I dag indledes forhandlingerne om en 10-årsplan for psykiatrien. For tre år siden gik regeringen til valg på en 10-årsplan for psykiatrien, og i januar i år kom Sundhedsstyrelsen med et fagligt oplæg til planen.

Det første, vi skal kigge på, er, hvordan vi sørger for, at børn og unge får en tidlig, tilfredsstillende og inddragende hjælp i psykiatrien

Magnus Heunicke (S), sundhedsminister

På trods af gentagende løfter fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om en psykiatriplan inden for valgperioden er der endnu ikke sket meget. Og med et krav om valg til Folketinget fra Radikale Venstre, der lyder på en valgudskrivelse senest 4. oktober, er der formentlig kort tid at løbe på.

Forud for dagens forhandlinger har partiernes sundhedsordførere modtaget en mail med en række overordnede punkter for forhandlingerne, som ifølge Radikales sundhedsordfører, Stinus Lindgren, ikke er særlig konkrete.

Også de andre partier undrer sig over, at Sundhedsministeriet ikke læner sig op ad det faglige oplæg fra Sundhedsstyrelsen i forhold til forhandlingerne.

»Vi skal ikke sidde og udvælge nogle enkelte områder. Der er behov for en samlet psykiatriplan, og her bør vi tage udgangspunkt i materialet fra Sundhedsstyrelsen,« siger sundhedsordfører hos Venstre Martin Geertsen til TV2.

Børn og unge skal prioriteres

Selvom Sundhedsministeriet kun har udsendt begrænset information om dagsordenen i form af en ukonkret punktopstilling, er det tydeligt, at børn og unge skal prioriteres i den kommende psykiatriplan. Det forklarede sundhedsministeren i går til Politiken.

»Det første, vi skal kigge på, er, hvordan vi sørger for, at børn og unge får en tidlig, tilfredsstillende og inddragende hjælp i psykiatrien. Som det er nu, overholdes udredningsretten ikke i 42 pct. af forløbene. Det er bare ikke godt nok. Der er virkelig noget at gøre der,« sagde Magnus Heunicke tirsdag.

Flere af partierne støtter op om prioriteringen af indsatsområdet omkring børn og unge. Blandt andet mener Trine Torp fra SF, at der skal sættes ind tidligere, hvor mistrivsel endnu ikke har udviklet sig til psykisk lidelse, der kræver behandling.

Over for Politiken tilslutter Venstres sundhedsordfører, Jane Heitmann, sig synspunktet:

»Vi skal have skabt sammenhæng på tværs af udredning, behandling og opfølgning. Lad mig komme med et eksempel: Børn og unge, som mistrives. Det er vigtigt med bedre mulighed for at stille diagnosen hurtigere end i dag, hvor man typisk venter fem år fra første tegn på mistrivsel, til man reelt får en psykiatrisk diagnose. Muligheder for behandling og rekruttering skal løftes,« siger hun.

Enhedslisten og Socialdemokratiet mener dog ikke, at man kan udpege enkelte områder, hvor psykiatrien har mest brug for et løft. Begge partiers sundhedsordførere ser et behov for en langsigtet plan for at styrke hele psykiatrien.

Manglende plan for finansieringen

Foruden det manglende konkrete udspil fra regeringen mangler sundhedsordførerne også en plan for den finansielle del af psykiatriplanen.

For at imødekomme det faglige oplæg er der brug for store summer penge, som skal finansieres, og det er også noget, som partierne skal blive enige om.

Det virker dog ikke til, at en konkret finansieringsplan vil komme på tale, men at man i stedet løbende skal monitorere målsætningerne med mulighed for justeringer, hvis det bliver nødvendigt.

»Det drejer sig om så store beløb, at vi er nødt til løbende at prioritere midler på de kommende års finanslove. Også derfor er det vigtigt, at vi får en bred aftale, så vi holder hinanden fast på, at der hvert år skal sættes penge af til psykiatrien,« siger Magnus Heunicke.