Personer med multipel sklerose bør også blive vaccineret mod COVID-19.

Det er konklusionen i flere præsentationer, der er blevet fremlagt på den igangværende kongres for European Committee for Treatment and Research in Multiple Sclerosis (ECTRIMS).

Tidligere har der været bekymringer vedrørende effekten af COVID-19-vacciner til personer i behandling med blandt andet anti-CD20-lægemidler som ocrelizumab, rituximab og ofatumumab eller S1P-terapier som fingolimod, ozanimod og siponimod.

Selvom ny forskning viser, at behandlingerne reducerer effekten af vaccinerne, bør personer med multipel sklerose stadig lade sig vaccinere, da vaccinerne fortsat giver et solidt immunrespons mod virusinfektion, herunder især et solidt T-cellerespons.

»Vi har hele tiden sagt, at vores patienter bør lade sig vaccinere. Selvom man er i behandling med medicin, som reducerer antistofresponset, har man stadig et robust T-cellerespons, og det er plausibelt, at selvom man har reduceret effekt af vaccinen, yder den stadig en betydelig beskyttelse,« siger Finn Sellebjerg.

Finn Sellebjerg præsenterer ikke selv data på ECTRIMS vedrørende effekten af COVID-19-vacciner hos patientgruppen, men han følger kongressen tæt.

COVID-19-vaccine gavner ved MS

I et studie, der blev præsenteret på ECTRIMS, har forskerne undersøgt blodprøver fra personer med multipel sklerose mellem 28 og 90 dage efter, at de havde modtaget deres sidste vaccineskud med en COVID-19-vaccine.

Vi har hele tiden sagt, at vores patienter bør lade sig vaccinere. Selvom man er i behandling med medicin, som reducerer antistofresponset, har man stadig et robust T-cellerespons

Finn Sellebjerg, overlæge og ph.d., Rigshospitalet

92 pct. af deltagerne i forsøget blev vaccineret med en mRNA-vaccine. Data er fra Biogens MS PATH-studie.

Forskerne undersøgte blodprøverne for immunoglobulin G for at vurdere immunforsvarets beskyttelse mod COVID-19.

Resultatet af undersøgelsen viser, at 40 pct. af forsøgsdeltagerne i behandling med anti-CD20-medicin havde opnået et solidt immunrespons, 41 pct. af forsøgsdeltagerne i behandling med S1P-terapi havde opnået det samme, og 100 pct. af forsøgsdeltagerne i behandling med andre former for sygdomsmodificerende behandling havde opnået et solidt immunrespons.

»Disse resultater viser, at sygdomsmodificerende terapier til patienter med multipel sklerose påvirker antistof-responset ved COVID-19-vaccination på forskellige måder. Det er vigtigt at forstå disse forskelle for at hjælpe både læger og patienter med at behandle multipel sklerose, samtidig med at patienter beskyttes gennem COVID-19-vaccination,« fortæller læge Jeffrey Cohen fra Cleveland Clinic i en pressemeddelelse fra Biogen.

Biogen står bag flere forskellige lægemidler mod multipel sklerose, herunder Tysabri og Vumerity.

T-cellerespons kraftigt ved vaccinering

Et andet studie, der dog ikke er blevet præsenteret på ECTRIMS, men er publiceret i Nature Medicine samtidig med kongressen, viser også, at personer i behandling med anti-CD20-lægemidler kan opnå et solidt immunrespons ved vaccination mod COVID-19.

Problemet med specifikt anti-CD20-terapier er, at de hæmmer immunforsvarets B-celler, som er bidrager til attakker ved multipel sklerose.

B-cellerne er dog også ansvarlige for produktionen af antistoffer, og den funktion er kraftigt reduceret ved behandling med anti-CD20-terapier. Derfor bliver kroppens antistofrespons mod COVID-19 svagt, selvom personen bliver vaccineret.

Det nye studie, der kommer fra Penn Medicine i USA, viser dog, at selvom antistof-responset er taget ud af ligningen, kan personer i behandling med anti-CD20-terapier alligevel godt opnå et stærkt forsvar mod COVID-19 via immunforsvarets anden mekanisme: T-celle-responset, der eliminerer inficerede celler, så virus ikke kan sprede sig til andre celler.

»Beskeden i dette studie er klar. Det er værd for patienter med multipel sklerose at få en COVID-19-vaccine, der reducerer risikoen for alvorlig sygdom. Baseret på denne bevisbyrde opfordrer vi patienter med multipel sklerose og i behandling med anti-CD20-behandling til at blive COVID-19-vaccineret, hvis de ikke allerede er det,« udtaler lederen af Penn Institute for Immunology, ph.d. Edward John Wherry, i en pressemeddelelse på instituttet hjemmeside.

Timing afgørende for vaccineeffekt

I studiet fra Penn Medicine har forskerne analyseret blodprøver og immunceller fra personer vaccineret med en COVID-19-vaccine. Det har de gjort på fem forskellige tidspunkter før og efter vaccination samt mellem første og andet vaccinestik.

Det er værd for patienter med multipel sklerose at få en COVID-19-vaccine, der reducerer risikoen for alvorlig sygdom

Edward John Wherry, ph.d. og leder, Penn Institute for Immunology

Alle raske kontroller opbyggede et solidt respons med både anti-spike-antistoffer og anti-RBD-antistoffer (antistoffer mod receptorbindingsdomænet).

Resultatet var dog meget mere varieret hos patienter med multipel sklerose, hvor 85 pct. udviklede anti-spike-antistoffer, og 50 pct. udviklede et anti-RBD-respons.

Timingen af vaccinationen i forhold til sidste infusion med anti-CD20-medicin spillede en afgørende rolle for styrken på immunresponset. Patienter med højere andel af cirkulerende B-celler i blodet forud for vaccinering udviklede et mere robust respons på vaccinen.

»Disse data viser ikke bare, at patienter i behandling med anti-CD20-infusioner stadig kan opbygge et vigtigt COVID-19-vaccinerespons, som kan beskytte dem mod alvorlig sygdom, men det er også en besked til klinikere om, hvordan vi skal rådgive patienter med multipel sklerose og andre immunsygdomme, når det kommer til betydningen af deres terapi,« forklarer en anden af forskerne bag studiet, læge Amit Bar-Or, der leder Center for Neuroinflammation and Experimental Therapeutics. Han fortsætter:

»For eksempel kan vi nu fortælle patienter, at der bør gå nogle måneder efter sidste infusion med anti-CD20-terapi, før de bør modtage en COVID-19-vaccine.«

Ocrelizumab hæmmer ikke T-cellerespons

På ECTRIMS har flere store medicinalfirmaer også data med, der viser effekten af COVID-19-vacciner hos patienter med multipel sklerose i samtidig behandling med lægemidler mod den autoimmune sygdom.

Det gælder blandt andet Roche, som kommer med data fra flere kliniske studie inden for området.

Blandt andet viser Roches data ligesom studiet fra Penn Medicin, at patienter med multiple sklerose i behandling med enten ocrelizumab eller en anden sygdomsmodificerende behandling responderer godt på vaccinering med en COVID-19-vaccine, hvis man kigger på T-celleresponset.

Omkring 80 pct. af patienter i både ocrelizumab-gruppen og gruppen af patienter i behandling med anden sygdomsmodificerende behandling udviklede et robust T-celle-respons mod coronavirus. Antistofresponset var dog markant reduceret hos patienter i behandling med ocrelizumab.

Roches data er på ECTRIMS er blevet præsenteret på en poster.

Novartis har også annonceret, at de vil præsentere data vedrørende effekten af deres behandling Kesimpta på vaccinering mod COVID-19.