har været med til at redde hans lægepraksis.

»Fra at være en sololæge, der var ved at gå i stå, har jeg fået arbejdsglæden og lysten til at være læge tilbage. Det er blevet mere behageligt og sjovt at gå på arbejde og være i en klinik, som man kan udvikle. Det havde jeg ingen mulighed for før,« siger Kristian Egersgård, efter at han har sagt farvel til sundhedsministeren og inviteret avisens udsendte ind på sit kontor. Et kontor, der står i skærende kontrast til den praksis, som Kristian Egersgård drev i 20 år sammen med sin kone i en baggård i Fredericia. Fra skrivebordet er der direkte udsigt til Kattegat, og hvis man har gode øjne, kan man fra lægepraksissen tælle antallet af biler, der drøner over Lillebæltsbroen.

Men det er ikke kun den opdaterede udsigt, som Kristian Egersgård har glæde af i den nye praksis.

Folk melder sig på banen, spiller sammen og skaber et miljø, man gerne vil være en del af

Kristian Egersgård, praktiserende læge, Fredericia

»Logistikken er anderledes, det er meget nemt at komme både herfra og hertil. Vi har fået et konferencerum, hvor vi har det IT, der skal være. Vi har en projektor og et lægesystem, der kører på endevæggen, og hvor alle kan følge med i, hvad der sker. Det gør, at folk melder sig på banen, spiller sammen og skaber et miljø, man gerne vil være en del af,« siger Kristian Egersgård og nævner også, at flere kvadratmeter har gjort en forskel.

»Vi har fået meget mere plads. Venteværelset er blevet væsentlig større, patienterne sidder ikke længere på skødet af hinanden. Der er mere luft omkring os, og der er faldet mere ro over patienterne. Før var det nærmest en banegård. Folk kommer til tiden, fordi de kan parkere. Vi har plads til vores teknologi, det står ikke oven på hinanden, så der er plads til at udvikle. Det første, vi tænkte før i tiden, når vi fik noget nyt, var, jamen hvor skal vi gøre af det.«

Fagligt fællesskab

Kristian Egersgård har udvidet sin praksis til at være en kompagniskabspraksis med to ydernumre. Som noget helt nyt har han ansat en læge, der er i gang med fase 3-forløbet i uddannelsen. Hun hedder Maja Bjerre Christiansen, og for hende var udsigten til et fagligt fællesskab og en masse kvadratmeter noget af det, der lød tiltrækkende.

»Jeg var i en stor lægeklinik nede i Kolding, hvor jeg tog min hoveduddannelse, og da jeg så, at Kristian søgte personer, ringede jeg til ham. Jeg kunne godt lide den her mulighed for, at man var flere, der kunne sidde sammen og sidde tæt på andre specialer og andre faggrupper. Så var der også kvadratmeter til, at man kunne lave en moderne lægeklinik. Det var det, der trak,« siger Maja Bjerre Christiansen fra sit kontor lige ved siden af Kristian Egergårds.

Det første, vi tænkte før i tiden, når vi fik noget nyt, var, jamen hvor skal vi gøre af det

Kristian Egersgård, praktiserende læge, Fredericia

»Jeg ville rigtig gerne herop og være med fra begyndelsen. Der er mange ideer til tværfaglige projekter f.eks. med jordemødrene, der sidder lige nedenunder, eller inden for håndteringen af demente borgere. Der ser jeg en masse muligheder, i stedet for at man sidder lidt isoleret i en solopraksis,« siger Maja Bjerre Christiansen.

»Og der er det altså bare nemmere at samarbejde, når man kender folk og har hilst på dem ansigt til ansigt, i forhold til at man sidder og snakker i en telefon og ikke er helt sikker på, hvem personen i den anden ende er. Det nød jeg meget på sygehuset, og det synes jeg er tiltrækkende her.«

Hvad koster det? »Det første, mine kolleger spørger mig om, er, hvad det koster,« siger praktiserende læge Kristian Egersgård.Foto: Peter Palle Skov

Den næststørste post

I sidste uge kom det frem i forbindelse med offentliggørelsen af regeringens pulje på 200 mio. kr. til nye læge- og sundhedshuse, at Fredericia Kommune ville få 20 mio. kr. Derudover har kommunen af egen lomme lagt 45 mio. kr. til side til renovering af det gamle hospital. I alt kommer der til at være 27.000 friske kvadratmeter at boltre sig på, hvor ambitionen er, at der skal være 10-13 praktiserende læger. På sit besøg i det nye hus i Fredericia kom Ellen Trane Nørby ind på, hvorfor det lige præcis var Fredericia, der havde fået den næststørste økonomiske post.

