Danskere med hudsygdom i moderat eller svær grad oplever betydelige udfordringer, når de søger behandling.
I gennemsnit må de vente 17 uger for at komme til en speciallæge. I 2 regioner er ventetiden hele 27 uger. En anden udfordring er, at de ofte må gennemgå et langt og krævende forløb med udredning, diagnostik og behandling, før de opnår sygdomskontrol.
Det er ikke godt nok. Der er brug for hurtigere og bedre adgang til diagnostik og effektiv behandling. Det var hovedbudskabet, da Dagens Medicin for nylig på Christiansborg afholdt en politisk høring om udfordringer og løsninger indenfor dermatologiområdet.
Læs rapporten med resumé af oplæg, perspektiver og forslag, der kan danne grundlag for konkrete tiltag, der kan give patienterne til hurtigere adgang til diagnostik og behandling, så de kan opnå sygdomskontrol.
Det fortjener de.
Om den politiske høring
På en politisk høring 28. november om underbehandling ad dermatologiske sygdomme i Danmark blev der debatteret og vidensdelt blandt eksperter, foreninger og beslutningstagere. Høringen udmøntede sig også i en række konkrete anbefalinger.
Ca. 500.000 danskere har kroniske hudlidelser. Heraf har flere tusinder danskere moderat eller svær sygdom. Alligevel er mange af disse patienter ikke velbehandlede i dag.
Det skyldes blandt andet, at patienterne er flove over, at de har en hudsygdom og derfor ikke søger lægehjælp. Men også at læger i almen praksis kan være i tvivl om, hvordan de skal stille en diagnose. Det kan være med til at forsinke tiden til udredning og diagnose, vurderer professor og overlæge Simon Francis Thomsen, Bispebjerg Hospital.
Ofte går der op til 10 år fra de første symptomer på hudlidelsen hidradenitis suppurativa, til diagnosen bliver stillet. Hertil kommer, at hudpatienter ofte også får stillet en hel række andre diagnoser som hjertekarsygdom, depression, gigt, tarmsygdom, diabetes, overvægt og forhøjet blodtryk.
Kroniske hudlidelser er ikke kun belastende for patienterne, men også for sundhedsvæsenet og samfundet som helhed. Et nyere dansk registerstudie har vist, at patienter med moderat til svær atopisk dermatitis har hyppigere kontakt til sundhedsvæsenet, oftere er brugere af receptpligtig medicin og har et større sygefravær sammenlignet med referencegruppen.
Men det kan betale sig at styrke indsatsen og sikre bedre og hurtigere adgang til effektiv behandling tidligere. Det blev slået fast på en politisk høring 28. november arangeret af Dagens Medicin. Ud af høringen kom også en række konkrete, handlingsanvisende forslag på bordet:
- Nedbring ventelisterne til udredning og behandling hos de praktiserende læger
- Patienterne skal hurtigere i en specialiseret behandling
- Speciallæger skal have bedre muligheder for at behandle patienter med biologiske lægemidler
Efter høringen talte Dagens Medicin med nogle af dagens oplægsholdere og debattører. Du kan se interviewene nedenfor.
