Jeg har fået nok: En beretning fra gulvet på Holbæk Sygehus

Jeg har fået nok: En beretning fra gulvet på Holbæk Sygehus Ærgrelserne er for mange, og frustrationerne for store, så derfor har jeg sagt min stilling op. Flere års dårlige politiske beslutninger har sammen med lokale ledelser, der ikke tager medarbejdernes manglende tillid alvorligt, skabt et dysfunktionelt sygehusvæsen, som de ansatte flygter fra.

Med afsæt i min egen frustration over at se den afdeling, jeg siden 2012 har arbejdet på, blive forringet efter tiltrædelsen af en ny afdelingsledelse, sendte jeg 9. november en mail til regionsformanden for Region Sjælland. Her fremførte jeg nogle af de årsagssammenhænge, som jeg mener også bidrager til det dysfunktionelle sygehusvæsen i regionen.

Udviklingen med mere specialiserede afdelinger og behandlinger med kortere indlæggelser og flere behandlinger ambulant har betydet, at strukturen i hele Region Sjælland er dysfunktionel

I mailen beskriver jeg både regionale og lokale årsager og opfordrer samtidig den øverste politiske ansvarlige til sammen med resten af regionsrådet at løse problemerne i fællesskab på tværs af partipolitiske interesser og egeninteresser, så løsningerne bliver løftet op på et niveau, der er moralsk og samfundsmæssigt ansvarligt. Det være sig reduktion af administration i alle lag, mere fokus på kerneydelsen, eller at man lokalt hurtigere imødekommer og lytter til personalet.

De politiske beslutninger, der i 2007 førte til dannelsen af de fem regioner, har skabt et dysfunktionelt sundhedssystem. Det har ført til, at fem mere eller mindre selvstændige ‘kongedømmer’ forsøger at løse den for tiden måske vigtigste nationale opgave: at skabe et velfungerende sundhedsvæsen uden at have de nødvendige forudsætninger. Politikerne på Christiansborg bærer ene og alene dette ansvar.

Konstruktionen i f.eks. Region Sjælland med de mange sygehuse, fire forskellige sygehusledelser samt en direktion i Sorø øger ikke kun de administrative og ledende lag. Den øger også afstanden til de eksisterende problemer, øger risikoen for, at problemerne ikke erkendes, og dermed også, at politikerne ikke inddrages.

Resultatet er en stigende demotivation blandt de ansatte, der skal udføre arbejdet og har mest forstand på det.

Bekymringsbrev til koncernchef

27. oktober var regionens koncerndirektør forbi Holbæk Sygehus til et dialogmøde. Mødet kom i stand, efter at formandskabet for speciallægerådet på sygehuset havde sendt et bekymringsbrev om de uacceptable forhold på hospitalet.

I bekymringsbrevet beskrives det bl.a., at overbelægning, et øget pres og afledte konsekvenser for alle afdelinger gør det umuligt at levere det niveau af behandling, man mener, at patienterne har ret til. Konsekvensen er derfor dårligere diagnostik, dårligere behandling, dårligere pleje, en dårligere oplevelse for patienterne og et dårligere resultat af indlæggelserne.

Mødet efterlod en opfattelse af, at situationens alvor ikke blev delt af koncern- og hospitalsledelsen, fordi koncerndirektøren kom tomhændet til mødet og ikke havde løsninger på de akutte problemer. Der var ingen konkrete løfter, men kun løse ideer til løsninger på længere sigt.

Presset sygehus

Holbæk Sygehus har gennem flere år lidt under diverse omstruktureringer. Inden for de seneste ti år er der eksempelvis lukket en lungemedicinsk og en hjertemedicinsk afdeling. For hver afdeling, der lukkes, presses personale på andre afdelinger yderligere.

Aktuelt bliver Akutafdelingen i Holbæk nu omstruktureret til at modtage visse typer af kardiologiske patienter, bl.a. for at begrænse presset på den resterende kardiologiske afdeling, optimere nogle patientforløb, men også for at skabe plads til større indtag.

Udviklingen med mere specialiserede afdelinger og behandlinger med kortere indlæggelser og flere behandlinger ambulant har betydet, at strukturen i hele Region Sjælland er dysfunktionel.

Roskilde tur-retur

Eksempelvis har Roskilde Sygehus lukket for akutindtag. Det betyder, at en borger med atypiske symptomer på apopleksi (blodprop i hjernen), der behandles på Neurologisk Afdeling i Roskilde typisk først køres til Holbæk, bliver vurderet og siden overflyttes til Roskilde.

