GLP-1-receptoragonister som semaglutid, liraglutid og exenatid er forbundet med øget glykæmisk kontrol og vægttab hos personer med type 2-diabetes.
Tarmhormon-agonisterne virker ved blandt andet at booste udskilningen af insulin og nedsætte madindtaget, men reducerer også risikoen for udvikling af blodpropper i hjertet, hjernen og pulsårerne (det perifere arterielle system).
GLP-1-receptoragonisterne betragtes af mange som deciderede vidundermidler, fordi de har revolutioneret behandlingen af personer med type 2-diabetes. De har tidligere været testet i type 1-diabetes som tillæg til insulinbehandling, men har aktuelt ikke en behandlingsindikation til sygdommen.
Nu viser ny dansk forskning, at GLP-1-receptoragonisterne måske alligevel skal have en plads i behandlingen af type 1-diabetes.
I MAG1C-studiet har forskere tidligere vist, at behandling med exenatid reducerer behovet for måltidsinsulin og giver et vægttab, og nu ser behandlingen ud til samtidig at øge insulinfølsomheden hos personer med type 1-diabetes.
»Det peger på, at denne type behandling måske kan være med til at forebygge hjertekarsygdom hos personer med type 1-diabetes,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge og postdoc Nicklas Järvelä Johansen fra Center for Klinisk Metabolisk Forskning på Gentofte Hospital.
Nicklas Järvelä Johansen har netop offentliggjort sine forskningsresultater på den årlige kongres for American Diabetes Association (ADA), der foregår i New Orleans, USA, fra 3.-7. juni.
Randomiseret til behandling med GLP-1-receptoragonist
I MAG1C-studiet har 105 personer med type 1-diabetes deltaget.
Forsøgspersonerne var gennemsnitligt 50 år gamle, havde levet med diabetes i 21 år, og 75 pct. var mænd. Derudover havde de et gennemsnitligt BMI på 28 til 29 kg/m2 og et gennemsnitligt langtidsblodsukker som målt ved HbA1c på 66 mmol/mol.
Forsøgspersonerne blev randomiseret til behandling med exenatid eller placebo i 26 uger.
Forskerne undersøgte blandt andet forsøgspersonernes vægt, insulinfølsomhed, insulinbehov og blodsukkerkontrol før og efter forsøgsperioden.
Debatten vedrørende GLP-1-receptoragonister er ikke død
Resultatet af undersøgelsen viser, at exenatid også hos personer med type 1-diabetes ser ud til at være associeret med helbredsfordele.
Exenatid øgede insulinfølsomheden målt ved eGDR med gennemsnitligt 0,36 mg/kg/minut, hvilket modsvarer en forbedring på omkring fem pct.
Nicklas Järvelä Johansen fortæller, at forbedringen i insulinfølsomheden ganske vist er lille, men at den potentielt kan have effekt på risikoen for blandt andet blodpropper, nyrekomplikationer og overdødelighed, der alle er forøget ved nedsat insulinfølsomhed.
I tidligere undersøgelser har forskerne også fundet, at de personer, som blev behandlet med exenatid, havde fået deres behov for måltidsinsulin reduceret med 30 pct. Behandlingen med exenatid reducerede også kropsvægten med 4,5 kilo.
»Jeg blev positivt overrasket over resultaterne. Det er første gang, at vi ser en effekt af en GLP-1-receptoragonist på eGDR hos personer med type 1-diabetes. Vores resultater kan være med til at puste liv i debatten om, hvorvidt GLP-1-receptoragonister skal være tillægsbehandling til personer med type 1-diabetes. Derudover skal man også tage i betragtning, at vi i dag har nye og bedre GLP-1-receptoragonister end exenatid til rådighed. Det indikerer, at vi måske kan opnå endnu bedre resultater, end vi har gjort i dette studie,« siger Nicklas Järvelä Johansen.
