Apotekerforeningen har netop sendt sin årlige opgørelse over medicinforbruget på gaden. Af forsiden fremgår at ’Apotekets medicinpriser falder’. Og det gentages igen og igen, og til sidst er det lige før, man tror, at det er apotekernes fortjeneste. Man skal langt ind i publikationen for at opdage (det, man egentlig godt vidste), at de faldende priser alene skyldes substitution fra originalprodukter til generiske produkter. Og det har apotekerne vist intet at gøre med.