Det samme gælder ved testikeltorsion (klemning af blodforsyning til testiklen), som behandles på Urologisk Afdeling i Roskilde. I begge tilfælde risikerer borgeren en forsinket behandling af tidskritiske sygdomme.

Et andet eksempel er en mulig endetarmskræftpatient fra Maribo, der sendes til koloskopi i Næstved, og derefter til CT-scanning og MR-scanning i enten Næstved eller Slagelse. Svar på prøver kommer fra Slagelse. Ved evt. forudgående kemoterapi skal pågældende til Roskilde, men have strålebehandling i Næstved. Operation sker i Slagelse. Påvises evt. metastaser, skal typisk Rigshospitalet kobles på, og i særlige tilfælde Skejby.

Tonedøve ledelser

Lokalt synes ledelser enten at overhøre medarbejdernes utilfredshed, eller man formår ikke at synliggøre og delagtiggøre medarbejderne i, hvilke prioriteringer og forhold der ligger til grund for den aktuelle situation og tiltag, eller mangel derpå.

Dårlige ledelsesbeslutninger akkumuleres over tid og medfører et sundhedsvæsen med en stadig ringere funktion. Denne påstand underbygges af virkeligheden

Tag f.eks. Neurologisk Afdeling i Slagelse, hvor man må antage, at årsagen til, at der i 2018 kom en ny afdelingsledelse, var den, at den tidligere ledelse ikke evnede at sikre forsvarlige behandlinger og derfor af Styrelsen for Patientsikkerhed i 2017 blev påbudt, at fire udvalgte patientgrupper fremover skulle overføres til andet relevant sygehus.

Dette på trods af adskillige opråb til sygehusledelsen og regionen fra de ansatte. Opråbene blev overhørt, indtil Sundhedsstyrelsen i 2017 fjernede ledelsen og begrænsede, hvad afdelingen måtte modtage.

Noget lignende ses aktuelt på Akutafdelingen i Holbæk, som har ca. 70 sygeplejersker og ca. 55 læger ansat, heraf 12 speciallæger, hvoraf 6 har en akutmedicinsk specialerelation. De seneste tre måneder har ni meget erfarne sygeplejersker opsagt deres stilling. Det samme gælder syv erfarne speciallæger, der i løbet af de seneste tre år har forladt afdelingen. Der har altså været en betragtelig personaleflugt fra Akutafdelingen af både erfarne læger og sygeplejersker.

Adskillige årsager

Årsagerne er efter min mening:

1) Manglende prioriteringer ift. at bevare et acceptabelt arbejdsmiljø med nok medarbejdere og med fokus på, hvordan en akutmodtagelse skal organiseres for at optimere flow og patientsikkerhed, medarbejdernes privilegier og ansvarsområder samt en tiltagende kløft mellem ledelse og medarbejdere.

2) På grund af færre erfarne medarbejdere fører det til dårligere uddannelse af yngre læger og sygeplejersker, hvilket bidrager til en ond spiral og bl.a. fører til personaleflugt.

3) Ændringer i vagtskemaet, der betyder, at ingen erfarne speciallæger er på vagt i løbet af natten, og som derfor pålægger sygeplejersken et urimeligt ansvar for at ‘overvåge’ og vejlede de uerfarne læger.

4) Når uerfarne læger i tiltagende grad konfererer eksternt, dvs. med læger, som ikke vurderer patienten på stedet, øges risikoen for forkerte beslutninger, og tendensen til at over-undersøge stiger. Det øger omkostninger og ventetider for patienterne.

5) Byrden af uerfarne læger fører til, at erfarne sygeplejersker siger op, og deres kompetencer erstattes ikke umiddelbart af nyudklækkede sygeplejersker, ’runnere’ eller social- og sundhedsassistenter. Kompetencer tager mange år at opbygge.

6) Interne samarbejdsvanskeligheder med afdelingsledelsen. En stor del af de ovennævnte syv speciallæger angiver bl.a. manglende tiltro til afdelingsledelsen som årsag til opsigelsen.

Manglende tillid

Ovenstående fører til manglende tillid blandt medarbejderne og burde reelt bruges til at drage de relevante ledelser til ansvar for den aktuelle situation. De akutte problemer, som sundhedsvæsenet står overfor, er ikke opstået over natten.

Overbelægning betyder, at patienter indlægges på gange og reposer. I forhold til brandsikkerhed er det på Holbæk Sygehus blevet praksis at kalkulere med en ‘brandvagt’.

De skal i høj grad forstås ud fra den forudgående årrække af svigtende tiltag eller usammenhængende forandringer, hvor problemer ikke adresseres rettidigt. Måske specielt lokalt.

