Visionen for almen praksis i 2030: Positivt første skridt, men de virkningsfulde redskaber mangler

Visionen for almen praksis i 2030: Positivt første skridt, men de virkningsfulde redskaber mangler PLO og Danske Regioner skal have en tak for at lave fælles vision for fremtidens almen praksis, men der mangler fortsat konkrete initiativer til at opnå tilstrækkelig lægedækning, skriver professor Jakob Kjellberg.

I januar 2020 sendte PLO og Danske Regioner et fælles visionsbillede for fremtidens almen praksis i 2030 på gaden. På mange måder var der ikke noget overraskende nyt i visionsoplægget. Man er enig i de ting, som er svære at være uenige om: At der skal være tilstrækkelig lægedækning, så borgerne får mulighed for at vælge mellem mere end én læge, at sygehusene bliver bedre til at understøtte almen praksis, at der skal være færre solopraksisser, og at sundhedssektoren skal blive bedre til at bruge og dele data.

Udspillet var dog klinisk renset for konkrete initiativer til, hvordan man i praksis skal indfri disse visioner.

Fornuftigt at styrke almen praksis i socialt udsatte områder

At der er behov for at sætte fokus på lægedækningen i almen praksis, er indiskutabelt.

Når visionspapiret alligevel efterlader én med en lidt tom følelse, så er det, fordi det er svært at få øje på en enighed om nogle virkningsfulde redskaber, der reelt bringer os tættere på visionen

Engelsk forskning viser, at investering i almen praksisydelser i områder med mange socialt udsatte løfter overlevelsen signifikant, hvilket faktisk sjældent er dokumenteret, når Medicinrådet eksempelvis introducerer ny og dyr kræftmedicin. Så målsætningen om en styrket almen praksis, særligt i de socialt udsatte områder, er særdeles velkommen.

6.000 flere læger på 20 år – heraf 0 flere i almen praksis

Når visionspapiret alligevel efterlader én med en lidt tom følelse, så er det, fordi det er svært at få øje på en enighed om nogle virkningsfulde redskaber, der reelt bringer os tættere på visionen.

Grundlæggende kan man jo reelt ikke tale om egentlig lægemangel i Danmark set i forhold til så mange andre lande. Men det er bemærkelsesværdigt, at samtlige 6.000 læger, der er blevet ansat mere i det danske sundhedsvæsen siden årtusindeskiftet, arbejder på sygehusene, mens der i de senere år kan konstateres en let faldende beskæftigelse i almen praksis.

Man må nøgternt konstatere, at de store specialiserede centre omkring de større byer har en markant større tiltrækningskraft end resten af sundhedsvæsenet.

Bør afregningen i almen praksis afspejle den lokale befolkningssammensætning?

Nu kan man have lov at håbe, at der med uddannelse af flere speciallæger i almen medicin vil komme en langt bedre balance både mellem land og by og mellem sygehus og praksis. Men hvis dette håb skal være forankret i virkeligheden, så skal mange andre forhold også ændre sig.

En ændring af honoreringssystemet, der understøtter en mere populationsbaseret tilgang, løser langt fra alle udfordringer, men det nuværende system reproducerer i høj grad de skævheder, vi oplever i dag

En væsentlig barriere er, at den afregning, der er i dag, giver praktiserende læger samme beløb i kassen for en kontakt med en ældre multisyg borger, en med anden etnisk baggrund, som med en ung studerende uden komplicerende faktorer.

Når det forholder sig således, er det ikke så underligt, at det er lettere at omsætte ydernumre på Østerbro end i Ishøj. En ændring af honoreringssystemet, der understøtter en mere populationsbaseret tilgang, løser langt fra alle udfordringer, men det nuværende system reproducerer i høj grad de skævheder, vi oplever i dag.

Visionspapir er positivt første skridt – men stadig lang vej til mål

At Danske Regioner og PLO har fundet hinanden i et fælles visionsbillede er et absolut godt første skridt i retning af at komme videre med en mere konkret plan for det nære sundhedsvæsen. Hvis vi skal skridtet videre, så kræver det dog også opbakning fra statslig side i forhold til at sikre ressourcer til udbygningen og fremtidssikringen af almen praksis.

Endvidere ville det også være klædeligt, hvis det var muligt at skabe et visionsbillede, som regeringen og KL vil lægge navn til. Der er dog formodentlig et stykke vej endnu, før der reelt er skabt et bredt, fælles visionsbillede med tilhørende plan for, hvordan almen praksis skal udvikles fremadrettet.

Selv den længste rejse starter med et første skridt, så tak til PLO og Danske Regioner for det, men husk på, at man ikke kommer i mål, hvis man ikke også tager de efterfølgende skridt.

Skriv kommentar