Godt med flere læger, men forkert at skære ned på andre Statsministeren har ret i, at der er kommet flere hospitalslæger, men samtidig har man fyret sygeplejersker, SOSU-assistenter og lægesekretærer med den anden hånd. Og vi behandler 50.000 flere patienter på hospitalerne.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen, der har en fortid som sundhedsminister, har flere steder fortalt, at der siden 2001 er ansat langt flere læger i sundhedsvæsenet. Man kan bl.a. se statsministeren fortælle om den – absolut positive – udvikling i en video på Venstres Facebookside. Og jeg vil gerne slå fast med det samme, at jeg ikke er ude på at korrekse statsministeren. Han har nemlig ret, når han siger, at udviklingen i antallet af læger ansat på hospitalerne siden 2001 svarer til, at der er ansat en læge om dagen undtagen om søndagen.

Til gengæld vil jeg gerne nuancere det billede, som den statistik tegner af sundhedsvæsenet. For når man dykker ned i tallene, viser det sig også, at antallet af ansatte på hospitalerne kun er steget med fire personer siden sidste valg. Ja, du læste rigtigt: Fire personer, ikke fire procent i perioden 2015-2017. Langt størstedelen af de læger, der er kommet til på de offentlige sygehuse, blev ansat før 2010. Og mens der er ansat flere læger med den ene hånd, er der fyret sygeplejersker, SOSU-assistenter og lægesekretærer med den anden hånd. Samtidig behandler vi 50.000 flere patienter på hospitalerne. Man behøver ikke have stor indsigt i sundhedsvæsenet for at kunne regne ud, hvilket pres det lægger på lægerne, at der er blevet markant færre af vores kolleger i andre faggrupper på hospitalerne. Med andre ord har vi i dag et sundhedsvæsen, hvis opgaver vokser hurtigere end ressourcerne. Og det er et problem, som vedrører os alle.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har varslet en sundhedsreform i oktober, lige efter efterårsferien. Alle i sundhedsvæsenet imødeser den bebudede reform med spænding. Lige om hjørnet venter et folketingsvalg, og flere partier har eksempelvis meldt ud, at de ønsker at nedlægge regionerne.

Jeg vil appellere til både regeringen og resten af Folketinget om, at vi kan tage den vigtige politiske debat om sundhedsvæsens struktur på et velforberedt og seriøst grundlag. Et grundlag, som også medtænker pengene. For når det altoverskyggende problem i det danske sundhedsvæsen er flere opgaver, end der er ressourcer til, bør det have den allerhøjeste prioritet at få løst. Tænk det ind i den kommende sundhedsreform – for patienternes og lægernes skyld.

Skriv kommentar