Enkle digitale greb kan spare tid i sundhedsvæsenet
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Enkle digitale greb kan spare tid i sundhedsvæsenet Der er flere gode eksempler på, at når vi skaber digitale brugerflader, der er enkle, logiske og ligetil for sundhedspersonalet, så anvendes de digitale redskaber mere og bedre.

Det danske sundhedsvæsen er presset. Både behandlingsmuligheder og dokumentationskrav stiger, der er mangel på personale, og det personale, der er, kan ikke følge med.

Undersøgelsen viser, at 38 pct. af danskerne har oplevet, at sundheds- og plejepersonale ikke har været informeret om den pågældendes sundhedsforløb

Myndigheder og politikere vil ansætte flere SOSU-assistenter og sygeplejersker, men der er ikke ledige hænder at tilbyde arbejde til, og velfærdsuddannelserne har den laveste søgning i ti år.

Det er en selvforstærkende situation, og sundhedsvæsenet kan ikke afvikle de ventelister, der opstod under COVID-19-pandemien. Alle er enige om, at det er uholdbart. Der er uomtvisteligt brug for en langsigtet plan, men hvad kan vi gøre her og nu. Hvor og hvordan kan vi hjælpe personale og patienter forholdsvist hurtigt?

Her og nu-indsatser fra sygehusejerne

Danske Regioner præsenterede i september sin ’Plan for kortere ventelister’ med konkrete 12 indsatser, som skal spare personalet tid og nedbringe ventelister. Tre af dem er udset til at bidrage til en løsning af ventelisteproblemet her og nu:

1) Bedre koordinering af kapaciteten mellem offentlige og private hospitaler: Målet er f.eks. at undgå, at læger må aflyse operationer grundet mangel på sygeplejersker, som er på job i den private sektor.

2) Øget inddragelse af medarbejderne i vagtplanlægningen: Målet er at give medarbejderne indflydelse på arbejdstilrettelæggelse og vagtplanlægning samt øget fleksibilitet og gøre det muligt at få et fuldtidsarbejde med weekend- og nattevagter til bedre at hænge sammen med familielivet.

3) Etablering af et ‘rejsehold’, der skal udbrede innovative, lokale løsninger til resten af landet. Rejseholdet skal især udbrede de gode initiativer, der frigør arbejdskraft.

Men ud over disse tre tiltag, så mener jeg, at bedre digital adgang til information og brug af digitalisering i dokumentationsforenkling hjælper sundhedspersonalet – også på kort sigt.

Digital adgang til information kan spare tid og frigive ressourcer

En stor repræsentativ undersøgelse udført af YouGov for Dedalus, hvor flere end 1.000 danske respondenter deltog, afdækker danskernes holdning til digitalisering.

I den sammenhæng er Sønderborg Kommunes dokumentations-forenklingsprojekt i samarbejde med Dansk Selskab for Patientsikkerhed interessant

Undersøgelsen viser, at 38 pct. af danskerne har oplevet, at sundheds- og plejepersonale ikke har været informeret om den pågældendes sundhedsforløb. Og 36 pct. oplever i ’nogen grad’, og 27 pct. oplever ’i høj’ og ’meget høj grad’, at fagpersonalet bruger ekstra tid på at finde evt. informationer om det relevante sundhedsforløb. Primært, fordi informationen ikke umiddelbart er digitalt tilgængelig – en absolut tidsrøver.

Det er ikke hensigtsmæssigt. Og to tredjedele af danskerne vil gerne give lov til, at al sundhedsfagligt personale får digital adgang til alle informationer i det aktuelle sygdoms- og behandlingsforløb.

Derfor opfordrer jeg kommuner, sundhedsleverandører og hospitaler til at se på, hvordan de relevante sundhedsdata bliver digitalt tilgængelige og på den måde kan være med til at mindske tidsspild og bidrage til ‘her og nu’-løsning af tidsnøden. Der er gode eksempler på, at når vi skaber digitale brugerflader, der er enkle, logiske og ligetil for sundhedspersonalet, så anvendes de digitale redskaber mere og bedre.

Der tales meget om AI i sundhedssektoren – både i primærsektoren og på landets hospitaler. Og der er også gode pilotprojekter i gang og verificerede videnskabelige AI-algoritmer på patologiområdet i forhold til både prostata- og brystkræft. Men det kniber med brugen af AI i primærsektoren. AI bygges på datasæt, og datasæt opbygges, ved konsistent registrering af … data.

Dokumentationsforenkling har frigivet tid og skaber datasæt

I den sammenhæng er Sønderborg Kommunes dokumentationsforenklingsprojekt i samarbejde med Dansk Selskab for Patientsikkerhed interessant.

I Sønderborg Kommune har vi i Dedalus været involveret i et projekt, hvor kommunens personale sammen med Dansk Selskab for Patientsikkerhed har identificeret en række forskellige tidskrævende og papirbaserede dokumentationsskemaer og i fællesskab reduceret mængden og personalets tidsforbrug.

Nu bruger den enkelte medarbejder mindre tid på dokumentation og på at læse kollegernes dokumentation. 92 papirskemaer er udgået. Mange af dem var ikke nødvendige i forhold til lovkravene, og i dag er der kun ét papirskema tilbage hos borgerne. Den såkaldte medicinliste. Alle øvrige papirskemaer er udgået eller integreret i det digitale system. Og dokumentationen er ens alle steder i kommunen.

Samtidig er mængden af interne beskeder blevet halveret, og væsentligt færre medarbejdere bruger tid på at læse dokumentationsbeskeder. I samarbejde med os er ti digitale arbejdsgange i den elektroniske omsorgsjournal gentænkt, redesignet og forbedret.

Det sparer medarbejderne for tid og frustrationer, samtidig med at det minimerer risikoen for fejl. Gentænkningen af den digitale brugerflade har også betydet, at personalet nu anvender systemet via deres tablets.

På kort sigt har forenklingen af dokumentationen gjort en væsentlig forskel i dagligdagen for ældreplejen i Sønderborg. På den lange bane skabes der hver dag, og hver gang personalet bruger deres tablet, datasæt, som potentielt kan bruges i AI-projekter. Data er det primære brændstof for udvikling af AI.

Kort sagt, adgang til data på tværs af faggrupper og sektorer er essentielt både her og nu, men også på lang sigt, hvis de teknologiske muligheder – herunder AI – skal udnyttes maksimalt.

Kommentarer

  1. Dette er ikke reelt et debat indlæg, men reklame, biased, pga forfatterens position som manager for et software firma som leverer til sundheds sektoren.
    Hvis dagens medicin skal fremstå som en uafhængig publikation skal dette tydeliggøres at det er et partsindlæg af lobbyistisk/reklamemæssig karakter. Det har virket i en konkret kommune i hjemmeplejen. Det gør ikke at det kan ekstrapoleres til sundhedsvæsenet iøvrigt. Der har været IT konsulenter der har solgt smarte løsninger i massevis, uden mærkbar effekt. Senest med sundheds platformen.

Skriv kommentar