Det er en uskøn forestilling, der udspiller sig i Yngre Læger. I morgen skal de yngre lægers repræsentantskab vælge mellem at fyre formanden, Mette Worsøe, eller det meste af bestyrelsen. I fodboldverdenen svarer det til valget mellem træneren og holdet, og dér er udfaldet givet. Den slags dramaer kan være nødvendige og rigtige, men i denne sag får man grangiveligt på fornemmelsen, at bestyrelsen behændigt har glemt at informere formanden om sin kritik – og så er det fejt.