I 2020 indtog Bjarne Hastrup, administrerende direktør i en af Danmarks allerstørste medlemsorganisationer, Ældre Sagen, plads nummer 35 på Dagens Medicins årlige magtliste over de 100 mest magtfulde i det danske sundhedsvæsen.

Sidste år halverede han afstanden til toppen og blev nummer 18, og i år har han gjort det samme, hvor han er landet på en niendeplads. Det kan man kalde et avancement, der vil noget.

Hastrups hurtige opstigen på sundhedsvæsenets magthimmel er så meget mere bemærkelsesværdig, fordi Ældre Sagen primært har haft fokus på de sociale og økonomiske forhold for ældre borgere. Sundhed har ikke ligefrem været negligeret, men har heller ikke stået forrest.

»Et formål, der er større end dig selv«

Som medstifter af Ældre Sagen tilbage i 1986 er Bjarne Hastrups navn nærmest uløseligt forbundet med de ældres sag. Han har stået i spidsen for foreningen lige siden etableringen og støt arbejdet for ikke blot at vækste organisationen, men også for at fiksere den på landkortet som en professionel påvirker af politiske processer og resultater.

Bevares, Ældre Sagen har vinden i ryggen på grund af den demografiske udvikling. Men alligevel. Hvordan er det overhovedet lykkedes på så relativt få år at skabe en så magtfuld organisation?

Spørger man Bjarne Hastrup selv, svarer han:

»Først og fremmest skal du have en sag, der er relevant; som taler til folks følelser og til fremtiden. Noget med et formål, der er større end dig selv.«

»Og så organiserer du dig ud af det.«

Ældre Sagen er vokset blandt andet på grund af integrationen af frivillige, som arbejder lokalt, og så fører det til konkrete, økonomiske fordele – diverse rabatter for eksempel – at være medlem. Det hjælper også.

Men indflydelsen stammer selvsagt fra den politiske påvirkning – lobbyarbejdet – og det kræver mere. I Bjarne Hastrups optik er svaret: dokumentation.

Det siger Magtpanelet:
Med Bjarne Hastrup i spidsen har Ældre Sagen udviklet sig til en indflydelsesrig organisation i krydsfeltet mellem ældre og sundhed. I og med at ældreområdet er blevet ’high politics’, er Bjarne blevet endnu mere synlig – en kæmpe, faktisk

Inge Kristensen, medlem af Dagens Medicin magtpanel

»Vi begyndte med at undersøge, hvilke behov der ikke blevet dækket hos ældre, og hvordan de kunne blive dækket, hvad enten det var gennem staten, privat eller gennem Ældre Sagen,« fortæller han.

Så noget af det allerførste, den nyetablerede Ældre Sagen gjorde i 1986, var at lave et fremtidsstudie.

»Vi spurgte 4.000 mennesker mellem 40 og 85 år om deres drømme, ønsker og behov, levevilkår og fremtid. Og den undersøgelse er blevet gennemført hvert femte eller tiende år frem til i dag.«

Med input fra et såkaldt ‘senat’ bestående af en bred vifte af forskere og eksperter, bruges disse fremtidsstudier til at formulere foreningens politik.

»Når dokumentationen er på bordet, så går vi til stat, kommuner og regioner med det, der vedrører dem, og siger ‘se her, her har vi en undersøgelse eller et forskningsprojekt, som gør, at vi kan lave nogle fornuftige, gode ting’,« siger Bjarne Hastrup.

Det lyder alt sammen som en opskrift, der er til at tage med ud i verden og gøre til virkelighed. Men nogen skal gøre det, og det er ikke enhver forundt.

Så hvordan er Bjarne Hastrup blevet Bjarne Hastrup?

Matriarkalsk storfamilie

Ældre Sagens administrerende direktør er forsynet med både et iværksættergen og et socialt gen. Begge har deres oprindelse i hans opvækst.

Hans far var selvstændig revisor, og familien talte ud over forældrene også syv søskende. Alle piger. Bortset fra, at Bjarne Hastrup som voksen ved et rent tilfælde fandt ud af, at han også havde en halvbror.

Men i barneårene voksede han, som var næstyngst, nærmest op i et matriarkat. Det fik betydning for noget så lavpraktiskt som hans navn. Egentlig hedder han Knud Bjarne, og faderen kaldte ham for Knud. Men alle kvinderne i familien foretrak Bjarne, og sådan blev det.

Måske som en slags reaktion på vrimlen af kvinder knyttede Bjarne Hastrup sig tæt til sin far, som blandt andet lærte ham et og andet om etik og moral både med den måde, han drev sin revisorvirksomhed på, og den måde han tog sig af fjernere, mindrebemidlede familiemedlemmer på.

Og var Hastrupperne ikke selv ude, kom folk hjem til dem.

»Mine forældre holdt søndagsfrokoster, hvor alle kunne komme. Der kom børn og unge og alle mulige op til de allerældste. Så jeg var vant til at være sammen med alle aldersklasser,« fortæller han.

Men det var ikke faderen, der kom til at præge hans uddannelsesvalg.

Politikken

Unge Hastrup interesserede sig for både matematik og historie og ville gerne studere begge dele, men dengang blev den slags tværfaglige konstruktioner anset for noget aparte, nymodens pjat.

Hovedproblemet er at skaffe personale. Der bør man sætte ind nationalt med projekter, hvor vi alle i fællesskab sikrer tilstrækkeligt personale

Bjarne Hastrup, adm. direktør, Ældre Sagen

En dag i soldatertiden – han var gardehusar – blaffede han hjem til København og fik et lift med en person, som han senere fandt ud af var den nu afdøde konservative politiker Knud Bro.

