Høiby er igen spidskandidat for Liberal Alliance i Hovedstaden

Høiby er igen spidskandidat for Liberal Alliance i Hovedstaden Professor Niels Høiby er endnu en gang spidskandidat for Liberal Alliance til næste års regionsrådsvalg i Region Hovedstaden.

Liberal Alliance har fundet partiets kandidater til næste års regionsrådsvalg i Region Hovedstaden. Professor og nuværende medlem af regionsrådet Niels Høiby blev endnu en gang valgt som spidskandidat. Det skriver Liberal Alliance i en pressemeddelelse.

Niels Høiby har været med i regionsrådet siden 2014. Derudover er han professor i klinisk mikrobiologi, overlæge på Rigshospitalet og formand for Dansk Selskab til sikring af Lægers Ytringsfrihed.

Niels Høiby blev valgt efter, at 12 kandidater præsenterede hver deres programpunkter på et opstillingsmøde, inden medlemmerne stemte.

Sundhedsordfører og medlem af Folketinget May-Britt Kattrup blev valgt som listens nummer to.

Den fjerde på listen over Liberal Alliances kandidater er professor Jacob Rosenberg. Han arbejder i øjeblikket på Herlev Hospital, hvor han leder forskningen på Center for Perioperativ Optimering. Han er også tidligere været videnskabelig redaktør på Ugeskrift for Læger.

Kommentarer

  1. Kære Niels Høiby.
    Tillykke med valget som LA´s spidskandidat til Regionrådsvalget i 2017. Det er vigtigt for standen at have personer på politiske poster, der er aktive i kampen for lægers ytringsfrihed. Non plus ultra.
    Carsten Rygaard, Snekkersten

Skriv kommentar