Moderaterne har for alvor fået foden indenfor på sundhedsområdet. For mens Sophie Løhde og Venstre styrer slagets gang i regeringen, er det Moderaterne, der kommer til at sidde for bordenden, når det gælder sundhedsområdet i Folketinget.
Den nye formand for sundhedsudvalget bliver således Moderaternes Rasmus Lund-Nielsen. Han er 34 år, har ikke tidligere siddet i Folketinget og er desuden det nyvalgte partis psykiatriordfører samt børne-, trivsels- og undervisningsordfører.
Sundhedsudvalget kommer i den kommende folketingsperiode til at bestå af 29 medlemmer. Mens alle partiernes sundhedsordførere er med, afhænger antallet af medlemmer fra hvert parti af partiernes størrelse.
Epidemiudvalget
I Epidemiudvalget er Moderaternes Monica Rubin valgt som ny formand. Hun er 35 år og uddannet læge fra Københavns Universitet og derudover er hun både sundhedsordfører og politisk ordfører.
Medlemmerne af sundhedsudvalget er:
Socialdemokratiet:
Mathilde Powers, Anders Kronborg, Astrid Krag, Camilla Fabricius, Flemming Møller Mortensen, Frederik Vad, Maria Durhuus, Rasmus Horn Langhoff og Sara Emil Baaring
Venstre:
Christoffer Aagaard Melson, Hans Andersen og Lars Christian Lilleholt
Moderaterne:
Rasmus Lund Nielsen, Monika Rubin og Nanna W. Gotfredsen
SF:
Kirsten Normann Andersen, Anne Valentina Berthelsen og Theresa Berg Andersen
Danmarksdemokraterne:
Jens Henrik Thulesen Dahl og Marlene Harpsøe
Liberal Alliance:
Louise Brown og Helena Artmann Andresen
Konservative:
Per Larsen og Lise Bertelsen
Enhedslisten:
Peder Hvelplund
Radikale Venstre:
Lotte Rod
Alternativet:
Franciska Rosenkilde
Nye Borgerlige:
Kim Edberg Andersen
Dansk Folkeparti:
Peter Kofod