Han overbeviste under køreturen Bjarne Hastrup om, at den bedste mulighed for at kombinere de to interesser var at læse til cand.polit. Den ide tog Bjarne Hastrup til sig. Han fik smag for emnet og kom endda siden til selv at undervise – i økonomisk historie – på sit gamle universitet, ligesom han har skrevet stribevis af bøger om blandt andet velfærdspolitik.

Det er netop på velfærdspolitikken, at Ældre Sagen har haft stor indflydelse.

Spørger man Bjarne Hastrup om foreningens største succes til dato, nævner han – ud over selve opbygningen af den i dag 925.000 medlemmer store organisation – at foreningen i 2016 var medvirkende til at forhindre et regeringsindgreb over for boligydelsen.

Lige nu er Ældre Sagen især optaget af at bevare kommunernes praktiske bistand til ældre, som ifølge foreningens dokumentation ofte går til syge borgere, ikke mindst demente.

Øget selvbestemmelse i plejen er ligeledes et stort ønske, og det samme er bedre rammer for større inddragelse af pårørende.

Plejen er stadig centralt placeret, men fremover kan sundhedsområdet komme til at fylde mere.

I forvejen var Bjarne Hastrup som formand for Ældrekommissionen i 2012 med til at sætte faste plejehjemslæger på dagsordenen. En sådan ordning blev etableret i 2016, men er fortsat ikke implementeret alle steder.

Ældre Sagen har også fokus på den medicinske patient, hvor der i foreningens optik er behov for et langt bedre og tættere samarbejde mellem hospital og hjemmepleje, blandt andet for at undgå indlæggelser og genindlæggelser.

Rehabilitering står ligeledes på listen, og så har organisationen et vågent øje på forudsætningerne for planerne om at flytte flere og flere sundhedsopgaver ud lokalt – typisk til kommunerne.

»Der siger vi, at det må I altså ikke gøre, før sundhedspersonalet er på plads lokalt,« lyder det fra Bjarne Hastrup.

New public management, nej tak

Over det hele svæver imidlertid manglen på såkaldt varme hænder, både i sundheds- og plejesektoren.

»Hovedproblemet er at skaffe personale. Der bør man sætte ind nationalt med projekter, hvor vi alle i fællesskab sikrer tilstrækkeligt personale. Det gør man ikke ud af den blå luft. Det kræver et væsentligt bedre arbejdsmiljø,« siger Bjarne Hastrup.

Det ville også hjælpe gevaldigt, hvis der kom en nyorientering i det offentliges måde at arbejde på.

»Vi må konstatere, at den måde, det offentlige har udviklet sig på med new public management og et bjerg af dokumentation, som ingen læser, bør afskaffes og erstattes af små teams, som vi for eksempel har set i Holland. De kan på en meget bedre måde undersøge, hvad behovet er, og sætte initiativer i gang,« siger han med reference til den såkaldte Buurtzorg-model.

Modellen er bygget op om netop små, selvstyrende teams, der fast tager sig af en gruppe borgere.

Alle problemer, ønsker og mulige løsninger er foldet ind i et oplæg til kommende ældrepolitik, som Ældre Sagen, når denne artikel publiceres, har gjort færdigt og sendt til tidligere departementchef i Sundhedsministeriet Per Okkels der er formand for det panel, som skal rådgive regeringen om den annoncerede nye ældrelov. I skrivende stund har det rådgivende panel faktisk netop præsenteret deres input til en kommende ældrelov i en afrapportering.

Men Slotsholmen og Christiansborg i København er ikke det eneste sted, der drives lobbyisme.

»Fremover bliver det sådan, at flere og flere opgaver inden for sundhed og pleje bliver afgjort lokalt og ikke så meget på Christiansborg. Når ældrelovgivningen er kommet på plads, regner jeg med, at det meste af det, der kommer til at ske indflydelsesmæssigt, bliver lokalt,« siger Bjarne Hastrup.

»Der er vi godt i gang med at tilrettelægge en væsentligt forbedret lokal indsats via vores 21.000 frivillige. Jeg tror, at en stigende del af vores medlemmer kommer i spil typisk ved, at de for eksempel går ind i bestyrelser omkring plejehjem.«

Ingen arving

Så selv om Ældre Sagen er en magtfaktor, der har haft politisk indflydelse i årevis, godt hjulpet på vej af den demografiske udvikling, er der meget, som udestår. Og indtil videre vil det fortsat være med Bjarne Hastrup, som i dag er 76 år, i front. Ældre Sagen har ingen indlysende kronprins eller -prinsesse, men det betyder ikke, at han er uforberedt på et generationsskifte.

»Man skal passe på med den slags, for den stakkels kronprins bliver jo slidt op. Men alle skal have nogle afløsere, og vi har en direktion, der kan køre videre, hvis der skulle ske mig noget,« siger han.

Han holder sig fysisk i form i et fitnesscenter og ved at svømme, og mentalt – ud over sit arbejde – træner han ved at skrive bøger og lære nye sprog.

Men sådan rigtig ‘gammel’ i betydningen pensioneret, det vil han helst blive i Danmark.

»Et land som Holland har som nævnt nogle ting, jeg vil pege på er bedre end i Danmark,« siger han.

»Men selv om vi har nogle enorme udfordringer, så er det bedste system nok i her i landet.«