De akutte problemer forværres, når ledere negligerer den utilfredshed, som personalet til stadighed giver udtryk for, og når de offentlige ledere til stadighed påtvinger sundhedspersonale mere og mere administration og gang på gang skaber arbejdsforhold og betingelser, hvor alt synes at skulle kunne måles og vejes og skrives op og analyseres – uanset hvor travlt der er.

Dårlige ledelsesbeslutninger akkumuleres over tid og medfører et sundhedsvæsen med en stadig ringere funktion. Denne påstand underbygges af virkeligheden.

Række af dårlige beslutninger

I det offentlige sundhedsvæsen er listen over tvivlsomme ledelsesbeslutninger nærmest uendelig: Fra supersygehusprojekter over 2 pct. effektiviseringskrav og 30 dages behandlingsgaranti til Sundhedsplatformen for bare at nævne få af dem.

Det kan derfor undre, at Region Sjællands koncerndirektør og regionsrådsformand fortsat er afvisende over for en eventuel afvikling af Sundhedsplatformen.

Det kan anbefales alle at læse den netop udgivne debatbog ‘Destruktiv Digitalisering’, som på mange måder belyser bl.a. det økonomiske tab og den lavere produktivitet, som Sundhedsplatformen kan kritiseres for.

Offentlige instanser har travlt med at kritisere sygeplejersker og plejepersonale og gøre dem til syndebukke: Nogle gange endda under den absurde parole, at de sætter patienternes liv på spil, når de strejker for bedre løn- og arbejdsmiljø. Så går den lovgivende og udøvende magt ved lov ind og beslutter, at sygeplejerskernes arbejdsgivere – regionerne og kommunerne – uhindret skal fortsætte som hidtil.

Nærmest konstant overbelægning

Konsekvensen af dette er jo forudsigelig: negativ stemning, når der igen er overbelægning. I bekymringsbrevet til koncerndirektøren anføres nærmest permanent overbelægning på flere medicinske afsnit, der nogle dage er helt oppe på 30-45 pct.

Overbelægning betyder, at patienter indlægges på gange og reposer. I forhold til brandsikkerhed er det på Holbæk Sygehus blevet praksis at kalkulere med en ‘brandvagt’.

Aktuelt har Endokrinologisk Afdeling på Holbæk Sygehus i september og oktober haft 7-9 dage med 20 patienter, som de er normeret til. Resten af tiden har der været overbelægning med 2-8 patienter på gangen. Et skøn fra de flow-koordinatorer, der indrapporterer den daglige overbelægning, er, at i 2021 har de medicinske afdelinger på Holbæk Sygehus haft 2-8 patienter over normeringen i 70 pct. af tiden.

Dyre konsekvenser

Sygemeldinger og opsigelser bliver dagligdag. Styrelsen for Patientsikkerhed har netop været på besøg på Endokrinologisk Afdeling og påpeget, at der skal handles med det samme, fordi presset på personalet er for stort. Afdelingen mangler nu sygeplejersker i så udstrakt grad, at man næppe kan bevare afdelingen som nuværende.

Mangel på plejepersonalet betyder, at ordinationer ikke udføres, og at arbejdet forsinkes. Frustrationer og mangel på et godt arbejdsklima bliver en realitet. Brugen af vikarer som erstatning for manglende personale stiger. Dette er dyrt og skaber ikke konsistens og sammenhæng.

Det er beklageligt, at dårlig ledelse i det offentlige ikke rammer ledelsen selv.

Dårlig ledelse baner vej for privatisering. Nogle vil hilse det velkomment, andre ikke. Ulempen ved det private er, at de raske har midlerne, de ressourcesvage har sygdommene. Et privat sundhedsvæsen tenderer derfor mod at overbehandle de raske og underbehandle de syge. Det er dyrt, og det er uhensigtsmæssigt.

Kommentarer

  1. Endnu et godt, eller rettere, sørgeligt eksempel på, hvordan destruktiv ledelse kan nedbryde en stor organisation. Regionerne burde være fjernet forlængst, for ukloge ledere i regionerne bærer hovedansvaret for den atomisering og gradvise nedbrydning af det offentlige sygehusvæsen, som sker nu. Hvilket allerklarest fremgår af regionernes dumstædige og helt uforstandige fastholdelse af Sundhedsplatformen.
    Se https://www.altinget.dk/sundhed/artikel/overlaeger-personaleflugten-fra-oestdanmarks-sygehuse-bunder-i-destruktiv-ledelse-og-katastrofal-digitalisering

Skriv kommentar