Hvis der fandtes et Danmarksmesterskab i personalemangel, ville bioanalytikerfaget ligge lunt i svinget til en guldmedalje.
Med en arbejdsløshed tæt på nul, konstant øget efterspørgsel og flere stillinger besat af andre faggrupper og ufaglærte, er det svært at ignorere, hvor kritisk situationen er blevet. Bag den humoristiske indledning gemmer sig en alvorlig problemstilling.
Akut mangel på bioanalytikere truer sundhedsvæsenet
Bioanalytikeren er rygraden i sundhedsvæsenets diagnostik. Du kender nok til prikket i armen, når blodprøven skal tages. Dog kender kun de færreste den afgørende rolle, bioanalytikeren har i at skabe fundamentet for op til 80 pct. af alle diagnoser, som netop bygger på laboratorieanalyser.
For slet ikke at tale om de mange tusind forskningsprojekter, som er afhængige af netop prøvetagning og blodprøveanalyser. Alligevel står vi nu overfor en akut og voksende mangel af bioanalytikere på landets hospitaler, som vi mener truer både patientsikkerheden, behandlingstider og sundhedsvæsenets effektivitet.
Hver femte stilling står ubesat
Arbejdsløsheden blandt bioanalytikere er næsten nul (1-1,5 pct.). Så hvad er problemet?
Der er behov for akut politisk bevågenhed og handling. Manglen på bioanalytikere kræver målrettede løsninger
Før COVID-19-pandemien blev en ud af ti af bioanalytikerstillinger udfyldt af andre faggrupper. I dag er hver sjette bioanalytikerstilling besat af andre faggrupper og ufaglærte. Samtidig forventes næsten en tredjedel af bioanalytikerne at gå på pension inden for det næste årti – vi kigger ud over afgrunden, men gør ingenting!
Mangel på bioanalytikere er ikke kun et dansk problem. Allerede i 2021 udsendte Nordisk Medicinsk Laboratoriegruppe et nødråb om den kritiske situation i hele Norden.
Den stigende mangel skyldes bl.a., at der ikke uddannes nok bioanalytikere, og at rekrutteringen ikke matcher behovet. Udfordringen forværres af en konstant stigning i antallet af laboratorieprøver og nye teknologiske muligheder.
I dag står hver femte stilling ubesat, hvilket tvinger mange afdelinger til at bruge personale uden den nødvendige bioanalytikeruddannelse. Manglen forstærkes af bioanalytikernes flugt til den private sektor. Hver fjerde bioanalytiker arbejder nu privat, og antallet er steget med 61 pct. de seneste år.
Konsekvenserne er alvorlige
Konsekvensen er klar – hvis du spørger os – et ringere sundhedsvæsen.
Længere ventetider på svar fra laboratorierne kan få fatale følger for patienterne. Eksempelvis kan forsinkelser på blodprøver og biopsier føre til forsinket kræftbehandling, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for patienternes overlevelseschancer.
Samtidig arbejder de tilbageværende bioanalytikere under massivt pres. Overbelastning øger risikoen for fejl i kritiske undersøgelser, f.eks. blodtypescreeninger, der kan føre til alvorlige konsekvenser som forsinkede blodtransfusioner eller forkert medicinering.
Stress og udbrændthed blandt bioanalytikere fører til flere sygemeldinger, hvilket yderligere forværrer manglen. Det er en ond spiral.
Risiko for sammenbrud
Der er behov for akut politisk bevågenhed og handling. Manglen på bioanalytikere kræver målrettede løsninger.
Uden en massiv indsats for at øge uddannelseskapaciteten og gøre det offentlige sundhedsvæsen mere attraktivt, risikerer vi et sammenbrud. Ventetiderne vil vokse, patientsikkerheden vil blive kompromitteret, og sundhedsvæsenets effektivitet vil falde.
Budskabet er klart: Manglen på bioanalytikere skal løses nu, hvis vi skal sikre et velfungerende og trygt sundhedsvæsen i fremtiden.