»Det har i høj grad handlet om, hvor langt man var med projektet, og hvor stærkt et integreret samarbejde der var. Der var en række ansøgninger, som byggede på, at man havde en forhåbning om, at de praktiserende læger ville flytte ind. I den forbindelse har vi jo ved nogle af de tidligere investeringer set, at der er blevet investeret for dyrt og for stort, og det har gjort, at lægerne efterfølgende har sagt nej,« siger Ellen Trane Nørby og fortsætter:

»Ikke fordi de ikke ville være en del af det, men fordi driftsomkostningerne simpelthen blev for høje for dem. Og så endte det med at være store, tomme murstensbygninger med alle de rigtige tanker, men hvor man ikke har fået fyldt indholdet på. Og der blev der lagt vægt på, at Fredericia allerede har aftalekontrakter med praktiserende læger i forhold til indflytning,« siger ministeren og hentyder i den ombæring til Maja Bjerre Christiansen og de andre tre læger, der hen over de kommende år flytter ind i det nye læge- og sundhedshus.

Det er altså bare nemmere at samarbejde, når man kender folk og har hilst på dem ansigt til ansigt, i forhold til at man sidder og snakker i en telefon

Maja Bjerre Christiansen, læge, Fredericia Sundhedshus

Tilbage hos Maja Bjerre Christiansen fortæller hun, at den selvsamme dag, som avisens udsendte møder hende, fylder hun 37 år. Hun er derfor en del af den næste generation af læger, der skal overtage, når omkring en tredjedel af landets praktiserende læger inden for de næste ti år går på pension eller stopper af andre grunde. Hun regner med at blive i sundhedshuset i mange år, og udsigten til at være med til at sætte sit personlige præg på klinikken har været afgørende.

»Det kan være små ting som for eksempel, at borgerne ikke skal gå gennem venteværelset med en tissekop, men at de diskret kan sætte den i en lille luge. Eller at vi har nogle ventezoner, så de, der måske lider af en depression, ikke sidder lige ved siden af skrigende børn. Børnene kan derimod blive placeret omkring et legeområde. Det at kunne etablere en velfungerende praksis på den måde er enormt tillokkende,« siger Maja Bjerre Christiansen.

Billigt er ikke altid bedst

Kristian Egersgårds månedlige driftsudgifter ved at leje sig ind hos kommunen i det nye sundhedshus er højere, end da han drev solopraksis. Men i det lange løb er han sikker på, at det kan betale sig.

»Det første, mine kolleger spørger mig om, er, hvad det koster. Og der siger jeg, at det koster selvfølgelig en del penge, men det lønner sig. Den billigste løsning er ikke altid den bedste, det kan godt svare sig at lave nogle investeringer i den her business,« siger Kristian Egersgård.

Fint besøg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (tv) besøgte mandag Fredericia Sundhedshus, som er blandt de helt store modtagere af tilskud fra ministeren.Foto: Peter Palle Skov

»Og så ser vi som sagt også meget frem til samarbejdet med speciallæger som for eksempel gynækologer, når de på et tidspunkt ankommer. Det er spændende at være med til noget nyt, og jeg er sikker på, at vi fremover hele tiden vil få en større og større faglig fordybelse her på stedet.«

Vil ikke støvsuge kommunen 

Susanne Eilersen (DF), formand for sundhedsudvalget i Fredericia Kommune samt folketingsmedlem, forklarer, at kommunen med den nye pose penge fra regeringens pulje håber på, at det nye læge- og sundhedshus står klar inden for to-tre år. I samme periode håber de på at have fået fat i 10-13 nye praktiserende læger. I deres stræben efter at tiltrække nye læger til huset har de forsøgt at være åbne i deres dialog omkring projektet.

Det koster selvfølgelig en del penge, men det lønner sig

Kristian Egersgård, Praktiserende læge, Fredericia

»Derudover har vi ansat en person, der udelukkende har til formål at tale med personer, der er interesseret i huset. Det gælder alle mulige, både læger og andre. Vi har haft en god dialog med regionen, for det er jo der, lægerne hører under,« siger Susanne Eilersen. Fredericia Kommune var for halvandet år siden i krise omkring lægedækningen. Kommunen var endt på listen over lægedækningstruede områder, og derfor er det også vigtigt for Susanne Eilersen ikke at rage alle lægerne i området til det nye hus.

»Der har været lægepraksis uden for selve byen, der har vist interesse, som vi blev nødt til at afvise, fordi vi ikke vil støvsuge resten af kommunen for læger. Der skal fortsat være læger tæt på borgerne, så vi har faktisk været mest interesserede i de sololæger, der har boet inde i centrum,« siger Susanne Eilersen.

Læs mere

PLO-formand: Fint med penge, men nu melder udfordringerne sig

Lose: Det er svært at se et mønster

Marshall-hjælp eller silkeforet fængsel

Regeringen uddeler millioner til nye læge- og sundhedshuse

Skriv kommentar